Nye demokratiforslag vedtaget
Den intensive debat om tilskudsrevision op til og under sidste års generalforsamling var med til at sætte fokus på medlemsdemokratiet i Efterskoleforeningen. Bestyrelsen nedsatte derfor et demokratiudvalg, der igennem 2018 har holdt syv medlemsmøder rundt om i landet for at drøfte og inddrage ideer, der kunne være med til at gøre organisationen mere demokratisk.
Alle fire forslag blev vedtaget på årets generalforsamling.
Blandt de afgivne 950 stemmer blev de fire forslag vedtaget med følgende stemmeprocenter:
- Mulighed for urafstemning: 66 procent
- Mindst to bestyrelsesmedlemmer i bestyrelsen: 51 procent
- Almindelig stemmefordeling erstatter ’prioriteringsvalgmetoden: 72 procent
- Todelt kontingentmodel: 65 procent
Du kan læse mere om de fire forslag og motivationen bag dem her
Usikkerhed om kvoteløsning
På generalforsamlingen mødte især forslag 2 om kvoter i bestyrelsens sammensætning en del modstand. Forslaget, der skal sikre, der kommer mindst to skolebestyrelsesmedlemmer i hovedbestyrelsen, blev vedtaget med et snævert flertal på 51 procent.
- Det er da bare løgn, mand. Jeg bryder mig ikke om kvoter. Hvordan kan vi styrke elevernes tillid til demokratiet, når vi ikke selv har det. Kvoter er ikke særligt demokratiske, og det er med til at skabe ’demokratisk asymmetri’, sagde Katrine Svane Christiansen, der er bestyrelsesformand på Sundeved Efterskole .
- Jeg mener, det netop er med til at styrke demokratiet og stemmen fra vores folkelige bagland, der er en meget vigtig spiller i vores skoleform, sagde Ulrik Goos, der er formand for demokratiudvalget.
Urafstemning falliterklæring eller mindretalsbeskyttelse?
Der blev også fra flere sider udtrykt usikkerhed omkring det demokratiske i at give mulighed for en efterfølgende urafstemning, hvis efterskoleforeningens bestyrelse eller mindst 10 procent af medlemsskolerne ønsker det. Forslaget blev dog vedtaget med 66 procent af stemmerne.
- Forslaget er et udtryk for et halvdårligt kompromis. Jeg mener, at det er en falliterklæring, at vi ikke har mere tillid til hinanden end at der er behov for, at forslag skal sendes i urafstemning. Man må forvente, at deltagerne er forberedte på årsmødet og på de beslutninger, der skal træffes, sagde Peter Munk Povlsen, forstander på Tommerup Efterskole.
Men det var Ulrik Goos Iversen uenig i:
- Et demokrati har mindretalsbeskyttelse. Det er vigtigt. Problemet med generalforsamlingen er, at ikke alle er med. Generalforsamlingen er stadig øverste myndighed, men mange bestyrelsesfolk føler, at de sidder tilbage med et ansvar ude på skolerne, som gør, at de fortjener en ekstra stemme. Det er ikke udemokratisk, at vi er storsindede nok til at forstå det. Skoleledelsen fortjener en yderligere mulighed, hvis det er påkrævet, sagde han.
Todelt beslutningsproces om todelt kontingent
Forslaget om et todelt kontingent blev også vedtaget på generalforsamlingen, men det skal nu sendes videre ud til urafstemning hos medlemsskolerne. I overensstemmelse med vedtægterne skal ændringer i skolekontingentet godkendes gennem en urafstemning blandt skolernes bestyrelser.
Den konkrete kontingentsats skal først fastsættes i 2020. Vedtages forslaget endeligt i urafstemningen forventer bestyrelsen, at foreslå et grundkontingent på 15.000 kr pr. skole og omkring 650 kr. pr. årselev.
