Der er i alt over 25 oplæg. Nogle er must see, og andre kan du selv vælge. Som altid er der også tid til erfaringsudveksling i det fri og en god latter.

Det får du:

  • 27 siders konkret inspiration til arbejdet med studievalgsportfolien.
  • Information om de nye bekendtgørelser på vejledningsområdet ved specialkonsulent Hanne Woller fra Undervisningsministeriet.
  • Mød den nyslåede professor MSO i karrierevejledning, Rie Thomsen, der giver sit blik på efterskolevejledningen. Hvad er særligt værdifuldt? Hvor hænger vi i bremsen? Hvad er hendes bedste råd til os?
  • Oplæg ved fremtidstræner Henrik Good Hovgaard, der tager os med på en rejse ud i fremtiden og giver os et indblik i “Fremtidssansen”, en ny egenskab, der bliver essentiel for alle, der vil navigere i fremtiden.
Hop fra ø til ø - det kan du høre om:

  • Bliv klogere på bæredygtig vejledning.
  • UU-vejleder fortæller om, at ´livet ikke er slut´, selvom en elev kan reagere sådan, når vurderingen ikke-uddannelsesparat gives.
  • Efterskoler, der sammentænker brobygning, samarbejde med virksomheder og den obligatoriske opgave med innovation som omdrejningspunkt.
  • Hvordan tegninger kan bruges i dine individuelle samtaler og i grupper.
  • Optagelse og adgangskrav.
  • Hvordan årsplanen for optagelse.dk-processen 19/20 ser ud. Ved Bjarne Frandsen fra Viby Efterskole og Anders Lundbye fra STIL/optagelse.dk.

Der er også samtaler rundt om bålet, hvor du hører et kort oplæg, der enten er provokerende eller går lige i hjertekulen. Herefter er der tid til fordybende snak med oplægsholderen.

Dato og tid:

  • Mandag 16. september med ankomst fra kl. 9.00 til tirsdag 17. september kl. 13.00.
  • Sted: Vingstedcentret mellem Billund og Vejle.

Tilmelding her