• Antal

    95 elever

  • Skoletype

  • Klassetrin

    8, 9, 10

  • Landsdel

    Jylland

  • Tilføj til Mine skoler
Tilføj til Mine skoler

Om skolen

Ordblindeefterskole med fokus på faglighed og undervisning på små hold. Her gør vi dig klar til ungdomsuddannelse, samtidigt med du får et unikt sammenhold og minder for livet.

Fokus på faglighed og undervisning på små hold

På Emmerske Efterskole sættes fagligheden i højsædet, og du får særlig tilrettelagt undervisning på små hold, hvor undervisningen tager udgangspunkt i dine potentialer. Undervisningen foregår digitalt, og vi anvender it-kompenserende hjælpemidler.

Fællesskab, trivsel og succesoplevelser

På Emmerske Efterskole får du et unikt sammenhold med øvrige elever, og der skabes minder, som du vil tage med dig i din rygsæk resten af livet. Du får nye venner, som ofte har samme udfordringer, som du selv har. Her er vi alle i samme båd, og vi stræber efter succesoplevelser og at se og fokusere på det positive i sig selv og andre. 

Netop derfor har vi på skolen fuld fokus på trivsel og arbejder efter MOT-principperne (MOT er det norske ord for MOD). Her gør vi igennem øvelser, rollespil, gode fortællinger og dialog vores elever bevidste om værdien i at træffe egne valg og at tage vare på hinanden.

Afgangseksamen / videre til ungdomsuddannelse

Alle vores elever skal til folkeskolens afgangsprøve i alle fag. Vi hjælper dig selvfølgelig godt på vej og giver dig den hjælp og støtte, du har brug for. Til gengæld forventer vi, at du gør det bedste, du kan. 

Vi har stor fokus på uddannelse, og vores opgave er at klæde dig på til at imødekomme kravene til optagelse på netop den ungdomsuddannelse, som du måtte ønske dig. Vores elever fortsætter typisk på euc-forløb, landbrugsskole, hf eller gymnasium.

Brobygningsforløb

Som elev på Emmerske Efterskole i 10. kl. kan du vælge et brobygningsforløb i samarbejde med EUC-syd i Tønder. Her undervises eleverne på EUC-syd en gang ugentligt i dansk på F niveau. Desuden erhverves hygiejnebevis, førstehjælpsbevis, og man følger forløbet Mad til mennesker, som er et praktisk forløb i køkken.

Valgfag

Du kan vælge imellem en masse forskellige valgfag. For eksempel kan du vælge outdoor, metal og træværksted, e-sport, krea, musik, sport og meget mere. Skolen har særdeles gode værkstedsfaciliteter, som du selvfølgelig også må benytte dig af i fritiden.

Skolekontrakt

Når du starter som elev på skolen, udfylder vi sammen med dig og dine forældre en skolekontrakt. Heri skriver vi dine faglige og sociale/personlige mål. I løbet af året følger vi op på målene og sikrer herved din udvikling i løbet af dit ophold på skolen.

Weekender og arrangementer

På Emmerske Efterskole kommer du ikke til at kede dig. Her sker altid noget, og vi har i løbet af året en del arrangementer. Bl.a. har vi dreng/pige dag, Stafet for livet, Tønder stævne, Tønder festival, tur til Rømø, uddannelsesmesse, juletur med teater, e-sport turnering og meget mere. Vi har kun et par blive-weekender i løbet af året, men der er altid elever på skolen i weekenderne.

En gang om året tager alle vores elever på lejrskole. Nogle gange tager vi på skitur til Østrig, andre gange tager vi til Berlin, Prag eller til en anden storby, eller vi tager på adventure-tur. 

Du kan læse mere om Emmerske efterskole på vores hjemmeside og vores facebookside.

Læs mere

Indhold kan ikke vises...

Indholdet kræver accept af cookies for at kunne vises

Undervisningstilbud

Undervisningstilbud

Herunder kan skolerne vise et udpluk af de fag, som skolen tilbyder ud over de prøveforberedende fag (dansk, matematik, engelsk, m.fl.).
Fagene er sorteret i tre niveauer for at vise, hvor meget det enkelte fag i gennemsnit fylder på skemaet om ugen.

Kontakt skolen for nærmere oplysninger om skolens fag.

Mere end 3 timer om ugen
Omkring 3 timer om ugen
Mindre end 3 timer om ugen
  • Aerobic
  • Atletik
  • Basketball
  • Billedkunst
  • Drama
  • Fodbold
  • Fodboldlinje
  • Geografi
  • Gymnastik
  • Håndarbejde
  • Håndbold
  • Hjemkundskab
  • Kano
  • Knallertkørekort
  • Metalsløjd
  • Musik
  • Niveaudelt boglig undervisning
  • PC-kørekort
  • Sammenspil - rytmisk
  • Ski
  • Springgymnastik
  • Svømning
  • Tennis
  • Træsløjd
  • Traktorkørekort
  • Tysk
  • Volleyball
  • Web-design
Kontakt
Emmerske Efterskole

Åbenråvej 14

Ll Emmerske

6270 Tønder

Social media
Mogens Madsen Zabel

Forstander

Sonja Miltersen

Bestyrelsesformand

Indhold kan ikke vises...

Indholdet kræver accept af cookies for at kunne vises