Sådan navigerer du i din nye rolle som efterskoleforælder

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Mine øjne var røde, da vi kørte væk fra Skanderup Efterskole i august 2024, efter vi havde afleveret vores yngste datter, Vigga, på skolen. Egentlig var jeg ikke ked af det. Jeg husker selv min efterskoletid på Hoven Ungdomsskole som et af de bedste år i mit liv, og jeg håbede, at Vigga ville få lige så store oplevelser med nye venskaber og følelsen af at være en del af et stort fællesskab.

Men da jeg kørte væk, var det alligevel, som om der blev flået et lille stykke af mit hjerte.

Som fast skribent på Magasinet Efterskolerne kendte jeg alle de gode råd: Jeg skulle lade være med at blande mig for meget og ikke blive skuffet, hvis hun ikke ringede. Jeg skulle give slip og stole på, at Vigga og efterskolen kunne håndtere de problemer, der måtte opstå. Og der var intet, jeg hellere ville end at se hende brede vingerne og finde sin egen vej. Men hvordan giver man egentlig slip på sit barn fra den ene dag til den anden?

Det gør man ikke hundrede procent, lyder det fra forskerne Noomi Matthiesen, lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet, og Anja Marschall, lektor og ph.d. i psykologi ved Københavns Professionshøjskole. De har gennem et år fulgt forældre til 12 efterskolebørn for at undersøge, hvad der sker med forældrerollen, når et barn tager på efterskole. De understreger, at forældre generelt har de bedste intentioner.

”Det er som udgangspunkt drømmen, at ens barn bliver opslugt af fællesskaberne på efterskolen og oplever noget, der rækker ud over barnet selv. Samtidig har de fleste forældre nogle punkter, hvor de er bekymrede for deres børn. De fleste børn har jo noget, de bakser lidt med, og det tager forældrene med i deres opmærksomhed, når de sender deres barn på efterskole,” siger Anja Marschall.

Topfan på skolens facebookside
Det sidste glimt, jeg fik af Vigga, inden jeg kørte fra efterskolen, var, at hun gik sammen med en af sine forhåbentlig nye kammerater. Hun smilede og så glad ud. Det tegnede godt. Da jeg kom hjem, kunne jeg ikke dy mig for at tjekke skolens sociale medier. I løbet af den næste tid blev det næsten som en tvangshandling at tjekke Facebook og Instagram, og der gik ikke lang tid, før jeg optjente Facebooks tvivlsomme fortjenstmedalje ’topfan’ på Skanderup Efterskoles facebookside.

Ifølge Anja Marschall og Noomi Matthiesen er det, jeg gjorde, normalt: Jeg kiggede efter alle mulige små tegn for at have en føling med, hvordan mit efterskolebarn havde det.

”Når man sender sit barn afsted, ændres forældreforholdet markant i forhold til at kunne holde øje med barnets trivsel. At give slip er en dynamisk proces, hvor forældrene forsøger at anerkende, at skolen nu har ansvaret, samtidig med at de ikke giver helt slip og forsøger at have en føling med, om barnet har det godt,” siger Noomi Matthiesen.

Det kan de gøre på alle mulige måder, fortæller de to forskere. Det kan f.eks. være at lægge mærke til, om barnet smiler på billeder på sociale medier eller en detaljeret tekstanalyse af beskeder på fem ord og en emoji.

En følelse af at være koblet af
Ifølge de to forskere kan problemerne opstå, når tegnene ikke virker positive: Når man kører væk fra et ungt menneske, som står alene på parkeringspladsen og ser trist ud, eller som ikke har lyst til at tage tilbage på efterskolen om søndagen.

Det skete selvfølgelig også for mig. Efter en måneds tid ringede Vigga hjem og var ked af det. Hun orkede ingenting og havde brug for en pause. Jeg kunne høre på hende, at det var alvorligt. Jeg skrev til hendes kontaktlærer, satte hende ind i situationen og spurgte, om Vigga kunne få lov til at tage en pause. Kontaktlæreren svarede heldigvis hurtigt tilbage, men skrev, at de på skolen havde emneuge, så hun ville give Viggas lærere besked. Svaret efterlod mig med en uro i kroppen. Jeg vidste, at Vigga var ked af det og havde det skidt, men jeg vidste ikke, om der blev taget hånd om det.

Og netop den følelse vil langt de fleste forældre føle i løbet af et efterskoleår, fortæller Anja Marschall og Noomi Matthiesen.

”Der følger et vist ubehag med at skulle være forælder på en ny måde. Man skal kunne være i den usikkerhed og kunne rumme det ubehag, der knytter sig til i et eller andet omfang at være koblet af,” siger Noomi Matthiesen.

Begge forskere mener dog, at det kan være nyttigt for nye efterskoleforældre at vide, at det ikke er så let bare at give slip. Men visheden om, at det kan være ubehageligt at give slip, gør det lettere at tale om ubehaget og i sidste ende rumme det og acceptere det som en del af den nye forældrerolle.

Den ubehagelige følelse kommer ifølge forskerne bl.a. af, at der sker en form for tidsforskydning. Det billede, forældrene dannede sig, sidst de talte med deres barn, fryses fast, selv om barnet fortsætter ud i efterskolelivet med valgfag, venskaber og kopnudler. Men forældrene får først et nyt billede, når de igen taler med barnet.

”Det kan være svært for mange forældre at navigere i,” siger Anja Marschall.

Samtidig mener de to forskere, at det kan være hjælpsomt for nye efterskoleforældre at tænke på, at der nu er andre voksne, som kerer sig om deres barn.

Det var i hvert fald den oplevelse, jeg havde, da jeg talte med Vigga igen. Hun fortalte, at hendes kontaktlærer var kommet forbi for at tale med hende den dag, hun havde det skidt, og at hun havde fået en pause fra det pulserende efterskoleliv. Hun lød glad og godt tilpas. Mit moderhjerte åndede lettet op, og min tillid til skolen var intakt. Der blev taget hånd om min datter, da jeg bad om det.

Et tættere forhold på afstand
Ifølge Noomi Matthiesen og Anja Marschall kan det at give slip og være forældre på afstand også føre noget godt med sig. En del af forældrene i undersøgelsen oplevede, at efterskoleopholdet gav dem et tættere forhold til deres barn.

”Nogle forældre oplever, at når deres barn træder ind i teenageårene, bliver deres relation præget af, at de unge er lidt utilgængelige. Det er svært at have fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker i deres liv. Men efterskolen bliver et nyt kapitel, som mange unge er optaget af og gerne vil fortælle om. Forældrene oplever, at efterskolebarnet har mere lyst til bare at sidde og hænge ud ved aftensmaden og fortælle om hverdagslivet på efterskolen. Det er selvfølgelig ikke noget, der sker for alle, men selv om forældrene og de unge kommer på afstand af hinanden et år, så er der faktisk også noget, der peger på, at de kommer tættere på hinanden,” fortæller Noomi Matthiesen.

Resten af skoleåret klarede Vigga og efterskolen selv de problemer, der opstod hen ad vejen. Vigga nød den sidste tid af efterskolelivet med nye venner og fællesskaber, og jeg nød at se, hvordan hun foldede sig ud. Det er, som om hun har fået en mere rank ryg, og som om hun stråler lidt mere, når hun smiler. Har vi forældre fået et tættere forhold til hende? Det ved jeg ikke. Men hun taler mere, fortæller mere og bliver hængende længere efter aftensmaden. Det er ikke bare et lille, men et tydeligt tegn på, at jeg kan slappe af som forælder og … Ja, give slip!