I slutningen af november måned var godt 60 ledere og administrative medarbejdere samlet på Flemming Efterskole til kursus i GDPR-regler for efterskoler. Vi har fået gode tilbagemeldinger på kurset og har derfor valgt at udbyde endnu et kursus – denne gang på Sjælland.

Kurset er lavet i samarbejde med GapSolutions, som har mange års erfaring med at undervise bl.a. skoler i GDPR-regler, og de udbyder nu et nyt og skræddersyet kursus til efterskoler og frie fagskoler.

Kurset afholdes på Høng Efterskole torsdag d. 14. marts 2024 fra 9.00 til 16.00. Det tager udgangspunkt i GDPR i praksis, og oversætter reglerne til noget, som du kan forholde dig til på din skole. Du får du en bred viden om GDPR, og om hvordan du i daglig praksis kan overholde lovgivningen.

Kurset henvender sig til de skoler, der har behov for grundlæggende viden om GDPR, eller som gerne vil have genopfrisket deres viden. Med henblik på den bedst mulige forankring på skolen opfordrer vi til, at der deltager mindst to personer fra hver skole. Optimalt set deltager der både en fra ledelsen og en administrativ medarbejder.

Vær med til en spændende kursusdag sammen med folk fra andre efterskoler og frie fagskoler. Der er åben for tilmelding frem til slutningen af september. Læs mere og tilmeld jer her. Der er tilmeldingsfrist 1. februar.