Af Karen Greve

DET KAN DU GØRE

1. Stol på din beslutning (og på skolen)

Det er en stor omvæltning at sende et barn på efterskole. Nogle forældre bliver overraskede over, hvor stærkt det kan føles. Din opgave er at få ro i maven, huske på hvorfor I valgte netop denne skole og vide, at intet nyt er godt nyt. Skolens voksne skal nok sørge for dit barn. Når det er sagt, er det stadig dig, der kender dit barn bedst, og hvis du er bekymret, fordi dit barn virker for overvældet, trist eller usikker, må du hellere ringe til skolen en gang for meget end at vente, til situationen har udviklet sig til et større problem. Forsøg først at få dit barn til selv at handle ved at kontakte en lærer, og hvis du kan mærke, at det ikke sker, må du selv have fat i kontaktlæreren.

2. Vent med at fikse

Når du henvender dig til skolens kontor eller dit barns kontaktlærer, er en god strategi enten at stille spørgsmål (f.eks. hvis der er noget, der undrer dig) eller at bidrage med information om dit barn (f.eks. at du oplever, at hun eller han ikke trives). Hold dig fra at foreslå en løsning. Det er efterskolens opgave at beslutte, hvordan det er bedst at handle på et problem. Måske oplever du, at dit barn ikke kan med sin værelseskammerat, men det er ikke dig, der skal fikse det ved at foreslå at bytte rundt. Det er ikke anderledes end i samarbejdet med dit barns tidligere grundskole, men det kan kræve lidt mere af dig at holde dig tilbage, fordi du er langt væk fra dit barn, og situationen er ny for jer begge.

3. Meld ærligt ud

For mange elever er efterskolen en kærkommen ‘ny start’, en mulighed for at komme væk fra gamle roller og mønstre og møde nye lærere og venner, der ikke på forhånd har en holdning til, hvem man er, og hvad man kommer med. Nogle forældre undlader – i bedste mening og i håb om at støtte deres barn i en ny start – at fortælle skolen om nogle af de problemer, som barnet tidligere er løbet ind i. Men ærlig kommunikation giver dit barns nye lærere de bedste forudsætninger for at hjælpe, så sørg for at dele vigtige oplysninger med skolen. Det gælder også, hvis dit barn har oplevet sorg i forbindelse med f.eks. en skilsmisse eller sygdom i familien. Det er ikke noget, alle på skolen behøver at vide, men det kan give en forståelsesramme for lærerne, som er vigtig for at sikre dit barns trivsel.

4. Forvent kriser

Hvis du har talt med andre forældre til tidligere efterskoleelever, har du uden tvivl hørt den helt eventyrlige fortælling om det fuldkommen fantastiske år, hvor børnene vokser enormt og bliver selvstændige som aldrig før. Sådan ser det måske ud, når man ser tilbage og husker alle de gode ting. Men ingenting er kun fantastisk. Det går op og ned i løbet af et år. Nogle elever har en krise i starten, andre får det senere hen. Og det er bl.a. de kriser, der får de unge til at vokse, når de får lov at styre igennem dem og opleve, at der er lys på den anden side af det meste. Det bedste, du kan gøre, er at indstille dig på, at kriserne kommer og være klar til at lytte og vise dit barn den tillid undervejs, der giver ham eller hende styrke til at klare ærterne selv.

5. Vær deltagende socialt

Det er positivt for samarbejdet med skolen, når familiens medlemmer deltager i de arrangementer, som alle efterskoler afholder i løbet af året. Måske er der bedsteforældre eller søskende, som også gerne vil med? Det er også en god idé at sende breve og pakker med jævne mellemrum. Alle vil gerne på den ene eller anden måde mærke, at deres forældre bakker op om deres ophold og aktiviteter på efterskolen.

6. Invitér venner hjem

Hvis du har mulighed for det, så invitér nogle af dit barns nye venner med hjem på weekend. Det er rart for dig at lære dem at kende, og det er med til at skabe sammenhold blandt de unge. Samtidig giver det dit barn mulighed for at koble sine to verdener lidt sammen.

DET GØR SKOLEN

7. Sørger for generel information

Skolens hjemmeside giver dig mulighed for at finde generel information om praktiske ting og skolens overordnede værdier. På hjemmesiden kan du ofte også få indtryk af dagligdagen fra tidligere elever. Måske har du også fået stukket en folder i hånden, der forklarer hvilke begivenheder, der løber af stablen det næste år på dit barns efterskole? Til forskel fra folkeskolen vil du ikke modtage en daglig strøm af beskeder om dit barns dagsprogram og undervisning, men de store linjer kan du altid orientere dig i. Måske sender skolen også nyhedsbreve ud, hvor forstanderen giver et indblik i livet på skolen og kommer med praktiske informationer om arrangementer og ture.

8. Alle elever får en kontaktlærer

Alle elever får en kontaktlærer, og medmindre det drejer sig om praktiske ting, som du kan afklare med skolens kontor, er det kontaktlæreren, du skal ringe eller skrive til, hvis der opstår behov for at tale om dit barn. Lærerne har stor erfaring i at hjælpe nye efterskoleelever i gang, men de ser ikke alt, og især i begyndelsen kender de ikke de unge så godt. De har dog prøvet det før, og du kan være sikker på, at hvis skolen oplever problemer, bliver du kontaktet. Både når det gælder trivsel og faglighed. Nogle efterskoler har særlige trivselslærere. De svarer lidt til folkeskolernes AKT-lærere og har ekstra timer til at tage sig af elever, der kræver lidt ekstra opmærksomhed for at føle sig trygge og fortrolige med deres nye liv.

9. Deler på sociale medier

Mange efterskoler lægger løbende billeder op fra dagligdagen på f.eks. Facebook og Instagram, så forældrene kan følge lidt med på distancen. Det betyder ofte noget for de unge, at du liker og måske også kommenterer på nogle af de billeder, som skolen offentliggør. Det kan føles som en lille hilsen hjemmefra, at mor eller far har set, at skolen har været på tur eller fejret en bestemt tradition. Det er en måde at bakke op, der er velkendt for de unge. Så selvom du måske normalt mest bare kigger med i stedet for at reagere direkte på sociale medier, har du i de unges øjne først været der, når du har liket eller kommenteret.

10. Svarer på dine spørgsmål

Er mit barn ene om ikke at kunne cykle 30 kilometer? Må vi komme forbi med et par fødselsdagsgaver? Er I opmærksomme på pjækkeri, og hvordan tackler I det? Dine spørgsmål vil afhænge af dit barn og jeres fælles erfaringer med tidligere skoler. Spørgsmål af rent praktisk karakter som f.eks. om betaling, særlig kost, officielle arrangementer osv. kan skolens kontor tage sig af, og med de fleste andre spørgsmål gælder det om at finde en balance, hvor du henvender dig, når det er nødvendigt, men samtidig har forståelse for, at lærerne skal bruge det meste af deres tid på elevernes trivsel og lidt mindre på at servicere forældre.

11. older skole-hjem-samtaler

Det er forskelligt fra skole til skole, hvordan og hvornår skole-hjem-samtaler finder sted, men de findes, og de kan minde om de samtaler, du kender fra folkeskolen. Enten med fokus på trivsel, faglighed eller uddannelsesvalg. Men måske foregår det på en søndag, for at flere forældre langvejs fra har mulighed for at deltage, måske sidder lærerne klar rundt omkring på skolen, og så kan du sammen med dit barn besøge de relevante faglærere. Hvis du gerne vil vide, hvornår den første skole-hjem-samtale er, og hvordan den kommer til at foregå, så spørg kontoret.

12. Laver fællesarrangementer

For de fleste efterskoler er fælles arrangementer som en elevkoncert, en teaterforestilling, et julemarked eller bare et åbent hus med kaffe, kage og rundvisning på skolens område en meget vigtig del af årets traditioner. Festdagene bliver senere gode minder om et ofte hektisk år, og for forældre giver arrangementerne mulighed for at tale mere med, både nu, og når efterskoleåret er overstået, hvor det kan være rart for dit barn at kunne se tilbage sammen med nogen, der også kan huske lidt om, hvordan det var.

Kilder: Lene Sonnenborg Christiansen, trivselslærer på Halstedhus Efterskole og Troels Mynster, lærer og kontaktlærer på Osted Efterskole

Fakta: Hvad tager kontaktlæreren og trivselslæreren sig af?

Det gør en kontaktlærer typisk

  • Alle elever på en efterskole får en kontaktlærer. En kontaktlærers specifikke opgaver kan variere fra skole til skole, men typisk minder en kontaktlærer på efterskolen om en kontaktlærer i folkeskolen (og med et ord fra din egen skoletid om en klasselærer).
  •  Kontaktlæreren har ansvar for omkring 12-14 elever og er den, du som forælder skal kontakte først.
  • Kontaktlæreren vil typisk være med sine kontaktelever på udflugter, have nogle faste møder med dem og sikkert også deltage ved skole-hjem-samtaler.

Det gør en trivselslærer typisk

  • En trivselslærer minder mere om det, man i folkeskolen kalder en AKT-lærer.
  • Læreren har fået afsat timer til at støtte den sociale trivsel og er til rådighed for alle elever, som har et særligt behov for en voksen i en periode. Det kan være under opstarten, eller hvis der sker noget undervejs enten på skolen eller hjemme.
  • Funktionen er organiseret forskelligt på skolerne, men alle skoler har fokus på at sørge for et trygt sted, eleverne kan gå hen i fortrolighed.

Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne