Efterskoleforstander: "Det er sølle, at vi ikke løfter et større socialt ansvar"

Af Louise Wethke Buch

En lærer skal give en besked i spisesalen på Bråskovgård Efterskole, og lyden af klirrende bestik mod tallerkener og en summende lyd af småsnak ved bordene afløses af total stilhed. Alle i spisesalen er nødt til at være helt stille, så de hørehæmmede elever kan høre, hvad der bliver sagt.

Eleverne på Bråskovgård Efterskole er vant til, at der skal tages særlige hensyn. Skolen reserverer hvert år 20 procent af skolens 130 pladser til elever med særlige behov. Ifølge forstander Preben Brunsgaard ligger der en enorm vigtig dannelse i at have en mangfoldig elevflok.

”Der er ikke noget ved vores fællesskab, der er givet på forhånd. Eleverne skal arbejde for fællesskabet, og det lærer dem at være rummelige, tage hensyn og at være ordentlige mod andre mennesker. Der ligger også en dannelse i ikke at være så forskrækket over forskellighed. Det kommer de jo også til at møde ude på arbejdsmarkedet en dag, så vi synes, det er vigtigt at give eleverne en rummelighed,” siger han.

Bråskovgård Efterskole er en almen efterskole, hvor flertallet af eleverne søger ind på skolen på helt almindelige vilkår. De elever, der fylder de 20 procent af pladserne, kan være elever med fysiske handicap, elever med diagnoser, elever der har brug for hjælp til at gå i skole, som kommer fra hjem med udfordringer, eller som på andre måder har noget med i bagagen. Preben Brunsgaard forklarer, at selvom det er en bred gruppe af unge, befinder de sig alle i et grænseland, fordi de ikke passer ind i de tilbud, der er på landets specialefterskoler, men samtidig har de brug for særlig støtte for at kunne trives fagligt eller socialt på en almen efterskole.

”Fælles for de unge er, at vi sætter nogle ekstra resurser af til at hjælpe dem med at lykkes med deres efterskoleår,” siger han.

For få der trækker læsset
At skolen reserverer pladser, betyder dog ikke, at de skal holde på dem særlig længe, for det er altid de pladser, der bliver fyldt først. De fleste af de unge kommer med tilskud fra kommunen, men der kommer også unge, hvor forældrene betaler hele opholdet. Ifølge Preben Brunsgaard kunne de fylde alle skolens pladser med elever med særlige behov, fordi de får så mange henvendelser. Hans erfaring er dog, at en afgrænsning er nødvendig, for at skolen kan lykkes med inklusionen.

”Hele skolens DNA er bygget på, at der skal være plads til alle. Men når man bliver god til noget, er det også det, man tiltrækker. Vi oplevede på et tidspunkt, at balancen tippede, og så bliver det ikke inklusion længere, så bliver vi en specialefterskole. Det er ikke mig som forstander eller lærerne, der bærer inklusionen. Det er eleverne. Derfor er det vigtigt, at der er en balance, så alle får et godt efterskoleår, og inklusionen ikke bliver på bekostning af nogen,” siger han.

Preben Brunsgaard har derfor fuld forståelse for, at det kan være forskelligt, hvor mange elever en efterskole kan rumme. Han synes dog ikke, at landets efterskoler samlet set er gode nok til at gøre plads til alle. Han oplever f.eks., at nogle elever bliver henvist til Bråskovgård Efterskole, efter de har været på besøg på andre efterskoler.

”Hvorfor? Hvis vi kan lykkes med eleverne uden problemer, kan andre efterskoler også sagtens lykkes med dem. Vi mener jo, at efterskolerne skal være åbne for alle. Det har vi også besluttet på Efterskoleforeningens generalforsamling, men jeg synes absolut ikke, efterskolerne samlet set lever op til det sociale charter, som vi for år tilbage har vedtaget i foreningen” siger han.

Preben Brunsgaard mener, at langt flere efterskoler burde tage opgaven på sig.

”Vi er simpelthen for få, der trækker læsset i dag. Eller sagt lige ud af posen: Jeg synes faktisk, det er sølle, at vi ikke løfter et større socialt ansvar,” siger han.

Nyt initiativ kan gøre en forskel
Preben Brunsgaard hilser derfor Efterskoleforeningens nye projekt ’En Efterskolevej til Alle’ velkommen og kalder det ”genialt”.

”Jeg tror virkelig, det her initiativ vil kunne gøre en forskel, så vi kan rekruttere flere unge med særlige behov, hvor det ikke nødvendigvis er kommunen, der finansierer opholdet,” siger han.

Læs også: Tid til handling: Flere udsatte unge skal på efterskole

Han mener, at det er svært for hver enkelt efterskole at rekruttere elever, som ikke har tradition for at vælge efterskolen. På Bråskovgård Efterskole har de f.eks. svært ved at nå ud til elever med anden etnisk baggrund end dansk eller familier, der har brug for viden om økonomiske støttemuligheder.

”Vi vil rigtig gerne nå ud til flere unge, men jeg tror, vi har samme udfordringer, som mange andre efterskoler har. Vi har bare en økonomisk virkelighed ude på skolerne, der gør, at vi har svært ved at afsætte flere resurser til at rekruttere nye elevgrupper, for det ville være resurser, der skulle tages fra vores egne elever,” siger han.

Det glæder derfor Preben Brunsgaard, at der bliver sat skub i arbejdet nu, for han mener, at efterskolerne skal ud af starthullerne.

”Det var simpelthen pinligt, da Mattias Tesfaye i 2023 stod på talerstolen på årsmødet og sagde, at vi skulle tage et større ansvar. Tænk, at vi som skoleform har vedtaget et socialt charter, og så kan undervisningsministeren stå og vifte med statistikkerne og dybest set sige: ’Det er meget fint med et socialt charter, men I gør jo ingenting!’,” siger Preben Brunsgaard.

Han forstår godt udfordringen for de skoler, som er optaget flere år frem, men han foreslår, at de trækker en streg i sandet og allerede nu begynder at reservere pladser frem i tiden.

”For mig at se handler det om, at man ude på skolerne taler om: Hvad passer på vores skole, og hvad kan vi gøre for, at vi lever op til vores sociale ansvar? Det kan være forskelligt fra skole til skole, men vi skal finde veje, hvor der er plads til alle,” siger han.

Når det er sagt, er det ikke alle unge, som Preben Brunsgaard mener, efterskolerne kan eller skal løfte. På Bråskovgård Efterskole har de sat den grænse, at hvis kommunen har tildelt mere end tre støttetimer om ugen, er det ikke det rigtige skoletilbud for den unge.

”Så er vi ofte ovre i et specialområde, som handler mere om terapi end relationsarbejde. Og det kan vi ikke løfte på vores skole,” siger han.

Vigtigt med åbenhed
Det er dog langt de fleste unge, som de på Bråskovgård Efterskole vurderer, kan lykkes med et efterskoleår hos dem. De vurderer på forhånd hver enkelt elev, og hvordan de kan tilrettelægge en indsats for, at eleven kan få et godt efterskoleår med de særlige behov, den unge har. Det vil være forskelligt, hvordan de ekstra resurser bliver brugt, men ofte vil elevens kontaktlærer have sat ekstra timer af til at hjælpe og støtte den unge. Skolen har desuden et trivselsteam, som bl.a. sparrer med kontaktlærerne, og i klasseværelserne er der niveaudelt undervisning. I nogle klasser er der to lærere og mindre hold på op til 15 elever per klasse. Preben Brunsgaard peger dog på forventningsafstemning som den vigtigste indsats og en forudsætning for, at eleven kan lykkes på efterskolen.

”Desværre har vi oplevet, at forældre eller kommuner ikke har været ærlige i forhold til, hvilke udfordringer eleven har haft. Det er ofte de elever, vi mister. De kunne have fået et fantastisk efterskoleår, men vi mister dem, når vi ikke ved bedre,” siger han.

Samtidig er det vigtigt at opfordre de unge til at åbne op om deres udfordringer over for de andre elever på skolen.

”Vores udgangspunkt er, at det ikke må holdes hemmeligt for resten af elevflokken, for man kan hurtigt virke ’mærkelig’ i andres øjne, og ingen gider være venner med hende eller ham den mærkelige. Vi oplever, at når eleverne kender til en elevs udfordringer, er der et helt andet mod,” siger han.

I Preben Brunsgaards øjne lykkes de for alvor med at skabe et fællesskab på trods af forskelligheder, når de andre elever slutter ring om en elev med udfordringer. For ham har det også været meningsfyldt, når elever med modstand på læring eller faglige udfordringer får mod på at gå i skole igen.

”Vi har rigtig mange, som hvert år fortæller, at nu er det ikke længere træls at gå i skole, og som har fået mod på en ungdomsuddannelse. Det må jo være formålet med efterskolen: At eleverne får mod på at gå videre ud i livet,” siger han.


5 gode råd til at lykkes med inklusion

Forstander på Bråskovgård Efterskole, Preben Brunsgaard, giver gode råd til at skabe gode vilkår for elever med særlige behov på skolen.

1. Nødvendigt at reservere pladser
Det kan være individuelt, hvor mange pladser man skal reservere, men det er nødvendigt at reservere nogle for at få nye elevgrupper.

2. Alle kort skal på bordet
Det er et rigtig godt værktøj at holde samtaler inden skolestart og forventningsafstemme med den unge og familien. Det vigtigste er, at alle kort bliver lagt på bordet, så I er klædt på til opgaven. De elever, det er sværest at lykkes med, er dem, hvor udfordringerne ikke er blevet ordentligt beskrevet på forhånd. Det er derfor en god idé at opfordre familien til åbenhed og til at erkende, at nissen flytter med, selvom den unge vil have ’en ny start’ på efterskolen.

3. Tidligere skole kan være stor hjælp
Hvis forældrene giver samtykke, kan en udtalelse fra elevens tidligere skole være meget nyttig. Tag evt. fat i en tidligere lærer for at høre, hvad skolen er lykkedes med, og hvad de har erfaret, man skal undgå. Hvis en tidligere skole har fundet en vej, der virker, er det vigtige værktøjer at have i værktøjskassen.

4. Enmandsværelser giver ro
Det kan være en god idé, hvis man har plads til at lave enmandsværelser, for nogle elever kan have brug for ro og brug for at kunne trække sig, hvis de har været på en hel skoledag og opbrugt alle resurserne. På Bråskovgård Efterskole er der f.eks. ti enmandsværelser, og det er forskelligt fra år til år, hvor mange af dem, der bliver taget i brug.

5. Det behøver ikke være bøvlet
Der kan være mange bekymringer i forhold til, om elever med særlige udfordringer mon kræver for mange resurser eller frustrationer i hverdagen. Men det behøver ikke være bøvlet – det handler bare om at skabe nogle gode rammer fra start. I stedet for at opfinde den dybe tallerken, så brug jeres netværk og ring til os eller til andre skoler, der har mange års erfaring, så I kommer godt fra start.