Hårslev
Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 11. maj 2024

Tilføjet: 9. april 2024

Adresse

Hårslev Efterskole

Hårslevvej 33

4262 Sandved

Kontakt

2444 6266 / rb@haarslevefterskole.dk   

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside
På Hårslev Efterskole søger vi en dygtig kollega til det kommende skoleår. Vi skal have varetaget undervisningen på vores medielinje og i faget matematik. Hvis du også er musikalsk og sangglad vil det være dejligt, men det er ikke noget krav.

Hvis du kan se dig selv som en del af en moderne, seriøs og traditionsrig efterskole for 96 fantastiske elever, er det måske noget for dig. Du vil komme til at arbejde på en velfungerende arbejdsplads med engagerede og kompetente medarbejdere, der løfter i flok. Efterskolen har nogle særdeles gode faciliteter og ligger smukt på landet mellem Næstved og Slagelse.

Hårslev Efterskole er en grundtvigsk efterskole fra 1943, som tilbyder en bred vifte af både valgfag og linjefag. Med store faglige ambitioner og fleksibel fagstruktur, prioriterer vi efterskolen som et sted at afprøve og lære om sig selv i faglige og sociale fællesskaber. Hårslev Efterskole vægter elevernes boglige fag og interessefag lige, og vi møder eleverne med hver enkelt elevs udvikling for øje.

Vi søger en lærer, der har lyst til efterskolelivet, en synlig lyst til at være sammen med unge mennesker og lyst til at udfordre dem såvel i undervisningen som i fritiden. Hverdagen på Hårslev Efterskole er præget af aktive dage med sjove og spændende aktiviteter, linjefag, valgfag og fritidsaktiviteter i et hjemligt miljø, hvor alle ses og alle skal trives.

Vi lægger stor vægt på en positiv indstilling, og vores samarbejde er præget af humor, tillid, høj grad af frihed, medansvar og medindflydelse. Med til stillingen hører almindelige efterskolefunktioner, som at være kontaktlærer og at have aften- og weekendvagter.

Vi søger en lærer med start til 1. august 2024. Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Skatteministeriet og LC.

Ansøgning senest lørdag d. 11. maj 2024

Kontakt os på: 2444 6266 eller rb@haarslevefterskole.dk

På Hårslev Efterskoles vegne
Rasmus Biørn