Af Anna Rossman Thejsen

Føroya Eftirskúli er for unge fra hele rigsfællesskabet

På Føroya Eftirskúli lærer eleverne om natur og kultur og besøger dele af Færøerne, som de færreste færinger får set i løbet af et helt liv. Skolen er for unge fra hele rigsfællesskabet.

Færøerne består af i alt 18 øer. På Suðuroy ligger Føroya Eftirskúli. Omtrent så langt væk, som man kan sejle sydpå og stadig befinde sig inden for landets grænser. Den lidt afsidesliggende beliggenhed til trods er skolens særkende netop at binde Færøerne sammen for skolens elever med Færølinjen, eller Føroyabreyt som de kalder den. Linjen er obligatorisk og går ud på at besøge alle landets øer.

”Det er ret sejt, at man som elev på skolen kommer rundt på alle 18 øer. Ingen i min familie har været rundt på alle øer,” siger Hildigunn Poulsen, som var elev på Føroya Eftirskúli i skoleåret 2021/22, skolens andet leveår.

De færreste færinger når i løbet af deres liv at besøge alle øer, bl.a. fordi nogle af dem er private, og fordi nogle kan være svære at komme rundt på uden guide og klatreudstyr.
Ifølge forstander på Føroya Eftirskúli, Pól Arni Holm, er Færølinjen også tænkt som en dannelseslinje.

”Efter et år på skolen har de unge et ret godt indblik i livet og traditionerne på de forskellige øer. De lærer om den færøske kulturarv, ved at de ude på øerne får lov til at tage del i alt fra fåreklipning til slagtning, prøver at spise færøsk mad som f.eks. fermenteret fisk og kommer ud at besøge lokale kulturpersoner,” fortæller han og fremhæver også, at skolen integrerer naturen i undervisningen og det pædagogiske samvær.

”Naturen er Færøernes flagskib, og det er helt naturligt, at vi som efterskole her i landet skal trække på den,” siger han.
I løbet af året vandrer eleverne længere, end de nogensinde har gjort før. De klatrer, springer fra klipper ned i havet, rider på heste og sejler en masse. Og de gør det året rundt, selv når regnen pisker ned.

”Vi ved, hvor godt det er for deres mentale helbred ikke kun at opholde sig i firkantede rum. Naturen bor dybt i os mennesker; vi skal ud at have nogle kilometer i benene hver uge. Selvom eleverne ikke altid synes, det er den bedste idé, får de nogle oplevelser, som sidder i dem længe, og som er med til at give dem et tættere forhold til naturen,” siger han.

Også byen Tvøroyri, som skolen ligger i, og det omkringliggende samfund, bliver eleverne præsenteret for. Skolen bakker op om, at de går til alt fra judo til fodbold og færøsk sprog i de lokale foreninger, ligesom de har hjulpet flere elever til job i den lokale tømrerhandel og på Café Mormor længere nede ad vejen.

”De skal selvfølgelig ikke arbejde mere end, at de stadig kan passe deres skole, men det er vigtigt, at Føroya Eftirskúli er med til at skabe dynamik i byen og bliver en del af lokalsamfundet,” siger Pól Arni Holm.

Lige nu ligger efterskolens ’skolehjem’, hvor eleverne bor og opholder sig i deres fritid, ti minutters gang fra de undervisningslokaler, skolen råder over i den anden ende af byen. Her bliver eleverne undervist i efterskolens linjefag, hvoraf nogle også er åbne for unge fra området. Tæt på ligger den lokale folkeskole, hvor efterskoleeleverne bliver undervist i de boglige fag færøsk og matematik sammen med de lokale elever.

Føroya eftirskuli. Foto: Baldur Eklund

På Føroya Eftirskúli er naturen vigtig. I løbet af året vandrer eleverne længere, end de nogensinde har gjort før. Foto: Baldur Eklund

Også for danske og grønlandske unge

Drømmen er ifølge Pól Arni Holm at få samlet efterskolen under ét tag, gerne i en helt nybygget Føroya Eftirskúli, men det kræver, at man kan tiltrække endnu flere elever. I skolens første to år har hver årgang været på mellem 12 og 16 elever.

Pól Arni Holm understreger, at elevtallet meget gerne skal op, men at det også skal ses i forhold til, at der hvert år går mere end 30.000 unge på efterskole i Danmark. Lige under 100 af dem er typisk færinger, og en hel ungdomsårgang på Færøerne består af omkring 600-700 unge.

Så målet er ikke at lave efterskole efter danske målestok, men det er ikke urealistisk, at Føroya Eftirskúli på længere sigt hvert år vil kunne tiltrække 40-50 elever, mener Pól Arni Holm. For ham er det også vigtigt at signalere, at Føroya Eftirskúli ikke kun er for færinger, men for unge fra hele rigsfællesskabet. I 2020/21 var skolens elever både færinger bosat på Færøerne og i Danmark og et par elever fra Danmark og Grønland. Da de fleste færinger taler dansk, og skolens hidtidige udenlandske elever har kastet sig over færøsk undervisning om aftenen, har de ikke oplevet nogen sprogbarriere, fortæller han.

”Vi vil meget gerne have flere elever fra både Danmark og Grønland, ligesom vi meget gerne vil have fat i børnene til de omkring 20.000 med færøske rødder, som bor i Danmark. Flere af vores elever med færøske rødder har oplevet at få forbindelse til kulturen og naturen og deres rødder her og at få familierelationer styrket. Vi tror på, at vi har noget særligt at tilbyde med vores fokus på dannelse, unges udvikling og færøsk natur og kultur. Men efterskole er jo meget nyt på Færøerne, så vi skal arbejde os ind i sindene på folk,” siger Pól Arni Holm.

Føroya efterskole. Kort. Foto: Baldur Eklund

Bagom Føroya Eftirskúli

  • Føroya Eftirskúli åbnede i 2020 og ligger i byen Tvøroyri på Suðuroy
  • Skolen er for elever i 10. klasse, og i skolens første leveår har hver årgang været på mellem 12 og 16 elever. Skolen er for unge fra hele rigsfællesskabet
  • Skolens særkende er Færølinjen, som er obligatorisk og går ud på, at eleverne i løbet af året skal besøge alle landets 18 øer
  • Linjefaget Film & Teater er også obligatorisk. Derudover skal eleverne vælge i alt fire kombinerede valgfag og linjefag. De valgfrie linjefag er: kunst, esport, søfart, madlavning, medieproduktion og iværksætteri. De boglige valgfag er: færøsk, dansk, engelsk, tysk, kemi & fysik og matematik

Læs mere:
eftirskulin.fo