2 familier: Sådan er vores forhold efter efterskolen

Af Ulla Hinge Thomsen, redaktion@efterskolerne.dk


Familien Østerlund

• Smilla Sanderhoff Østerlund gik på Viby Efterskole i 2023/24 og går i dag i 2.g på STX.
• Mor Luise Sanderhoff Østerlund er administrationschef.
• Far Morten Sanderhoff Østerlund er pædagog.
• Bor i Vedbæk sammen med Smillas lillesøster Liva

Smilla: "Jeg lærte at snakke om alt"

Det har altid været planen, at jeg skulle på efterskole. Folkeskolen var ikke den bedste oplevelse for mig, og mine forældre havde været på højskole, så jeg tænkte, at efterskole var lidt det samme. Det var tydeligt med det samme, at det skulle være Viby Efterskole. Energien mellem eleverne og lærerne virkede fed, og alle eleverne var venner. Det er en musical-efterskole, og dans og musik har jeg dyrket hele mit liv.

I starten var det lidt som en hønsegård. Alle skulle lære alle at kende. Men efter en måned faldt det til ro, og man fandt sine mennesker. Det var virkelig en anden måde at være social på. Vi snakkede om alt, og hvis der var et problem, blev det løst med det samme. Det lærte jeg meget af.

Jeg fik en hjernerystelse i februar. Det skete under åbningsnummeret i vores musical, hvor jeg fik en albue i baghovedet. Det var lige op til vinterferien, og da jeg kom tilbage, havde jeg stadig ret ondt i hovedet og kunne ikke være med til ret meget. Ud over det havde jeg ikke nogen store kriser. Lærerne havde både lidt en forældre- og veninderolle, og man kunne altid gå til dem, hvis der var noget.

Den sidste dag var hård. Alle græd. Men jeg faldt hurtigt ind i hverdagen igen, da jeg kom hjem. Jeg vidste jo, at jeg ville se dem alle sammen igen. Én forskel var, at vi havde levet i vores egen boble, fordi vi næsten ikke brugte vores telefoner. Pludselig sad jeg hjemme i sofaen og så nyheder, og der var sket alt muligt, som vi ikke havde haft fokus på. Verden var gået videre, mens vi havde nydt vores liv.


Mor Luise og far Morten: "Smilla har fået et rigtigt ungdomsliv"

Smilla er blevet mere åben. Allerede første gang vi besøgte hende på efterskolen, oplevede vi, hvordan eleverne hele tiden var omkring hinanden. De holdt i hånden, når de sang kor, de gav krammere, når de gik forbi hinanden på gangene, og de var i det hele taget meget sociale og fysiske. Det var rigtig rart at se.

Vi savnede hende selvfølgelig. Når vi sad på restaurant eller spiste fredagsaftensmad, talte vi om, at vi var ligesom en bil, der havde mistet et hjul. Men i dagligdagen var det nok sværest for Smillas lillesøster at undvære hende. Vi kunne jo se og høre, at hun havde det så godt. Vi havde glædet os til, at hun skulle på efterskole, og det var dejligt at se, at det også var det rigtige. Og så gav det da også lidt luft i dagligdagen, at vi ikke skulle køre to børn til ufatteligt mange ting. Smilla kom ikke meget hjem. Der var tre timer hver vej, og hun skulle selv tage toget. For os er det også en del af efterskoleoplevelsen, at man er der i weekenderne og får det hele med.

Da hun kom hjem, frygtede vi en nedtur. Men den kom ikke. Selve afskedsdagen var selvfølgelig forfærdelig, men ellers kom hun hjem og var klar til sommerferie og til gymnasiet. I starten var det tydeligt, at hun var vant til at snakke med nogen hele tiden. Det var dejligt at have et teenagebarn med lyst til at fortælle. Der er sket en masse omkring det sociale og den måde, hun går til tingene på. Hun er blevet mere åben.

Smilla er blevet modig. Hun har fået en tro på, at ting kan lade sig gøre og lykkes. Det at stå på en scene, som man øver en del på Viby Efterskole, er noget, hun har kastet sig ud i at turde på gymnasiet meget hurtigt. Hun behøver ikke længere passe på. Hun er bare en tryg pige, som har et rigtigt ungdomsliv med masser af venner, fester, arrangementer og sang og dans.

3 gode råd fra familien Østerlund

1. Fortæl dit barn, at han eller hun ikke skal være bange for at undvære telefonen. Der er gode mennesker omkring dit barn, som er værd at bruge tid på.
2. Se det som et godt tegn, hvis dit barn ikke ringer eller kommer så tit hjem i weekenden.
3. Vid, at et år går hurtigt, og det ofte ikke er helt så svært at undvære hinanden, som man tror.

Familien Frovin

• Halfdan Frovin Sylvest gik på Faaborgegnens Efterskole i 2023/24 og går i dag 2.g på STX.
• Mor Suzette Frovin arbejder som kommunikationskonsulent og er byrådsmedlem i Nyborg for SF.
• Bor i Nyborg sammen med Halfdans søster Carla.

Halfdan: "Jeg fortæller min mor flere ting nu"

Jeg ville gerne på efterskole for at løsrive mig lidt fra den hverdag og den rolle, jeg havde haft i lang tid. Alligevel blev jeg lidt i tvivl, da jeg skulle af sted. Jeg er meget glad for tryghed og er f.eks. først sent blevet glad for at rejse.

Det var fedt at komme af sted. Jeg tænker stadig tilbage på de dage, som om der var solnedgang hele tiden. Jeg var så bange, også fordi jeg havde valgt en efterskole med nogle lidt andre typer end mig, men så fik jeg min roomie, som jeg var meget tryg ved, og som blev min bedste ven. Han gjorde det nemmere at gå ud og møde nye mennesker. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg ikke behøver kun at være venner med én type.

Hen ad vejen blev det hverdag, og mange mistede følelsen af forelskelse. Men for mig fortsatte den. Også da det blev efterår. November har før været en hård måned for mig, fordi der er langt til sommer og gode ting. Men på efterskolen kunne jeg bare gå ned og snakke med nogle mennesker. Og forelskelsen blev til taknemmelighed over at have den tid med dem.

Min mor og jeg har altid været tætte, men vi har mere at give hinanden nu. Jeg fortæller hende flere ting. Jeg tror, det er, fordi jeg lærte på efterskolen, at der ikke behøver at være så stor afstand mellem mig og voksne. Det er dejligt at have fået en tillidsrelation til min mor. Jeg skal f.eks. til køreprøve i næste uge, og hun har ikke spurgt mig én gang, om jeg har styr på det. Og hvis jeg siger til hende, at jeg skipper første modul på gymnasiet i morgen, bliver jeg mødt af, at det tror hun, jeg har styr på.

Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har f.eks. været vant til at konkurrere. Men på efterskolen fandt jeg ud af, at man ikke altid bare skal være den bedste. Jeg har også været vant til at drille mine venner for sjov, men når folk ikke er vant til det, kan det være overvældende. Vi lærte også om livet af hinanden. Alle kunne jo lidt af voksenlivet, og tilsammen kunne vi få det til at fungere. Det tog jeg med mig hjem.


Mor Suzette: "Der er ikke meget opdragelse tilbage"

Inden Halfdan tog på efterskole, var han lidt mere en ’free rider’. Det var ikke, fordi han ikke ville hjælpe, men der var nogle ting, han ikke tog så meget ansvar for. Et godt eksempel er, at vi brugte meget energi på, at han skulle have et fritidsjob, men det blev ikke rigtigt til noget. Da han kom hjem, tog han selv initiativ til at finde et fritidsjob med det samme.

De første uger var interessante. Faldt han til? Hvad skete der? Der gik mange uger, inden han kom hjem. Men jeg kunne hurtigt mærke, at han havde det godt. Vi fik f.eks. et opkald om, at han gerne ville meldes til en 10. klasse, der arbejdede projektorienteret. Det syntes han slet ikke var interessant på besøgsdagen, men det tog jeg som et godt tegn.

Halfdan har ikke været så eventyrlysten før. Men til nytår kom han og sagde, at han skulle til Vordingborg og havde købt togbilletter og bestilt en fleks-taxa. Der var jeg sådan: Wauw, det kan han også finde ud af! Han kan meget mere, end jeg troede. Han var også imponerende økonomisk ansvarlig, mens han var afsted. Han fik det til at fungere, selv om han jo netop ikke nåede at have et fritidsjob inden.

Min rolle er blevet en anden. Der er ikke meget opdragelse tilbage på den anden side af efterskolen. Det skifte kan jeg også mærke i mig selv. Jeg spørger ikke hele tiden, om han har styr på tingene – noget, vi tidligere har haft en del konflikter om. Mens han var væk, måtte han jo selv sørge for at komme op om morgenen, få vasket sit tøj og strække sine penge. Og det kunne han godt.

3 gode råd fra familien Frovin

1. Forvent ikke mange opkald og sms’er. Lad den unge være der, hvor han eller hun er. Det forebygger også hjemve.
2. Brug året som en øvelse i at give slip og have tillid til, at intet nyt er godt nyt.
3. Stå ikke på pinde for barnet, når det vil hjem. Det er sundt at prøve selv at finde hjem.