Lene Tanggaard: ”God vejledning handler om at have fornemmelse for det menneske, der sidder over for en”

Af Louise Grønkjær

”Du klarer dig rigtig godt, men jeg tror, du har ti procent mere i dig. Du skal prøve at gøre det samme som på fodboldbanen: Give ti procent ekstra af dig selv.”

Sådan sagde kontaktlæreren til Lene Tanggaards ældste søn, da familien var til den første skolehjemsamtale på en efterskole for nogle år siden.

”Jeg husker det simpelthen så tydeligt. I folkeskolen havde vi været vant til ultrakorte forældresamtaler fyldt med testresultater og lærere, der talte meget endimensionelt ind i deres eget fag: ’Du ligger der og der i matematik og dansk, og det går godt,’” siger Lene Tanggaard, som er professor i psykologi og rektor på Designskolen i Kolding.

Efterskolevejledning har en særlig karakter
Vigtigheden af at se eleven som et helt menneske er netop noget af det, som Lene Tanggaard ville have sat fokus på Efterskoleforeningens vejlederkonference, hvor hun skulle have været hovedtaler i år. Pga. corona er konferencen blevet nedjusteret til en enkelt dag, hvilket er gået ud over Lene Tanggaards oplæg. Men det forhindrer hende ikke i at have en holdning til vejledning på efterskolerne:

”Mit vigtigste budskab til efterskolevejlederne er, at vejledningsopgaven har en særlig karakter, når den foregår i en efterskolekontekst,” siger Lene Tanggaard.
Hun hæfter sig ved, at efterskolevejledere har adgang til en masse viden om eleverne, fordi de ikke kun ser dem i undervisningssituationer, men også i spisesituationer, til foredrag, i idrætsanlægget osv.

”Den gode vejledning handler om det, vi nogle gange har svært ved at sætte ord på: Har du sans for mennesket foran dig? Kan du begå dig? Kan du læse den situation, du er en del af? Det dannede menneske er bevidst om sig selv i lyset af andre,” siger hun.

For hende er det afgørende, at vejledningen aldrig kun handler om, hvorvidt eleven har tilegnet sig de rette kompetencer og færdigheder.

”Efterskoler baserer sig på et dannelsesbegreb, og det betyder, at man som vejleder altid må have et bredt eksistentielt sigte, som man så foretager karrierevejledning eller uddannelsesvejledning ud fra,” siger Lene Tanggaard og tilføjer:

”God vejledning handler om at have fornemmelse for det menneske, der sidder over for en – mere end det handler om at kunne bestemte vejledningsteknikker eller have en specifik vejledingsmodel. Vejledning er ikke ren funktionalitet.”

Et stort ansvar
Den særlige adgang til viden om eleven, som efterskolevejledere har, er ikke kun en gave. Den kan også være en faldgrube, understreger Lene Tanggaard.

”Når man har så dybt kendskab til eleverne, som man har som efterskolevejleder, er der stor risiko for, at man fikserer eleverne. Man danner sig lynhurtigt billeder som underviser: Han er sådan, hun er sådan,” siger hun.

”Vi skal huske, at vi ser begrænset – selv når vi har meget grundlag at se ud fra. Man har den anden i sin varetægt, når man vejleder. Det er et stort ansvar, og den etiske opmærksomhed omkring det er afgørende.”

Et andet klassisk blind spot i vejledningen er ifølge Lene Tanggaard, at man ikke kan se andet end den vej, man selv i sin tid valgte. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flertallet af unge i dag fortsat vælger en gymnasial ungdomsuddannelse.

”Erhvervsuddannelserne er ofte lukket land, fordi vejlederne ikke selv har været på de uddannelser og dermed ikke rigtig ved, at der findes gode liv på den anden side af dem. Det handler om hele tiden at være åben og nysgerrig.”

Lene Tanggaard bliver hovedtaler på næste års vejlederkonference