Køkkentjansen har gjort køkkenet til et læringsrum og skabt større arbejdsglæde på Lindenborg

Af Claus Georg Kjær

Tidligere var eleverne mest i grovkøkkenet med en skræller eller ved opvaskemaskinen, når de havde køkkenvagt på Efterskolen Lindenborg, men nu indgår de på lige fod med resten af køkkenpersonalet, når der laves mad på skolen. Eleverne er med til at anrette, smage til og udvikle menuer som enhver anden kok. Med 'Køkkentjansen under lup' som fødselshjælper er køkkenet blevet transformeret til et læringsrum, hvor undervisningsdelen vægtes lige så højt som i andre fag på skolen.

Eleverne ser ikke længere altid køkkenet som en sur tjans, der bare skal overstås, forklarer Eline Birkebæk Lange, der netop er begyndt sit tredje år som køkkenleder på Efterskolen Lindenborg.

"Førhen tog eleverne sig ofte af de mere kedelige og tunge opgaver med at ordne grøntsager eller rydde op. Nu holder vi pauser i madlavningen, mens de er i køkkenet, og tager os tid til at undervise dem i alt det grundlæggende, når man f.eks. laver mayonnaise. De får den historiske baggrund. De får at vide, at det er en emulsion og at ingredienserne helst skal have samme temperatur, når man rører dem sammen osv. Det kræver mere planlægning at undervise på den måde, men det gør eleverne mere kompetente, og jeg kan mærke, at deres grundlæggende interesse i at være i køkkenet vokser," fortæller Eline Birkebæk Lange.

Køkkenet er kommet på efterskolens dagsorden
Det er via Køkkentjansen under lup, at Eline Birkebæk Lange har fået værktøjerne til at organisere aktiviteter for alt lige fra køkkenhold på 6-8 personer og helt op til 125 elever, der f.eks. på skift sylter rødkål og laver marmelade til julemarkedet. Hele køkkenpersonalet har været afsted på seks kursusdage og har efterfølgende oplevet et stærkere sammenhold i køkkenet og en større stolthed over deres fag. Køkkenpersonalet har tidligere følt sig lidt i baggrunden, men nu har de fået en langt større arbejdsglæde.

"Vi er ikke længere bare et lidt usynligt serviceorgan, der producerer mad. Nu er vi et vigtigt led i den dannelsesrejse, som et efterskoleår er," forklarer Eline Birkebæk Lange med et smil og en slet skjult stolthed i stemmen.

Køkkenets centrale rolle på efterskolen er også kommet til udtryk ved, at der er oprettet et nyt valgfag, der tilbydes for første gang til dette års elever.

"Vi tilbyder i år et nyt valgfag under titlen Vild med mad, hvor vi virkelig kan folde køkkenets læringspotentiale ud. Til den første undervisning skal vi lave suppe på strandkrabber, som eleverne selv skal slå ihjel. Det er en invasiv art, så økosystemet nyder godt af, at vi holder bestanden nede. Samtidig lærer eleverne, at kød og fisk på et tidspunkt har været levende væsener, før de ender i supermarkedets køledisk," fortæller Eline Birkebæk Lange.

Fokus på klima og madspild
For nylig har Lindenborgs køkkenteam også deltaget i Køkkentjansens andet kursus 'Køkkentjansen klimakøkken' for at sætte større fokus på bæredygtighed. Det har medført mindre madspild, at der ikke længere bliver anvendt halvfabrikata i madlavningen, og at de køber langt de fleste grøntsager, når de er i sæson, fra en lokal gård.

"Vi er blevet mere ambitiøse med den mad, vi laver, og vi prøver at tænke hele vejen rundt. Det pirrer ikke vores køkkenfaglighed bare at varme noget i en ovn eller røre en pulversovs op. Og i et større perspektiv giver det mening, at vi køber grøntsagerne lokalt. Det betyder så også, at der ikke er tomater og agurker hele året og at vi må sylte ting, så vi er dækket ind med alternativer til vinter," siger Eline Birkebæk Lange.

For eleverne betyder det, at de har opnået en større forståelse af, hvad årstiderne betyder i et køkken, og hvordan fødevarer bliver dyrket og forarbejdet. Når skolen f.eks. får løg med løgtoppe fra den lokale gård, bliver alt brugt. Løgene bliver først brugt til 'refried beans'. Toppene bliver gemt i køleskabet og bliver senere kogt med gule ærter og fonden derfra bruges i en suppe. På den måde reduceres madspild effektivt og eleverne lærer at tænke over det fulde potentiale i en bestemt grøntsag.

Efterskolen Lindenborg har desuden søgt og fået bevilget midler af Nordea-fonden til et udekøkken, bistader og nye borde til holdundervisning, der også kan anvendes som buffetborde i spisesalen.

Det er ikke længere muligt at tilmelde sig kurset 'Køkkentjansen under lup', men der vil udbudt et nyt kursus, der afholdes i november 2023, med fokus på madfaglighed og pædagogisk udvikling i køkkenet. Hold dig orienteret på Efterskolernes hjemmeside vedrørende dato og tilmelding.

Om Køkkentjansen

• Køkkentjansen er et udviklingsprojekt, drevet af Madkulturen i samarbejde med Efterskolerne og med støtte fra Nordea-fonden.
• Formålet er at give efterskoleelever øget viden om mad og måltider, håndværksmæssige køkkenfærdigheder og lyst til at gå mere i køkkenet.
• 108 efterskoler forventes at have gennemført forløbet 'Køkkentjansen under lup' i 2024, så ca. 300 køkkenmedarbejdere har været på kursus med Køkkentjansen til gavn for lige omkring 14.500 elever årligt.
• 75 efterskoler vil i starten af 2025 have gennemført Køkkentjansens andet kursus 'Køkkentjansen klimakøkken'.
• Nordea-fonden har støttet med 52 mio. kr., der både er gået til undervisning og nye elevinvolverende faciliteter på efterskolerne.