Kontaktinformation

Ansøgningsfrist: 17. juni 2025

Tilføjet: 4. juni 2025

Adresse

Onsild Idrætsefterskole

Præstemarken 7

Sdr Onsild

9500 Hobro

Kontakt

Forstander Jesper Kristensen, 4047 6866

Læs mere om skolen

Besøg skolens hjemmeside

Vi søger 1 lærer, som kan undervise i flere af følgende fag:
Boglige fag: Dansk, engelsk og medborgerskab 9.kl. (samfundsfag, historie og religion)
Idræts fag: Byd ind med, hvad du har en god erfaring med, både som udøver og træner.
Øvrige fag: Musik og klaver- og sangkundskaber til fællessang

Du skal både kunne byde ind med boglige og idrætslige fag, samt være klar til at føre til afgangsprøve i de boglige fag i enten 9. eller 10.kl. I dagligdagen har vi 4 x 10.kl. og 1 x 9.kl i den faglige pakke. I 10.kl. arbejder vi med niveauopdelt undervisning.

Kan du bidrage med nye fag på det idrætsfaglige område, erfaringer med #SoMe (PR/markedsføring), erfaringer med prøvefri/problemorienteret undervisning, ser teknologi som en medspiller eller har andre kvalifikationer, så husk at få det med i den ansøgning.

I vores dramauge har vi en god tradition for at have band og kor med i forestillingen. Her ser vi dig have en central rolle i at få det til at ”spille” og lyde godt.

I den faglige del af undervisningen har vi også nogle prøvefri fag, som danner grundlag for den udvikling vi har sat i gang for, at vi senest i 2030 bliver helt prøvefri i vores faglige undervisningstilbud. Derfor ser vi gerne, at du har erfaring med og idéer til denne form for undervisning.

Du vil indgå i teams, hvor der vil være rig mulighed for faglig sparring med dine kollegaer. I skolens udbud af idrætslige fokusfag kan du se dig selv udvikle og undervise i de sportsgrene, du brænder for. Derudover har vi fokusfag, der er både kreative og musiske.

Se vores nuværende fokusfag her: https://onsild.dk/fokusfag/

Til opgaven som efterskolelærer hører skilejrskole, arrangementer, ture ud under åben himmel, særlige uger, weekendtilsyn og aften/sovetilsyn. Du skal kunne se dig selv i rollen som kompetent og motiverende kontaktlærer, der prioriterer relationsarbejdet med eleverne. Kontaktlæreren er den primære voksne i forhold til elevens trivsel på skolen og er også den væsentligste forbindelse mellem skolen og elevens forældre.

Onsild Idrætsefterskole er en almen idrætsefterskole med 25 ansatte. Vi bor 6 km uden for Hobro, tæt på motorvejen og med gode faciliteter. Vi har et fyldt elevhold med 114 elever og venteliste de næste 2 år frem. Vi har en god og stabil økonomi. I undervisningen og i vores samvær med eleverne, lægger vi stor vægt på at skabe et trygt og udviklende lærings- og dannelsesmiljø. Det er vigtigt, at du, som vores kommende kollega, har et godt humør og har lyst til at engagere dig i livet på skolen og dermed positivt medvirke til at fremme dette miljø.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til skolen på tlf. 9854 4433 eller til forstander Jesper Kristensen på mobil 4047 6866.

Søg desuden oplysninger om skolen på www.onsild.dk.

Ansøgningsfrist er tirsdag d. 17. juni 2025 kl. 12.00. Samtaler vil finde sted torsdag den 19. juni 2025 på efterskolen.

Ansættelsen er fra 1. august 2025 og sker i henhold til "Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Stillingens årstimetal vil være afhængigt af, hvordan dine kvalifikationer passer ind i den øvrige fagfordeling, men vil ligge fra 90 % til 100 % af en fuldtidsstilling.

Ansøgningen og dine tilhørende bilag gemmes som 1 pdf-fil og sendes via dette link:

https://onsild.dk/ledige-stillinger/

Vi glæder os til at modtage netop din ansøgning.