Spektrums indhold tager udgangspunkt i samfund og politik set fra danske unges synspunkt. Det kan være Brexit, den nye klimalov, ligestilling, digital sikkerhed, psykisk sygdom, og alle mulige andre aktuelle emner.

I Spektrums nyhedsbrev formidles de månedlige temaer i varierende formater: Igennem debatvideoer, hvor Spektrum interviewer en relevant ung person om deres holdning eller særlige situation. Quizzer om for eksempel hvordan det står til med ligestilling i Danmark. Web-artikler, der svarer på aktuelle spørgsmål – fx om Trump kan købe Grønland?

En del af filosofien bag Spektrum handler om inddragelse. Det er både, hvad angår de unges stemme og den ægte dialog imellem de unge og journalisten, og den engagerede debat imellem de unge selv. Og det handler om dialogen og engagementet imellem journalister og undervisere. Workshops, besøg på redaktionen, artikel-, debat- eller videokonkurrencer eller bare tips til emner eller ideer. 

Læs mere