Af Anna Rossman Thejsen

Hun smiler gennem tårer og tager bogen i hånden. "Jeg havde aldrig troet, det ville ske," siger hun og kigger hen på sin lærer.

Det er en varm junieftermiddag i 2021, og forældre og bedsteforældre er rejst fra hele landet for at være med. En lille gruppe ordblinde elever fra Nislevgård Efterskole holder bogreception på Otterup Bibliotek for at fejre udgivelsen af deres novellesamling.

De har haft valgfaget 'forfatterskole', og de grinede vantro, da deres lærer, Claus Lohman, i den første time fortalte dem, at de ville slutte af med en officiel udgivelse af deres fælles novellesamling på det lokale bibliotek, og at bogen derefter kunne lånes af alle andre. Det troede de simpelthen ikke på. Dengang.

"Det var den allerstørste gave at se hende stå der med tårer i øjne og tro på det – og tro på sig selv. Så er det det hele værd at være lærer," siger Claus Lohman.

Læs også: 2 elever: Ordblinde kan godt være dygtige skribenter

For tre år siden begyndte han som naturfagslærer på Nislevgård Efterskole i Otterup på Fyn. Ved siden af lærerarbejdet er han også krimiforfatter med adskillige udgivelser bag sig. Claus Lohman har tidligere undervist ordblinde elever i folkeskolen og har i mange år også undervist på forfatterhold for unge mennesker op til 20 år. Så da han blev ansat på Nislevgård Efterskole, der er en efterskole for ordblinde med læse- og skrivevanskeligheder, fik han ret hurtigt grønt lys til sin idé om at oprette et valgfag med forfatterskole.

Da Claus Lohman spurgte på det lokale bibliotek, om de ville være med, sagde de også straks ja både til bogreceptionen og til bagefter at låne bogen ud. Men selvom han var fuld af tiltro til projektet og elevernes muligheder for at udvikle sig til dygtige skribenter, skulle der lidt overtalelse til for at få de første elever til at vælge faget.

"De starter jo ikke på en ordblindeefterskole for at skrive. Mange af vores elever har kæmpet med at skrive og læse i skolen, de er blevet drillet, fordi de har skilt sig ud, og har meget lavt selvværd, når det kommer til at skrive," siger Claus Lohman.

Det lykkedes dog at få syv elever med på holdet, hvor de hen over efteråret lærte skriveteknikker og fik masser af små skriveøvelser, så de sent på foråret kunne sætte det sidste punktum i deres fælles novellesamling 'Forbandede Ungdom' og med tårer i øjnene – også hos læreren – en junidag sidste år kunne holde bogreception.
Nislevgård Efterskole – foto: Trine Bukh

Claus Lohman vil hellere have, at eleverne skriver løs og har det sjovt, end at de bekymrer sig om stavemåder og kommaer. Foto: Trine Bukh

Vigtigt samarbejde med biblioteket
Forfatterskolen blev så stor en succes, at det også er på skolens skema i år, hvor 12 elever mod syv sidste skoleår har meldt sig til. Ifølge Claus Lohman er samarbejdet med det lokale bibliotek med til at løfte projektet.

"Det fedeste i det her er, at vores offentlige bibliotek tror på de her elever. Det gør en stor forskel. Allerede da vi gik i gang med forløbet i år, lyste elevernes øjne, når de så for sig, at deres fysiske bog vil kunne lånes af andre på biblioteket. Det er helt fantastisk for dem, og samtidig må de jo fremover kalde sig for forfattere," siger han.

Vejen til at blive forfatter går også for dette års hold gennem introduktion til skriveteknikker og et væld af øvelser gennem efteråret.

"Det gode ved en ordblindeefterskole er, at her skiller de sig ikke ud, fordi de bruger hjælpemidler. De får f.eks. aldrig noget fysisk udprintet ark af mig, alt er elektronisk, så de kan lytte-læse, når de har brug for det," fortæller han.

Efter nytår er der skrivefase, og ligesom eleverne sidste år valgte fællesemnet 'ungdom' for deres novellesamling, har holdet i år et fundet et fælles udgangspunkt; denne gang i emnet 'livet'. I skrivefasen gør Claus Lohman meget ud af at fortælle eleverne, at alt, hvad der hedder kommaer, korrekt stavemåde og opsætning, skal de slet ikke tænke på. Det hjælper han med senere. Det vigtigste er, at de skriver løs og vækker deres tekster til live med de skriveteknikker, de har lært.

"Det vigtige for mig er, at de udvikler sig," siger han.

Og de udvikler sig. Det kan de selv mærke, og det kan deres dansklærere mærke, som melder tilbage om, at deres stile bliver mærkbart bedre, efter at de har lært skriveteknikker som 'show, don’t tell', 'in medias res' og vekslen mellem korte og lange sætninger.

"Deres læse- og skrivevanskeligheder er en alvorlig barriere for dem, og hvis jeg kan give dem det ekstra skub, som gør, at de får selvværdet til at skrive, er det fantastisk. At udkomme med en fysisk novellesamling er et kvantespring for eleverne, som hver især har trodset alle de udfordringer, de har stået over for i hele deres skolegang."

Kvantespringet for dette års 12 elever på forfatterskolen på Nislevgård Efterskole kommer til at foregå onsdag 1. juni, hvor der igen er bogreception på Otterup Bibliotek.
Lærer Claus Lohman – Nislevgård Efterskole – Foto: Trine Bukh

Claus Lohmans 4 bedste råd til at komme i gang med forfatterskole

  1. Tro på dine elever. Det er ikke en for stor mundfuld for ordblinde at skrive og udgive noveller. Hvis du som lærer underviser dem i konkrete skriveteknikker, form og indhold og sikrer, at de har de hjælpemidler, de har brug for, kan de alt.

  2. Det kræver noget af læreren. Forbered dig på, at det at undervise på et forfatterskolehold rækker noget ud over det, du er vant til. Når eleverne har skrevet og afleveret deres noveller, ligger der et stort arbejde i at læse korrektur, redigere og layoute, så novellerne kan blive sat op til tryk. Du skal også finde et trykkeri, der kan trykke bogen og allerhelst også et forlag, som kan udgive den.

  3. Samarbejd med biblioteket. Hvis du inddrager det lokale bibliotek, er det med til at blåstemple projektet og give eleverne følelsen af at være rigtige forfattere. Samtidig har både biblioteket og skolen gavn af samarbejdet og kendskabet til hinanden.

  4. Inddrag kollegerne. Efter udgivelsen af den første novellesamling sidste år fik skolens dansklærere et klassesæt af bogen. Nu bruger flere af dem de tidligere elevers noveller i undervisningen. Det giver et godt samarbejde på tværs, og det betyder noget for de unge at se, hvad tidligere elever har drevet det til.