Når lærere opløser skel mellem teori og praksis, kultur og natur, bliver undervisningen bæredygtig, står der bagerst på den lille bog ”Bæredygtig Undervisning”, der netop er udkommet.
Forfatteren er antropolog og ph.d. i uddannelsesvidenskab, Suna Christensen, der blandt andet har lavet sin feltstudier blandt rensdyrjægere i Grønland.
Studierne har givet hende anledning til at se nærmere på det potentiale, der er i den måde børn i jægersamfundet lærer på: Nemlig både med følelserne og fornuften, i tæt kontakt med de fysiske omgivelser.
Denne måde at undervise på er bæredygtig, argumenterer forfatteren for. Der er tale om et undervisningsmiljø, hvor ’jeg-mindset’et’ erstattes med et ’vi-mindset’, hvor kroppen, naturen og fællesskabet er i centrum.
”Man kan ikke læse sig til at give den en skalle eller tage en for holdet”, skriver hun blandt andet. Men vi har brug for at lære vores børn, at det er nødvendigt at tage en for holdet og give den en skalle i disse overforbrugs- og klima-katastrofe-agtige tider, pointerer hun.
Bogen er komprimeret (65 sider), velskrevet og ukompliceret. Den taler ikke for et bestemt undervisningskoncept, men giver stille og roligt læseren anledning til at reflektere over, hvordan man som lærer kan tænke sin undervisning i en mere bæredygtig retning. Pointen er, at det praktiske kan og bør kobles med samfundsvisioner – nærmere bestemt verdensmålene.

Bæredygtig undervisning Af Suna Christensen er udgivet på Aarhus Universitetsforlag og kan købes her.