Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er for dig, der er mellem 14 og 18 år, elsker idræt og tør leve livet fuldt ud. Her er fokus på din faglighed, fællesskab og dagene er fyldt med idræt. Vælg imellem ni forskellige linjefag: Håndbold, Fodbold, Fodbold-Spring, Badminton, Spring, Karting, Ishockey og Skøjte – og dyrk din yndlingssport.
Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole
Lev livet – fuldt ud!
Vojens Gymnastik- & Idrætsefterskole er for dig, der er mellem 14 og 18 år, elsker idræt og tør leve livet fuldt ud. Her er fokus på din faglighed, fællesskab og dagene er fyldt med idræt. Vælg imellem ni forskellige linjefag: Håndbold, Fodbold, Fodbold-Spring, Badminton, Spring, TeamGym, Ishockey og Skøjte – og dyrk din yndlingssport.
VGIE er en moderne gymnastik- og idrætsefterskole med beliggenhed i den sønderjyske by Vojens. Gymnastikefterskolen er kendetegnet ved sit store fokus på fællesskab, faglighed og idræt. Det er stedet for dig, der er mellem 14 og 18 år og interesseret i at dyrke idræt og sport. Du kan tage både 9. og 10. klasse på skolen, hvor der er plads til 193 elever.
Faglighed i fokus
VGIE prioriterer din boglige undervisning højt. Du vil opleve en engageret og kompetent lærerstab, der stiller krav til dig og din læring. De sørger for, at du får en god undervisning og mindeværdige oplevelser.
Efterskolen tilbyder et 42 ugers kursus, som du afslutter med folkeskolens afgangsprøve eller folkeskolens 10. klasse prøve. Vi tilbyder ikke semesterprøver, men har terminsprøver 2 gange om året.
Ni forskellige linjefag
På VGIE kan du vælge imellem ni forskellige linjefag: Håndbold, Fodbold, Fodbold-Spring, Badminton, Spring, Karting, Ishockey og Skøjte. Fælles for alle linjefag på idrætsefterskolen er et stort fokus på din individuelle udvikling. Linjefagsundervisningen foregår tre-fire gange om ugen, så der er masser af tid til at få sjove oplevelser og læring.
10. klasse - VG10E
Skal du gå i 10. klasse har idrætsefterskolen VGIE en fire forskellige spor, du kan vælge imellem; Global, Business, Crafts og Science. De er hver især målrettet ungdomsuddannelser, så du kan vælge efter dine interesser. Suppler f.eks. med Cambridge engelsk eller højniveau tysk.
Obligatorisk gymnastik
VGIE er en gymnastikefterskole, og det betyder at alle uanset linjefag skal deltage i gymnastikken. Det er en vigtig del af opholdet, og er med til at styrke det gode fællesskab. Der er fem lektioner i gymnastik om ugen, og du deltager i cirka 25 opvisninger om året. Du behøver ikke at have dyrket gymnastik før, for vi tager udgangspunkt i dig.
Træningsfaciliteter
Hos VGIE vil du aldrig kede dig. Her er gode idrætsfaciliteter med to gymnastikhaller, en stor idrætshal, et moderne springcenter og et fitnessrum, som også du også kan bruge i fritiden. Elever på ishockey- og kunstskøjtelinjen træner i SE Arena, som er Danmarks største skøjtebane.
Oplev VGIE
Kan du tænke dig at opleve VGIE? Besøg idrætsefterskolen, når de løbende holder rundvisningsaftner eller åbent hus til Efterskolernes Dag og Efterskolernes Aften. Du kan endda opleve et rigtigt VGIE-Døgn til skolens camps VGIE Light eller Vojens Weekender. Læs meget mere om mulighederne på VGIE.dk