Lærere på efterskoler, der skal gennemføre mundtlige udtræksprøver som eksaminator eller censor ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøve, kan afregnes for opgaven på to måder:

a) Opgaven medregnes i arbejdstiden. Det vil sige, at tidsforbruget til forberedelse og den medgåede tid til afvikling af prøverne indregnes i den enkelte lærers arbejdstidsopgørelse.

b) Efter aftale mellem leder og lærer kan opgaven betales med en særlig timetakst, hvorved tiden til opgaven holdes uden for arbejdstidsopgørelsen. Timetaksten udgør aktuelt 308,83 kr. (1/4 2023-niveau) pr. time.

Timetaksten er pensionsgivende for overenskomstansatte, dog undtaget overenskomstansatte lærere, som har ret til tjenestemandslignende pension.