En ny undersøgelse sætter fokus på pigers brug af computerspil, og vi håber I vil hjælpe med at dele link til undersøgelsen med pigerne på jeres efterskole.

Ungdomsringen, der er en foreningen for 750 ungdomsklubber, ungdomsskoler og ungemiljøer i Danmark, samt YouSee og Center for Ungdomsstudier (CUR) er gået sammen om en stor undersøgelse af børn og unges brug af computer- og konsolspil. 

En del af undersøgelsen handler om at blive klogere på, hvor meget computer- og konsolspil fylder i pigers hverdag, og hvorfor piger fra- eller tilvælger computer- og konsolspil som aktivitet. Derfor ønsker de at komme i kontakt med efterskolepiger landet over.

Spørgeskemaet åbnes via et link og kan besvares på både Iphone, tablet og computer. Find det her.

Alle besvarelser er anonyme. Har du spørgsmålet til skemaet, kan du kontakte Simon Haugegaard, projektmedarbejder, Center for Ungdomsstudier (CUR) på tlf: 21 26 37 97  eller mail: simon@cur.nu.