Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 23. maj 2024

Tilføjet: 6. maj 2024

Adresse

Langelands Efterskole

Nørrebro 190

5900 Rudkøbing

Kontakt

Michael Thagaard, 4412 5044
Anders Rytter, 4412 5046

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Hjertevarm efterskole søger nu et efterskolemenneske, der med ånd, hjerte og hoved vil være med til at give vores kommende elever alle de oplevelser og varige minder, som de håber på.

Vi søger pr. 1. august 2024 en administrativ medleder til at indgå i det nuværende ledelsesteam bestående af forstander og anden medleder. Langelands Efterskole er en kreativ skole, hvor samtale, ligeværdighed og gensidig tillid præger samværet i vores forpligtende fællesskab.

I ledelsen har vi store ambitioner med en uformel tone. Vi prioriterer sparring højt, og dine opgaver vil være:

  • budgetlægning, budgetopfølgning og arbejde med skolens finansielle strategi
  • planlægning og styring af lærernes arbejdstid
  • skemalægning
  • at være ansvarlig for prøverne
  • at være en aktiv del af den fortsatte udvikling af vores efterskole
  • andre ledelsesopgaver i samarbejde med ledelsesteamet
  • at byde ind på undervisningen i matematik

Det er også vigtigt, at du:

  • er god til at arbejde struktureret og systematisk
  • er forberedt på en spændende og til tider hektisk hverdag, der kalder på stor fleksibilitet
  • kan kommunikere anerkendende og tydeligt
  • aktivt forholder dig til vores værdiggrundlag og vores tanker om at holde skole i 2024.

Vores elever udfordrer til stadighed vanetænkning og konformitet, og du skal have lyst til at indgå i en livlig dialog og være åben, lyttende og nysgerrig i din tilgang til andre mennesker.
Du får dygtige, humørfyldte kolleger, og sammen skaber vi rammerne for elevernes kreativitet og udvikling.

Vil du vide mere om skolen, så besøg vores hjemmeside www.leskole.dk. Du kan kontakte Michael Thagaard, mobil 4412 5044 eller Anders Rytter, mobil 4412 5046 og høre mere om stillingen og booke en rundvisning.

Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet, LC og CO10, samt organisationsaftalen for ledere ved Frie Grundskoler mv.
Ansøgning sendes senest d. 23. maj som én samlet pdf til mth@leskole.dk, mrk. ”ansøgning”. Samtaler afholdes inden udgangen af maj.