Er efterskolelivet noget for mig? Hvilken efterskole skal jeg vælge? Og skal jeg gå i 8., 9. eller 10. klasse på efterskole?
Det kan du og dine forældre få svar på søndag 29. september, hvor landets efterskoler holder åbent hus fra kl. 13-17. Her kan du få en rundvisning, hvor du ser skolens faciliteter, værelser og fællesarealer og mærker stemningen på efterskolen. Du vil møde efterskolens lærere og de nuværende elever, som fortæller om efterskolelivet og svarer på alle dine spørgsmål.
Vigtigst af alt kan du mærke efter, om efterskolen føles rigtig for dig.
Det er en god idé at tage til Efterskolernes Dag, selvom et efterskoleophold kan føles som noget, der ligger langt ude i fremtiden. Dels giver det dig god tid til at finde den helt rigtige efterskole for dig, og dels har mange efterskoler ventelister. Efterskolernes Dag kan også gøre dig klogere på, om du skal på efterskole i 8., 9. eller 10. klasse.
Hvordan er hverdagslivet på en efterskole?
Få et indblik i videoen herunder.Indhold kan ikke vises...
Indholdet kræver accept af cookies for at kunne vises
Find en efterskole for dig
Via vores søgefunktion kan du søge på efterskoler ud fra bl.a. årgang, interesser, fag og beliggenhed, så du inden Efterskolernes Dag ved, hvilke efterskoler du vil besøge.
Husk at tjekke efterskolernes egne hjemmesider for information om klassetrin, fag, ledige pladser og praktiske informationer om Efterskolernes Dag på den enkelte efterskole.
Priser og støttemuligheder
Alle familier får tilskud til et efterskoleophold. Tilskuddet afhænger af familiens indkomst. I kan bruge prisberegneren og læse om særlige støttemuligheder for familier med lav indkomst her.
Er du i tvivl om, hvordan du vælger rigtigt?
Du er bestemt ikke den eneste. I artiklen her fortæller en nuværende og to tidligere efterskoleelever om, hvordan de valgte efterskole.Efterskoleliv på sociale medier
Du kan også gå på opdagelse i efterskolelivet på Efterskolernes Instagram-profil. Her bliver der delt en masse fra skolerne, og efterskoleelever fra hele landet har takeovers og viser deres efterskoler og værelser frem.
Kig også på Efterskolernes TikTok-profil, hvor der ligger en masse videoer om efterskoleliv, og der vil løbende blive delt flere frem til Efterskolernes Dag.
Og på Efterskolernes YouTube-kanal ligger der to podcastepisoder, hvor tidligere efterskoleelever svarer på en masse spørgsmål om livet på en efterskole ud fra deres efterskoleår. F.eks. hvordan de valgte efterskole, hvilke fag/linjer de havde, hvordan de boede, hvad der var det bedste ved at gå på efterskole, hvordan fællesskabet var, gode råd til venskaber på efterskolen og meget mere. Du kan også se episoderne herunder.
Indhold kan ikke vises...
Indholdet kræver accept af cookies for at kunne vises
Indhold kan ikke vises...
Indholdet kræver accept af cookies for at kunne vises