10. klasse gør en forskel for unge!

Lyt bare til Tobias, Alma, Niclas, Betty-Marie, Klara, Felucca og Mathias i denne video.

10. klasse har haft en enorm betydning for deres faglige, sociale og personlige udvikling. Deres år i 10. klasse har dannet dem, givet dem en retning og gjort dem klar til en ungdomsuddannelse.
De har gået i 10. klasse i vores forskellige skoleformer. På folkeskoler og 10. klassecentre, privatskoler, friskoler, ungdomsskoler, frie fagskoler og efterskoler.

Tilsammen dækker alle de forskellige skoleformer i dag et mangfoldigt tilbud af linjer til gavn for forskellige unge med forskellige behov.

På de unges vegne er vi ærgerlige over, at regeringen i sit uddannelsesudspil lægger op til at afskaffe 10. klasse andre steder end på efterskoler og frie fagskoler.

Det er også helt uholdbart, at efterskolernes 10. klasse i fremtiden ikke giver unge mulighed for at opkvalificere deres faglige niveau. Heri ligger en væsentlig del af efterskolernes potentiale.

Hos Efterskolerne er vi dog både glade for og lettede over, at landets efterskoler også i fremtiden vil kunne udbyde 10. klasse med den samme økonomiske ramme, og vi glæder os over den ekstra pulje på 45 mio. kr. der skal afsættes til at få flere på efterskole. Det er noget, vi har kæmpet for igennem flere år.

Samtidig vil vi stadig kæmpe for, at den brede 10. klasse bevares både for de kommunale og private udbydere, der er i dag. Over halvdelen af en ungdomsårgang vælger at gå i 10. klasse. De tager ikke fejl.

10. klasse gør en forskel for unge og for samfundet!

Indhold kan ikke vises...

Indholdet kræver accept af cookies for at kunne vises