Af Katrine Friisberg

”Jeg ville ikke på ordblindeefterskole. Så bøvlet var det ikke for mig i skolen, og det skulle ikke gøre mig anderledes, at jeg var ordblind. Jeg valgte at gå på Tirstrup Idrætsefterskole på grund af sporten, fordi jeg kunne få adventure og håndbold sammen. Og så også på grund af den måde de havde niveauopdelt fagene både i engelsk og matematik – og så selvfølgelig læseholdet. Jeg var ikke en af dem, der havde supermeget behov for at gå på læseholdet. Jeg kunne godt have gået i en af de andre klasser. Men samtidig var det rart at have den støtte og en lærer, der vidste, hvad hun talte om, når hun talte om ordblindhed. Hvis man manglede viden om noget, kunne man altid spørge. Der er mange lærere, der ingenting ved om det. Hun kunne hjælpe med programmerne, hvis der var et eller andet. Dem har jeg brugt, siden jeg var helt lille. Det er ikke et problem at bruge dem, jeg synes bare, det er irriterende. Jeg gider ikke bruge dem, hvis det er nemmere at undvære dem. Men vores lærer på efterskolen var rigtig god til at komme og hjælpe. F.eks. da vi skulle have vores sidste mundtlige eksamen. Den var rigtig svær at komme i gang med, og der var det rart at have en lærer, der havde forstand på det. Hun kunne vise mig, at jeg kunne bruge en anden indgangsvinkel til at komme i gang for ikke at gøre det så besværligt for mig selv. Hun kunne hjælpe mig til at tage det i små mundfulde, så det ikke føltes som en kæmpeopgave. Når jeg får en tekst, så tager det jo længere tid, end det gør for andre. Vores lærer fandt tekster, der passede til os. Ikke noget tungt læsestof. Og hvis hun brugte tungt læsestof, var hun 100 procent sikker på, at det kunne findes på lydbøger, så man ikke skulle sidde og høre en lang bog med en computerstemme, for det bliver man altså sindssyg af. Jeg har fået mere selvtillid i dansk, og det har smittet af på nogle af de nye fag, jeg har fået på handelsskolen. I dag tager jeg tingene, som de kommer, ser, hvad der sker og prøver mig frem.”