5 forældrefælder, du bør undgå

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

1. Hent barnet hjem-fælden

Dit barn ringer grædefærdig hjem, fordi han eller hun har skændtes med sin værelseskammerat og har i øvrigt INGEN venner på skolen. Du mærker panikken i maven, starter bilen og er klar til at komme og redde dit barn.

STOP! Du er måske ved at redde dit barn fra at lære at navigere i det svære. I hvert fald fratager du både skolen og dit barn muligheden for selv at håndtere situationen. I værste fald fryser konfliktsituationen fast i stedet for at blive løst på skolen, hvis dit barn er hjemme. Husk, at teenagere har det med at reagere dramatisk, og at livet på en efterskole er en følelsesmæssig rutsjebane. Det, der føles som verdens undergang mandag aften, kan være glemt tirsdag morgen.

Gør dette i stedet: Tag en dyb indånding. Skriv til dit barns kontaktlærer, eller ring til vagtlæreren, hvis det haster. Det er deres job at hjælpe, og du skal give dem mulighed for at finde hoved og hale i situationen, så de kan hjælpe dit barn.


2. Se kun sagen fra barnets perspektiv-fælden

Dit barn kan ikke holde sin værelseskammerat ud og synes i øvrigt, at fagene er kedelige. Du ringer til kontaktlæreren for at sige, at der skal gøres noget.

STOP! Dit barn er en del af et fællesskab, hvor der er flere hensyn at tage end til dit barn. Lærerne vil gerne tale med dit barn om problemerne, men det betyder ikke, at skolen kan fjerne alt, der er ubehageligt. En meget anderledes værelseskammerat kan være svær at have med at gøre, men det kan også ende med at lære dit barn en masse om forskellighed, rummelighed og ordentlighed. Og nogle gange kan det faktisk ende med at blive den nye bedste ven.

Gør dette i stedet: Opfodr dit barn til selv at tale med sin kontaktlærer om problemet. Sammen kan de ofte finde frem til en god løsning.


3. Hold fast i kontrollen-fælden

Du ringer og sms’er til dit barn dagligt. Du vil jo bare høre, hvordan det går.

STOP! Indstil dig på, at du er forælder på en ny måde, hvor du ikke kan holde øje med, hvad dit barn laver, eller hvordan han eller hun har det. For nogle elever kan daglig kontakt medføre hjemve, og det kan give dårlig samvittighed, hvis de ikke skriver eller svarer dig hver dag.

Gør dette i stedet: Sig, at dit barn altid må kontakte dig, men at du ikke forventer at høre fra ham eller hende hver dag. Indstil dig på, at det kan føles ubehageligt ikke at vide, hvordan dit barn har det hele tiden. Hvis du er bekymret, er du altid velkommen til at skrive til kontaktlæreren for at få en føling med, hvordan det går.


4. Skjul problemerne-fælden

Dit barn har haft problemer på sin gamle skole. Nu har dit barn brug for at starte på en frisk, og derfor fortæller I ikke noget om de tidligere problemer til efterskolen.

STOP! Nissen flytter alt for ofte med. Hvis skolen ikke ved, hvad dit barn tidligere har kæmpet med, er de ansatte heller ikke opmærksomme på at tage hensyn til dem eller hjælpe dit barn.

Gør dette i stedet: Husk at fortælle kontaktlæreren om de problemer, som dit barn tidligere har oplevet. Samarbejdet med skolen og åbenhed er vigtigt for, at dit barn kan trives.


5. Mit barn vil ikke-fælden

Dit barn har valgt efterskolen på grund af de fede linjefag og rejser. Men der er andre ting ved skolen, som irriterer dit barn, og nu skal han eller hun f.eks. flytte værelse - igen! Du taster nummeret til skolen …

STOP! Efterskole er meget mere end linjefag og rejser. Dit barns efterskole er en samlet pakke af værdier, pædagogik og hele måden at arbejde med unge mennesker på.

Gør dette i stedet: Nu har I valgt efterskole, så hvis du ikke allerede har gjort det, kan du undersøge, hvordan skolen fungerer og indretter sig på skolens hjemmeside. Bak op om skolens måde at gøre tingene på, selvom du eller dit barn kan være uenige i, hvor ofte eleverne skal flytte værelse. Det er en del af pakken, og skolen har helt sikkert nogle gode og velovervejede grunde til at gøre, som de gør.


Hvad er en kontaktlærer?

• En kontaktlærer er bindeleddet mellem skolen, eleven og hjemmet. På nogle efterskoler kaldes det en familielærer.
• Kontaktlæreren er den voksne, som dit barn først får et tættere forhold til og kan gå til, hvis han eller hun oplever problemer.
• Kontaktlæreren har ansvar for en gruppe elever – det kan f.eks. være eleverne på en gang eller i et hus. Kontaktlæreren har øje for, om eleverne i gruppen trives og kan sætte ind med forskellige tiltag, hvis der er problemer.
• I en kontaktgruppe eller familiegruppe bliver dit barn en del af et mindre fællesskab af unge, som kender hinanden godt. De laver ofte aktiviteter sammen og tager på ture sammen.