Ændringerne i Optagelse.dk åbner trinvist hen over hele skoleåret, og det starter 1. november.

Grundtanken bag det nye i Optagelse.dk
En af grundtankerne er, at Optagelse.dk kun skal være et ansøgningssystem og ikke et vejledningsværktøj, hvor man kan sende information om eleven videre.
Det betyder, at der i det nye bliver fokuseret mere på need-to-know end nice-to-know

Forbedringerne ved det nye

  • Det bliver meget mere brugervenligt for eleverne.
  • Det bliver en meget mere overskuelig UPV-proces for jer vejledere, da det er uden de mange sideskift.
  • Rækkefølgen i indtastning af de faglige, personlige og sociale forudsætninger er underordnet.
  • I skal ikke bekræfte jer selv med den såkaldte helhedsvurdering, da systemet gør det selv. (tidligere skulle man).
  • Elevernes adresser kommer fra CPR-registret, så vi skal/kan ikke længere håndtere ´ønske-adresse-flytninger´, så eleverne kan stå bedre ved gymnasievalget.
  • Elever kan ikke mere signere egen ansøgning som forældre ved et uheld (det oplevede man tidligere).
  • Elever kan efter 1. marts vedhæfte bilag, f.eks. studievalgsportfolien, hvis den skulle mangle. Ligesom eleven også kan ændre valgfag på stx.
Knap så gode ting set fra vores stol
Skal ses i lyset af ’need-to-know/nice-to-know´-balancen
  • I kan i dette skoleår ikke se elevernes UPV-historik fra sidste skoleår 2021/22. Men fremadrettet kan I fra maj 2023 se elevernes UPV-historik.
  • I kan ikke se alle karakterer for den enkelte elev. Kun de nødvendig gennemsnit for at lave en UPV (uddannelsesparathedsvurdering).
Login til Optagelse.dk
Forbedring: I skal stadig logge ind på Optagelse.dk med jeres medarbejdersignatur, som I har gjort de sidste mange år.
Nye rettigheder: I skal alle sammen have en ny rettighed, der hedder: Optagelse.dk: Skolemedarbejder. Rettigheder tildeles/ansøges på NemLog-in/Brugeradministration.
Læs her, hvordan det gøres

Webinarer om det nye i Optagelse.dk
I forbindelse med ibrugtagning af det nye Optagelse.dk har Styrelsen for IT og Læring afholdt en række digitale møder (webinarer). Her fik man en introduktion til, hvordan man får adgang til det nye Optagelse.dk, og hvordan man skal arbejde med det. Man blev bl.a. introduceret for, hvordan karakterer og de sociale- og personlige forudsætninger overføres til uddannelsesparathedsvurderingerne, samt relevante deadlines.
Find dem her