Af Anna Rossman Thejsen

På en varm sommerdag kan en landmand let komme til at slæbe rundt på litervis af vand til køerne og kæmpe med stempelpumpen, som kan være hård at trykke i bund. Det ved Asger Lund Jensen alt om, for han kommer selv fra en landbrugsfamilie. Og hans viden kom pludselig ham og efterskolekammeraten Mikkel Hyttel Pedersen til gavn, da de som elever på Farsø Efterskole var med i brobygningsforløbet ’E2E med verdensmålene i hænderne’. Som en del af E2E skal eleverne lave en Innovations-Brobygnings-Opgave (IBO), hvor de selv skal finde et problem, de gerne vil hjælpe en virksomhed eller et erhverv med at løse. De skal selv kontakte virksomheden, og undervejs i arbejdet fra idé til løsning får de hjælp af deres egne lærere og undervisere fra en eller flere erhvervsskoler.

Med Asger Lund Jensens viden om landbrug og Mikkel Hyttel Pedersens store evner i et værksted udviklede de to elever sammen en vogn med en pumpe, så landmanden undgår at slæbe rundt på vandet og ikke skal bruge så mange kræfter på at pumpe det op. ”Det er så skønt at se elever som Asger og Mikkel opdage, at de kan noget, som andre har brug for. De ved jo godt, de er gode hjemme på gården, men de blev helt høje af, at deres viden faktisk kunne bruges af andre, og at andre voksne end deres egne lærere tog dem alvorligt og lyttede til dem,” siger Jens Chr. Jensen, der er vejleder og en af seks lærere fra Farsø Efterskole, som sidste skoleår deltog i E2E sammen med 50 elever fra skolens 10. klasser.
IBO – Michael Drost-Hansen

Det var nogle mere målrettede, modige og selvsikre elever, der ifølge deres lærere kom hjem efter at have deltaget i brobygningsforløbet ’E2E med verdensmålene i hænderne’. Foto: MIchael Drost-Hansen.

Alle vokser af projektet
Det var første gang, Farsø Efterskole var med i E2E, men bestemt ikke sidste. Jens Chr. Jensen fremhæver, at både elever og lærere har lært en masse af forløbet, og at FN’s 17 Verdensmål er en god ramme, som gør det konkret og spændende for eleverne. ”Den innovative tilgang gør, at de oplever at blive anerkendt. Nogle får virkelig gode idéer, som måske viser sig at kunne bruges af de virksomheder, de udvikler dem til. Og alle vokser af at lære at arbejde med et projekt på den måde,” siger han.

Og hans kollega, Anne Gam Svenningsen, er enig. Hun husker, hvordan nogle elever i begyndelsen oplevede det som grænseoverskridende selv at skulle ringe til en virksomhed, men også hvordan der kom mod og fart på, da de skulle finde ud af, om der på en af erhvervsskolerne måske var en, der havde forstand på jordbrug, robotteknologi, svejseteknikker eller sundhedspleje til deres projekter. ”De fik hurtigt øjnene op for, at der er nogle virkelig fede fagpersoner på erhvervsskolerne, som har viden om alt muligt, de havde brug for. Undervejs blev de modige, målrettede og virkelig gode til at søge viden. De elever, der var med, var meget voksne, da de kom hjem,” siger hun.

Farsø Efterskole er en ordblindeefterskole, hvor omkring halvdelen af eleverne normalt går videre i gymnasiet, og den anden halvdel tager en erhvervsuddannelse. Skolen har gennem årene været godt tilfredse med den traditionelle brobygning. Alligevel valgte de sidste skoleår at deltage i IBO-forløbet, fordi de ville prøve noget nyt, og fordi det tiltalte dem, at der er et meget tæt samarbejde med ungdomsuddannelser og erhvervsliv.

“Alle har godt af at få noget praktisk i hænderne og at lære at arbejde problemorienteret med en stor opgave.”

- Jens Chr. Jensen, lærer på Farsø Efterskole.

Lærerne lærer også af forløbet
Jens Chr. Jensen fremhæver, at det i IBO ikke kun er skolens vejledere, der har kontakt til og kommer med ud på ungdomsuddannelserne. ”Vi har jo i mange år arbejdet med integreret vejledning, hvor ikke kun vejlederne, men alle skolens lærere skal hjælpe eleverne med valget af ungdomsuddannelse. Når lærerne så rent faktisk selv deltager i brobygningen sammen med eleverne, kan vi gøre det på et mere kvalificeret grundlag,” siger Jens Chr. Jensen. Han er ikke bange for, at erhvervsretning eller erhvervsskoler kommer til at fylde for meget. Tværtimod mener han og kollegerne, at alle unge kan få glæde af det: ”Alle har godt af at få noget praktisk i hænderne og at lære at samarbejde problemorienteret med en stor opgave. Uanset om de vælger en erhvervsskole eller et gymnasium bagefter, lærer de en masse af det her forløb.”

Anne Gam Svenningsen supplerer: ”De lærer noget, de ikke kan læse sig til!”

Rykker ved fordomme om erhvervsskoler
IBO og det tætte samarbejde med erhvervsskolerne er også med til at ruske op i nogle fordomme, mener de. ”Eleverne opdager, at der foregår meget andet end undervisning i traditionelle håndværksfag på erhvervsskolerne. De opdager, at man også kan lære om robotteknologi og app-udvikling, og flere får et mere nuanceret billede af, hvad det f.eks. vil sige at uddanne sig til social- og sundhedsassistent,” fortæller Anne Gam Svenningsen. Hun understreger, at Farsø Efterskole endnu ikke ved, om forløbet får flere af de unge til at vælge en erhvervsuddannelse, men at der ingen tvivl er om, at det har det været en øjenåbner. 

Farsø Efterskoles 3 fif til at komme godt i gang med IBO og E2E 

  1. Deltag i IBO Basiskursus. Alle lærere, som skal være med i E2E, bør deltage i IBO Basiskursus. Når du første gang hører om brobygningsforløbet ’E2E med verdensmålene i hænderne’, kan det virke lidt overvældende. Der ligger et godt men meget omfangsrigt materiale på projektets hjemmeside ibo-modellen.dk. På kurset føres deltagerne gennem et forløb, som gør det meget lettere at forstå og anvende materialet, når du til sin tid skal undervise dine egne elever.

  2. Alle bør deltage i forberedelsen. Det er vigtigt, at alle på skolen, der er involveret i brobygningsforløbet, deltager i planlægningsmøderne op til og i samtalerne om, hvordan I vil arbejde med IBO med jeres elever. Det giver et fælles sprog og en god start, at alle lærere ved lige meget.

  3. Tilpas projektet til jeres elever. Eleverne på Farsø Efterskole er ordblinde. Det gjorde det nødvendigt for lærerne at se på materialet med de briller, og de så hurtigt, at det ville blive for uoverskueligt for deres elever. Anne Gam Svenningsen oprettede i tæt samarbejde med kollegerne et google-site, hvor lærerne lagde de tekster over, som, de vurderede, var de mest relevante for deres elever. De valgte også at illustrere alle projektets faser. Derudover udviklede lærer Karina Risager en fiktiv case som gik ud på at skabe bedre livskvalitet for ældre. Hun tog på ’virksomhedsbesøg’ hos sin bedstefar, som pga. sin alder har fået svært ved at flytte på stilladser, når han skal renovere bygninger. Hun gennemgik alle projektforløbets faser i sin case, og da hun fremlagde det for eleverne, optog en af kollegerne fremlæggelsen på video. Videoen endte med at blive et af de redskaber, de brugte allermest undervejs i forløbet. Hver gang nogle elever f.eks. gik i stå eller havde brug for at få overblik over, hvilken fase de var nået til, kunne de bruge videoen som en meget konkret visualisering af projektets faser og delopgaver.

    Kilder: Anne Gam Svenningsen og Jens Chr. Jensen, lærere på Farsø Efterskole.