Ny forstander vil skabe en efterskole for unge fra alle samfundslag

Af Claus Georg Kjær, redaktion@efterskolerne.dk

En landmand i gul mejetærsker høster sæsonens sidste afgrøder, så der står en støvsky af strå og hakkelse ind over Stubbekøbingvej, da Magasinet Efterskolerne en sensommerdag kører forbi på vej mod Gunslevholm Idrætsefterskole på Falster.

Et kort stykke vej fra skolen vest for Gundslev knejser dannebrog stolt på flagstangen ved den lokale kirke, der på en solskinsdag fremstår i en falmet rødbrun farve fra en svunden tid. Flagets farve er næsten lige så rød som den Coca-Cola t-shirt, 16-årige Maja Elvang havde købt i en genbrugsforretning og havde på den første skoledag i 1998, hvor hun med tøvende skridt trådte ind ad døren på Glamsdalens Idrætsefterskole.

Dengang gjorde hun sig ikke mange tanker om, hvor meget efterskoleopholdet kunne komme til at betyde for hende på sigt, men her fandt hun i sidste ende både fællesskabet, tre veninder for livet og senere motivationen til at blive uddannet som lærer med det erklærede mål, at hun en dag ville vende tilbage til efterskoleverdenen.

”Det år, var det bedste år i mit liv”, siger hun. Så godt, at Maja Elvang, 25 år senere, tydeligt erindrer, hvilket tøj hun havde på, og at hun til en start slet ikke var sikker på, at efterskole var noget for hende, men at hun i det mindste ville give det en chance, til skoleåret havde krøbet sig frem til efterårsferien. Hun holdt ved til enden og fortrød det ikke et sekund.

Voksede langsomt ind i efterskolen
42-årige Maja Elvang kommer fra en lille midtsjællandsk landsby, Vester Såby, og voksede op i en tid, hvor der var færgefart over Storebælt. Det var medvirkende til, at et efterskoleophold på Fyn pludselig føltes som en stor mental og fysisk afstand.

”Jeg er enebarn og kommer fra et lille landsbysamfund, hvor alle kendte alle. Efterskolen var en stor omvæltning i mit liv, og det tog tid at blive integreret i fællesskabet. Jeg spurgte mig selv, om jeg var god nok i den kontekst, og om de andre kunne lide mig for den jeg var, og ikke som i det samfund jeg forlod, hvor vi hang ud med hinanden, fordi vi havde gået i skole sammen i ti år, og der ikke var andre,” fortæller Maja Elvang.

Efterskoleopholdet gav Maja Elvang følelsen af at falde på plads i sig selv og slippe bekymringen over, hvordan hun tog sig ud i andres øjne.

”På det tidspunkt i livet havde jeg svært ved at finde ud af, hvem jeg var. Det tøj, jeg gik med, skulle udstråle, at jeg havde styr på det og dække over, at jeg var meget usikker. Der er ingen tvivl om, at den omsorg, jeg fik, og det fællesskab, som jeg langsomt voksede ind i på efterskolen, gjorde, at jeg kunne hvile i mig selv,” siger Maja Elvang.

Skal lytte og være tæt på
Der gik en hel del år mere, end hun havde forestillet sig, før hun vendte tilbage til den verden, der havde sat så markant et aftryk i hende, men 1. maj i år blev hun ansat som ny forstander på Gunslevholm Idrætsefterskole, og i august måned tog hun stolt og forventningsfuld imod sit første nye hold elever som forstander.

Magasinet Efterskolerne træffer Maja Elvang på hendes kontor, der udgøres af et meget lille akvarielignende glasbur i forbindelse med to andre lidt større kontorer. Der sidder mange mennesker på få kvadratmeter, men begge Maja Elvangs kontordøre er åbne som en slags invitation til omgivelserne.

Der er hektisk aktivitet på skolen og de nye elever, der ankom for tre dage siden, er netop vendt tilbage til skolen efter en tur. På en rundvisning for Magasinet Efterskolerne hiver alle, lærere, andet personale og elever, uopfordret fat i Maja Elvang med forespørgsler om alt mellem himmel og jord. Alle får et roligt svar og et smil. Maja Elvang vil gerne være tæt på. Det er der, hun synes, at hun er bedst som leder og som menneske.

”Som ny leder handler det om at lytte. Lytte til de unge. De unge udfordrer min forståelse af verden. Det er en drivkraft for mig. Jeg skal også lytte til personalet, der er eksperterne her. Jeg skal være til stede der, hvor samtalerne bliver ført, men jeg skal også kunne skære igennem. Det bliver min store prøvelse i år. De tidspunkter, hvor jeg ikke længere kun kan være den søde og den forstående,” siger Maja Elvang.

Fokus på forældresamarbejde og overgange
Maja Elvang har en fortid som viceskoleleder på Campusskolen i Ringsted, der er en udskolingsskole for 7.-10. klassetrin. Derfor har hun allerede stor erfaring med de overgange i unges liv, der er så vigtige for, at et skoleforløb bliver vellykket.

”På Campusskolen arbejdede vi fokuseret med overgange. Allerede i 4.-5. klasse begyndte vi at forberede eleverne på, at de skulle gå et andet sted i 7. klasse. Samtidig havde vi et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne, så vi kunne sikre en kontinuitet i elevernes uddannelsesforløb,” fortæller Maja Elvang.

Hun oplevede både på Campusskolen og nu på efterskolen, at forældrene har en afgørende rolle i, at skolen kan lykkes med eleverne. Maja Elvang fortæller, at det i den proces er centralt at have forældrene med ombord og holde et højt informationsniveau. Samtidig er det hendes erfaring, at det kan være lidt af en balancegang at have forældrene nøjagtigt så tæt på, at de kan være med til støtte op om de værdier, som en skole gerne vil præsentere for eleverne, men ikke så tæt, at de føler behov for at blande sig i alt. Som ny forstander har hun også allerede oplevet, at forventningsafstemningen mellem forældre og skole ikke har været tydelig nok.

”Nogle forældre vil gerne forhandle med os, når deres barn støder sig på, at vi har et fællesskab, hvor der både er regler og konsekvenser. Jeg er selvfølgelig opmærksom på forældrenes perspektiv, og de reagerer som regel positivt, når jeg giver dem svaret på, hvad endemålet er, og hvorfor vores fællesskab er, som det er,” siger Maja Elvang.
Hun er overrasket over at møde elever, der ikke er helt bevidste om, hvorfor de går på efterskole, og at det kan virke som et prestigeprojekt for forældrene, som ikke har købt ind på præmissen for, hvad det kræver at gå på efterskole.

Maja Elvang tror, at forældrene ser de gode historier om at gå på efterskole på internettet, glansbilledet, men glemmer, at der er fem hverdage om ugen, hvor de unge skal stå tidligt op og gå til undervisning, og i øvrigt arbejde hårdt for at høste alle de gevinster, der er ved at gå på efterskole.

Håber på større diversitet
På Gunslevholm er det en stor fordel, at langt de fleste af eleverne har erfaring med at være i et fællesskab, inden de starter.

”Eleverne på Gunslevholm har den ubetingede fordel, at de fleste af dem kommer fra foreningslivet. Derfor er de vant til at navigere i fællesskaber. Det, vores elever ofte ikke har prøvet, er at være i et fællesskab, hvor det ikke altid handler om at vinde. Derfor kan de være højt placeret i et hierarki uden for skolen, men på Gunslevholm bliver de målt på nogle andre værdier, og det skal de finde sig til rette i,” fortæller Maja Elvang.

Selvom det selvfølgelig kan være en pædagogisk fordel at have en homogen elevgruppe, så ser Maja Elvang gerne, at der kommer en større diversitet i fremtiden.

”Det giver håb at have efterskoler i samfundet. Det er lommer af gode værdier, der kan smitte af på resten. Hvorfor ikke gøre det til en legeplads for alle? Vi skal sikre os, at alle, der har lyst og brug for det, kommer på efterskole,” siger Maja Elvang.

Maja Elvang ser tegn på, at diversiteten er truet, og oplever, at en gruppe unge er glemt i debatten om inklusion.

”De unge, jeg tog mig af for 15 år siden, der ikke levede op til inklusionskrav, men blot havde brug for en rollemodel og nogle gode råd, går lidt under radaren i dag. De kommer ofte fra svage hjem, hvor der ikke er overskud eller kompetencer til at støtte børnene. Med en lille indsats kunne vi hjælpe de børn og unge meget bedre,” fortæller Maja Elvang.

I den sammenhæng erindrer Maja Elvang fra sin egen efterskoletid, hvor meget store forskelle mellem unge med vidt forskellige forudsætninger blev udvisket.

”Jeg drømmer om, at Gunslevholm bliver et fristed for unge fra alle samfundslag, hvor de får tilført nogle alternative værdier, så de tør tage selvstændig stilling til noget af det, de bliver præsenteret for i livet.”