På kurset for nye lærere, der afholdes på Brogården på Fyn, kommer du omkring efterskolelærerens mange forskellige roller. Der er fokus på de oplevelser, opgaver, frustrationer og overraskelser, man som ny efterskolelærer møder i sin hverdag. Sammen med kolleger fra andre efterskoler hører du også om de formelle rammebetingelser, som efterskolelærere har i dag og de værdier, som efterskolen arbejder ud fra.

Du får indblik i, hvilken betydning trivsel har for eleverne, og hvad der kan gøres for at fremme trivsel. En række forstandere giver deres syn på regler og konsekvenser, som deltagerne efterfølgende skal drøfte. Om aftenen er der sangforedrag, hvor man kommer bagom sangene i Højskolesangbogen.

Læs mere om programmet og tilmeld dig her