En opdateret vejledning og et nyt ansøgningsskema er klar på Efterskoleforeningens hjemmeside, så det nu er muligt at søge stipendier til skoleåret 2024/25 til flygtninge/indvandrere og herboende grønlandske elever, hvis husstandsindkomst er under 375.000 kr. (2022-indkomst). Det svarer til, at familien modtager maksimal statslig elevstøtte.

Med bevilling af et stipendium på 32.000 kr. og tildeling af maksimal statslig elevstøtte kommer et efterskoleophold ned i cirka 25.000 kr., der kan nedsættes yderligere med lokal efterskolestøtte.

Ligesom tidligere år er det muligt at reservere stipendier til navngivne elever. Vi har dog begrænset det til 5 stipendier pr. skole i år, da vi har færre stipendier end tidligere.

Reserverede stipendier, der ikke er søgt 1. marts, vil blive tilbudt andre, hvis der er relevante ansøgere. Det er kun muligt at bevilge stipendier til første-års-ansøgere af hensyn til, at så mange som muligt kan få gavn af et stipendium.

Læs mere om betingelserne og hent det elektroniske ansøgningsskema her.

Kontakt Hanne Skøtt hs@efterskolerne.dk eller 33 17 95 86, hvis du har spørgsmål til stipendieordningen.