Kronik: Sådan leder jeg en efterskole under corona

Af Thorsten Matthiesen, forstander på Aabybro Efterskole

Kendte Løgstrup til COVID-19?

Det korte svar er: Ja, det må han afgjort have gjort, når man genlæser hans nok mest kendte citat:

”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.”

Det er vel en slet skjult opfordring til god håndhygiene?

På Aabybro Efterskole har vi fået lov til at møde den nye virkelighed, vi alle lever i, og efter al sandsynlighed kommer til at skulle leve i i lang tid endnu, idet en af vores elever for nylig blev testet positiv.

Vi har ligefrem fået en fed, gul breaking-bjælke på et af formiddagsbladene, og hele elev- og medarbejderflokken har været igennem det danske sundhedsvæsens heldigvis relativt velsmurte testmaskine.

Som en aktiv sportsefterskole har vi mange udadvendte aktiviteter som kampe, stævner og rejser. Desuden lever vi en hverdag på efterskolen præget af et tæt og til tider også fysisk tæt fællesskab. Hvordan agerer vi som efterskole, hvordan agerer jeg som (personale)leder, hvordan kan vi agere som mennesker i dette komplekse felt præget af strittende og på ingen måde konsistente anbefalinger, forventninger, usikkerhed og håb?

Ingen stringent logik i reglerne
Lad mig starte med det sidste, håbet. Vi bliver nødt til allerførst at erkende, at håbet om fx en vaccine, der kommer lige om lidt, faktisk må dø allerførst. Først når man anerkender, at den nye virkelighed er kommet for at blive i lang tid, er man klar til at prøve at skabe nye procedurer og en ny samværskultur, der kan blive langtidsholdbar og værd at leve i.

Alt det, vi gør, skal vi kunne holde til dag ud og dag ind. Det er nemt med ting, der kan købes for penge, og som nemt integreres i en hverdag som fx håndsprit. Men vi danskere har det sværere med at droppe de fysiske krammere og bruge mundbind/masker, der slører en stor del af vores kommunikation.

I forhold til vores elevers forventninger til et efterskoleår har det været og er fortsat min erklærede målsætning, at COVID-19 nok har indflydelse på, hvordan vi lever livet på efterskolen og gennemfører diverse aktiviteter, men at vi selv er herre over, hvad vi laver – og vi vil ikke give afkald på noget.

Medmindre myndigheder udsteder direkte forbud, så kan og vil vi gennemføre alt, vi har planlagt. Det kræver en stor velassorteret værktøjskasse løbende at kunne tilpasse rammer til den aktuelle situation, og det er vi klar til.

Jeg er villig til at underkaste mig praktiske tiltag som fx håndhygiejne, gruppestørrelser, afstand afhængig af situation eller mundbind – men jeg vil bevare vores frihed – både mentalt og til fysisk – til at gøre, hvad vi vil.

Fra myndighedernes side modtager vi løbende anbefalinger om det ene og andet. Sidst bundede vores beslutning om hjemsendelse af hele elevflokken grundet én positiv-testet elev, som i øvrigt kun havde været på skolen i meget kort tid under hans COVID-19-periode’, også på en sådan anbefaling.

Der er mange anbefalinger, og for ikke at blive frustreret øver jeg mig hver eneste dag i at undlade at søge en konsistent sammenhæng. Der er ingen stringent logik i de retningslinjerne – det er et vilkår. Ingen har været forberedt på det her og dermed gennemtænkt alle scenarier. Løbende ændringer og ad hoc-løsninger er blevet mere reglen end undtagelsen.

Vedvarende usikkerhed er et vilkår
Jeg personligt befinder mig relativ fint i en omskiftelig verden, men mennesker er vidt forskellige og den nuværende situation er en kæmpe udfordring for mennesker med et større behov for forudsigelighed. Usikkerheden kan give sig udslag på mange forskellige måder.

Vi bliver nødt til at træne vores mod til at tåle en vedvarende usikkerhed. Denne mentale evne, tænker jeg i virkeligheden, er meget mere afgørende end tekniske håndvaske-skills for at komme igennem denne tid som et helt menneske med overskud til at leve et liv i en verden med COVID-19.

Så først nu forstår jeg Løgstrups dobbeltbundethed korrekt: Det handler både om at spritte sine hænder virusfri og om at vise inspirerende livsmod i mødet med det andet menneske.

Dette er et debatindlæg, som alene er udtryk for debattørens holdning. Har du lyst til at blande dig i debatten? Så skriv til digital redaktør Louise Grønkjær på lgr@efterskolerne.dk.