Af Roland Christiansen, næstformand på Bernstorffminde Efterskole

På Efterskolernes Dag hejser vi flaget og viser med stolthed og engagement skolen frem for kommende elever og deres forældre. Vi sælger drømme i dag. Drømmen om at kunne fokusere på fodbold, svømning eller e-sport i et helt skoleår sammen med andre unge, der brænder for det samme. Drømmen topper vi op med udsigten til en fodboldtur, en skirejse eller en tur til eksotiske rejsemål osv. ’Det er bare fedt at gå på efterskole,’ siger eleverne, der som troværdige ambassadører viser gæsterne rundt på skolen.

Og ja, det er fedt at gå på efterskole, og vi er hver på vort sted stolte og glade over at være en lille brik i spillet i en fantastisk og unik skoleform.

Der er imidlertid også en anden side af efterskolelivet. Den side, som handler om hverdagen. Den der tirsdag i januar med regnvejr, lektier, savn, hjemve, udfordrende kammerater og nu og da også dumme tanker. Jeg spørger ofte mig selv, om vi på efterskolerne er bevidste om også at give efterskoledrømmen et realitetstjek. Får vi – i vores iver for at sælge skolen – forsømt at give et billede af, hvad et efterskoleophold også er? Får vi lavet den nødvendige forventningsafstemning?

Som far til tre døtre har jeg også prøvet at afbryde et efterskoleophold. Det var barske løjer, og noget der tog tid at bearbejde efterfølgende. Jeg har ofte tænkt på, om vi kunne have undgået den ubehagelige oplevelse. Jeg har ikke fundet svaret og finder det næppe heller, men det er i det lys, jeg stiller spørgsmålet: Er vi så forhippet på at ’sælge’ vores efterskoler, at vi forsømmer at skabe et afbalanceret billede af, hvad et efterskoleår er for en størrelse?

Hvert år afbryder elever et efterskoleophold. Udover at det har økonomiske konsekvenser for skolen, er det også for det enkelte unge menneske en ulykkelig oplevelse, for det var jo ikke det, der var meningen.

Kunne vi måske undgå nogle af disse ulykkelige frafald ved at blive dygtigere til at forventningsafstemme før skolestart? Det er værd at tage op til overvejelse.

Om klummeskribenten
Roland Christiansen bor i Vejle og har siden 2008 været direktør og ’fællesskabsminister’ i DGI Huset i Vejle. Han har siden 2016 været bestyrelsesmedlem på Bernstorffsminde Efterskole og fra 2020 næstformand. Han er bredt engageret i idræt og kultur lokalt og bl.a. initiativtager til ’Sangaften med Højskolesangbogen’, som ti gange årligt samler mere end 1.000 gæster til fællessang.

Denne klumme er oprindeligt bragt i Magasinet Efterskolerne.