En opdateret vejledning og et nyt ansøgningsskema er klar på Efterskoleforeningens hjemmeside, så det nu er muligt at søge stipendier til skoleåret 2022/23 til flygtninge/indvandrere og herboende grønlandske elever, hvis husstandsindkomst er under 365.000 kr. (2020). Det svarer til, at familien modtager maksimal statslig elevstøtte.

Med bevilling af et stipendie og tildeling af maksimal statslig elevstøtte kommer et efterskoleophold til at koste ca. 20-23.000 kr., som kan nedsættes yderligere med individuel supplerende elevstøtte.

Ligesom tidligere år er det muligt at reservere stipendier til navngivne elever. Vi har dog begrænset det til fem stipendier pr. skole i år, da vi har færre stipendier end tidligere. Reserverede stipendier, der ikke er søgt 1. marts, vil blive tilbudt andre, hvis der er relevante ansøgere.

Det er stadig kun muligt at bevilge stipendier til 1. års-ansøgere. Dette for at så mange som muligt kan få gavn af et stipendie.

Læs mere om betingelserne og hent det elektroniske ansøgningsskema her.

Kontakt Hanne Skøtt hs@efterskolerne.dk eller 33 17 95 86, hvis du har spørgsmål til stipendieordningen.