Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk
For Stine Bossen har drømmen om at blive forstander på en efterskole rumsteret, siden hun selv gik på Agerskov Ungdomsskole i 1997.
”Der besluttede jeg, at jeg skulle være forstander. Eller det var i hvert fald første gang, jeg kan huske, jeg har sagt det,” fortæller hun.
1. marts i år gik drømmen i opfyldelse, da 43-årige Stine Bossen skiftede titlen som viceforstander på Vesterdal Efterskole ud og blev forstander, efter Peter Aagaard Johnsen stoppede.
Som ung efterskoleelev lagde Stine Bossen mærke til, at lærerne havde det sjovt. Sådan et arbejdsliv kunne hun også selv tænke sig. Desuden kunne hun lide, at lærerne både kunne stille faglige krav og tage en personlig snak med eleverne om det at være ung.
”Det betød ret meget for mig, at de tog sig tid til relationsarbejdet og ville snakke med os om andet end bare dansk og engelsk. Jeg tænkte, at sådan en voksen ville jeg også gerne være,” fortæller hun.
Allerede på læreruddannelsen mærkede hun, at hun også var god til at skabe gode relationer.
”Jeg var ikke en fag-faglig nørd, men det med relationer kunne jeg, og derfor lykkedes jeg godt med min undervisning,” siger hun.
Siden dengang er de gode relationer kommet til at være et fokuspunkt, og for hende er det stadig det vigtigste grundlag for en god efterskole.
”Hvis der skal ske læring, skal der være tryghed, og tryghed kommer også ved, at man har gode relationer. Det bliver vi nødt til at skabe rundt om det at lave skole,” forklarer hun.
Det er samtidig vigtigt, mener hun, at efterskolen ikke bare skaber en klokke om en flok ensartede unge, men at skolen formår at bringe elever med forskellig baggrund sammen og skabe en trivsel, der kan løfte dem i flok.
”Jeg vil skabe en skole, hvor eleverne får oplevelsen af at lykkes med noget, og at der sker en udvikling – også selv om man kommer med dårlige oplevelser, diagnoser eller en hvilken som helst anden baggrund. Min fornemste opgave som leder er at skabe nogle rammer, så det er en mulighed,” siger Stine Bossen.
Som forstander på Vesterdal Efterskole vil hun også arbejde for at gøre skolen bedre til at sikre en elevgruppe, der kommer fra forskellige kår.
”Jeg holder meget på, at vi skal løfte et socialt ansvar og hele tiden skal have for øje i rekrutteringsfasen, at elevsammensætningen er i balance. Og det er svært. Det har vi ikke knækket endnu, men det er en af de udfordringer, jeg står overfor,” konstaterer hun.

Relationer – både til skolens ansatte og elever – er kernen i Stine Bossens tilgang til ledelse. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Vil tegne de store streger
Allerede før Stine Bossen trådte ind ad døren som elev på Agerskov Ungdomsskole i 1997, kendte hun til skoleformen. I hendes familie har Højskolesangbogen ofte været samlingspunktet, og hendes fars bedste ven, Troels Borring, var forstander på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole og blev senere formand for Efterskoleforeningen. I løbet af læreruddannelsen og de første år som efterskolelærer ændrede forholdet mellem de to karakter. Fra at have været hendes fars nære ven og hendes kammerat Rasmus Skov Borrings far blev han også til en sparringspartner for hende.
I løbet af læreruddannelsen voksede Stine Bossens interesse også for, hvordan man skaber rammerne for en god skole.
”Jeg blev mere og mere nysgerrig efter at lave skole i et lidt større perspektiv end blot i den enkelte undervisningssituation,” fortæller hun.
Efter et år som lærer på en folkeskole blev hun ansat på Vejle Idrætsefterskole, hvor den interesse kun voksede. Da hun begyndte at spørge Troels Borring om arbejdet i Efterskoleforeningens bestyrelse, opfordrede han hende til at stille op til bestyrelsen. Den opfordring tog hun op og blev i 2017 første gang valgt til Efterskoleforeningens bestyrelse, som hun har været medlem af siden da og næstformand fra 2021-2025.
”Når jeg arbejder politisk, får jeg lov til at kigge længere ud og se på, hvad der er bedst for skoleformen og for de unge liv i Danmark. Jeg synes, det er vildt spændende at få lov til at tegne de store streger i sandet i stedet for alene at tegne konkrete små streger i hverdagen,” forklarer hun.
Hun fortsætter arbejdet i foreningens bestyrelse, men valgte i marts, da bestyrelsen skulle konstituere sig efter årsmødet, at træde tilbage som næstformand, da hun vil bruge mere tid og energi på sit nye job som forstander – og på at sikre, at det nye ledelsesteam på Vesterdal Efterskole kommer godt fra start.
Da stillingen som viceforstander på Vesterdal Efterskole i 2019 blev slået op, og Stine Bossen selv søgte den, havde hun arbejdet i næsten 11 år på Vejle Idrætsefterskole. Hun var klar til nye udfordringer, og det fik hun. Hun kom fra et eliteidrætsmiljø til en kreativ musisk skole, samtidig med at hun skiftede fra lærer til leder. I seks år har hun og den tidligere forstander Peter Aagaard Johnsen sammen kørt et ledelsesteam, som ifølge hende har fungeret virkelig godt. Derfor var det også magtpålæggende for hende at finde en viceforstander, som hun kan se sig selv danne et nyt godt ledelsesteam med.
”For mig handler det om, at vi skal få lavet et godt ledelsesteam, hvor vi skal finde ud af, hvordan vi spiller hinanden gode, så vi sammen kan gøre den her skole et godt sted at være ansat og et godt sted at være elev. Jeg har brug for en, der kan trække i håndbremsen, når jeg sætter turbo på og for et troværdigt menneske, som synes, at det at drifte en skole er fedt,” siger Stine Bossen.
Valget som ny viceforstander for Vesterdal Efterskole faldt på Hasse Winther. Han kommer fra en stilling som kommunal afdelingsleder, men han har tidligere arbejdet på en højskole og havde stor lyst til at vende tilbage til en hverdag tættere på eleverne.
”Jeg savnede at være en del af de frie skoler igen, og så synes jeg, at efterskolealderen, hvor der sker så meget i løbet af et år, ville være sjovt at prøve kræfter med,” siger Hasse Winther.
Inden han sendte en ansøgning, ringede han til Stine Bossen.
”Mine erfaringer fra andre sammenhænge har vist mig, hvor vigtigt det er, at man går godt i spænd, og efter samtalen var det ikke svært at sætte mig til tasterne,” fortæller Hasse Winther.

Hasse Winther er skolens nye viceforstander. Han har både erfaring som kommunal afdelingsleder og fra højskoleverdenen. Foto: Maria Tuxen Hedegaard
Travlt med at forme fremtiden
Stine Bossen har glædet sig til som forstander at kunne have mere fokus på strategi og udvikling og knap så meget på drift, som stillingen som viceforstander bød på. Hun ser den kommende reform af ungdomsuddannelserne som en spændende udfordring og ser frem til at blive ved med at lave god efterskole i det nye uddannelsesbillede. Hun ser efterskolen som et vigtigt led i også i fremtiden at skabe samfundsbevidste unge med tro på sig selv og på verden.
”Visionen er, at vi er en skole, som stadigvæk om ti år har unge mennesker gående her, som får udviklet deres demokratiske muskel, og som tør og har lyst til at lære noget og give noget af sig selv. Mit ønske er, at de unge får mod til at gå ud i livet og gøre en forskel i de sammenhænge, de nu kommer i. Det gælder både inden for frivillighed og foreningsliv, ligesom det gælder i deres eget liv og i forhold til at kæmpe for en sag som f.eks. bæredygtighed. Vores grundlæggende vision er at sende vores elever afsted fra efterskolen med en stemme og en tro på, at de er noget værd, og at de kan noget,” siger Stine Bossen.
Hun glæder sig til at arbejde med at finde ud af, hvordan efterskolen skal håndtere de nye betingelser, som ligger under ungdomsuddannelsesreformen, der formelt træder i kraft fra 2030, men som skolerne allerede nu skal i gang med at ruste sig til.
”Vi skal finde ud af, hvordan vi kan holde ved vores eget værdigrundlag og idé om, hvad god skole er, samtidig med, at vi skal opfylde nogle krav, som samfundet stiller. Det er vildt spændende. Det er jo netop kunsten på én gang at lave fri skole og samtidig leve op til lovgivningen og have blik for og stå på mål for det, som samfundet kalder på. Jeg synes, det er noget af det, vi som skoleform er gode til, men det er også det, der kan være vores udfordring,” siger hun.
Hun påpeger, at efterskolerne har travlt, selv om ungdomsuddannelsesreformen først træder i kraft om fem år, fordi de om kort tid vil blive mødt af spørgsmål om fremtidens skole af kommende elever og deres forældre.
For hende er grundlaget dog det samme, som hun allerede i 1997 fornemmede som elev på Agerskov Ungdomsskole.
”Det afgørende er, at vi skal være et sted, hvor vi kan skabe tryghed og tillid til hinanden. Det er også min måde at drive ledelse på. For mig er det helt afgørende, at mine medarbejdere føler tryghed; at jeg har dem. På samme måde er det helt afgørende for eleverne at opleve, at vi har dem. Har vi det på plads, kan vi nå rigtig langt,” siger hun.

Blå bog
- Stine Bossen, 43 år.
- Uddannet lærer fra Silkeborg Seminarium i 2007 og var i praktik på Klank Efterskole.
- Fra 1. marts 2025 forstander på Vesterdal Efterskole, har siden 2019 været ansat samme sted som viceforstander.
- Før det ansat som lærer på Vejle Idrætsefterskole i 11 år efter et enkelt år på en folkeskole.
- Har været medlem af Efterskoleforeningens bestyrelse siden 2017, fra 2021 til marts 2025 desuden næstformand for bestyrelsen.
- Gift med Mikael Davidsen, som er markedschef i OK Energi. Sammen har de to piger på 11 og 14 år. Familien bor i Vejle.
- Ivrig fodboldspiller, skiløber og frivillig hjælper i sine døtres fodboldklub, når tiden er til det.
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.