Af Karen Greve

Siden Asta Selchau var 16 år, har hun arbejdet flittigt for Operation Dagsværk. For hende er det en familietradition at være engageret i frivilligt arbejde. Både hendes forældre og bedsteforældre har været aktive i forskellige foreninger. Det er, “bare noget man gør i min familie,” som hun siger.

I dag er Asta Selchau 19 år, læser hf-enkeltfag og er desuden ’altmuligmand’ i Operation Dagsværk, der hvert år aktiverer folkeskolens ældste elever og landets gymnasieelever i at indsamle penge til at støtte internationale udviklingsprojekter.

For Asta Selchau er det afgørende, at hun er frivillig i en organisation, hvor det reelt er de unge, der har magten. Foto: Trine Bukh

“Frivilligt arbejde starter med gode idéer og idealer, men du bliver der, fordi du får gode venner”

– Asta Selchau, 19 år

Asta Selchau tager ud på skoler og holder oplæg om Operation Dagsværk. Typisk går der en dag om ugen med frivilligt arbejde for hende.

“Jeg kan godt lide, at jeg som ung kan være aktiv og gøre noget helt konkret, f.eks. tage ud på skoler. Men også at få et indblik i hverdagen hos unge i forskellige dele af Danmark og ude i verden,” forklarer Asta Selchau, der desuden lægger vægt på at være i en organisation, hvor unge har en reel indflydelse på dagsordenen.

“Det er unge, der beslutter, hvad vi er engageret i, og det handler altid om noget, som er oppe i tiden – i 2020 var det f.eks. seksuel chikane – og det er spændende som ung at være med til at definere det vigtige, at de unge reelt har magten i Operation Dagsværk.”

Asta Selchau bruger lidt mindre tid på sit frivillige engagement nu i forhold til tidligere, men hun stopper ikke helt lige foreløbig.

”Operation Dagsværk har været en vigtig del af min tilværelse i så mange år nu, og når jeg træder ind på sekretariatet, er det som at komme hjem. Frivilligt arbejde starter med gode ideer og idealer, men du bliver der, fordi du får gode venner,” siger hun.

Frivilligt arbejde er demokratisk lim
Asta Selchau er bare en af mange unge, der lægger tid og kræfter i frivilligt arbejde.

Tendensen blandt unge til at engagere sig i politiske spørgsmål og frivilligt arbejde har de seneste 10-20 år været støt stigende herhjemme, og i 2018 svarede 39 procent af de danske unge i en undersøgelse fra Eurobarometer, at de havde deltaget i frivillige aktiviteter det seneste år.

Hos organisationen Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som repræsenterer 78 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer, er chef for demokrati og unge, Line Novel, begejstret for de unges store engagement.

Hun mener, at det er godt nyt på demokratiets vegne, at flere og flere unge øver sig i demokratiske processer, når de skal arrangere spejderture eller samle penge ind til den tredje verden.

“Du øver dig i at inkludere alle i et fællesskab, i at have diskussioner hvor alle kommer til orde og nå frem til løsninger, også når du er uenig. Du lærer at tage ansvar og vise lederskab. I foreningslivet opstår en usynlig demokratisk lim, der er med til at gøre det danske folkestyre så stærkt,” siger Line Novel.

Olivia

Olivia bruger en stor del af sin fritid på at engagere sig i miljøspørgsmål med ligesindede. Foto: Trine Bukh

“Personligt giver det mig en god følelse at arbejde for klimaet, jeg får god samvittighed. Det gør mig simpelthen glad”

– Olivia Overgaard Mogensen, 17 år

Olivia Overgaard Mogensen går i 1.G på Roskilde Gymnasium. Hun er med i gymnasiets miljøudvalg Grøn Skole, der bl.a. har arrangeret en ren vegetaruge i kantinen. I sin fritid har hun syet mundbind (og lært andre det samme) for at spare naturen for nogle af de engangsmundbind, der i øjeblikket flyder alle vegne, og hun er en ivrig kunde i genbrugsbutikker.

Hendes interesse for verdensmål nummer 13, der handler om klima, blev for alvor vakt, da hun sidste år gik på Baunehøj Efterskole og var med til at arrangere efterskolefestivalen Fælles Forandring med fokus på klima.

“Vi var fire piger, der sammen stod for et projekt om verdensmålene. Det foregik virtuelt, for der var jo corona, men jeg havde da sommerfugle i maven, da vi stod foran kameraet,” husker Olivia Overgaard Mogensen.

“Jeg fik følelsen af, hvordan det var at arbejde projektorienteret for en god sag, og det var superfedt at arbejde med at gøre emnet spændende for flere. Sådan lidt reklameagtigt, hvordan gør vi det fedt?”

Siden dengang har Olivia Overgaard Mogensen brugt en stor del af sin fritid på at engagere sig i miljøspørgsmål med ligesindede.

“Det er virkelig dejligt at være sammen med nogen, der også synes, det er fedt, at der ikke er nogen, som synes, at man er sippet med ting,” siger hun.

Personligt er det en stor tilfredsstillelse for hende.
“Personligt giver det mig en god følelse at arbejde for klimaet, jeg får god samvittighed. Det gør mig simpelthen glad,” siger Olivia Overgaard Mogensen.

Flere enkeltsager og mindre partipolitik
Der er en god chance for, at Olivia Overgaard Mogensen kommer til at støde på andre unge, som har det som hende. Miljø er nemlig sammen med social ulighed og identitetspolitik blandt de emner, som flest unge går op i, fortæller lektor på DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse.

“Det ulmer alle steder. Vi har set en markant stigning i de unges engagement i politiske spørgsmål over de seneste 10-20 år, og det er karakteristik, at de går op i enkeltsager, snarere end i politiske ideologier,” siger Jonas Lieberkind.

Samme tendens peger en undersøgelse fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) fra 2019 på. Den viser, at engagementet blandt frivillige er i forandring, især blandt kvinder i alderen 16-24 år.

“Det politiske engagement får andre former i dag. Ungdomsoprøret i 1968 var baseret på ideologi, et ønske om en anden, venstreorienteret, verden. Det har ændret sig i dag, hvor de unge er engageret i politiske enkeltsager. Det politiske engagement er flyttet ud af det partipolitiske og ideologiske,” siger Jonas Lieberkind.

Sofie har altid gerne villet gøre en forskel, og for mig er klima det vigtigste verdensmål, fordi det påvirker de andre verdensmål. Foto: Trine Bukh

“Jeg tror på politiske forandringer og på videnskab, på at skabe samtalerum og løsninger, der kan implementeres. Jeg er ikke rigtig til at stå og råbe på gaden”

– Sofie Winge-Petersen, 21 år

Sofie Winge-Petersen er 21 år og medlem af Ungeklimarådet, der i 2019 blev oprettet under Klima-, Energi-, og Forsyningsministeriet. Sofie er under uddannelse som proces- og innovationsingeniør på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor hun står bag en startup, der laver klimavenlig emballage til maling. Hun kalder sig selv klimaaktivist, spiser hovedsageligt vegetarisk, og hun skriver debatindlæg for ministeriet. Hun deltager jævnligt i konferencer og debatter om klima, og desuden er hun frivillig i Global Shapers, der arbejder for mental sundhed blandt unge.

“Jeg har altid gerne villet gøre en forskel, og for mig er klima det vigtigste verdensmål, fordi det påvirker de andre verdensmål så meget. Jeg har en følelse af at være privilegeret, jeg kan ikke bare tænke på mig selv,” forklarer Sofie Winge-Petersen.

Sofie Winge-Petersen vil gerne have den grønne omstilling tilbage på den politiske dagsorden, der lige nu næsten drukner i corona-nyheder. Hun mener, det er nødvendigt, hvis ikke unge som hun selv skal miste tilliden til politikerne.

Tro på videnskab og dialog
“Jeg tror på politiske forandringer og på videnskab, på at skabe samtalerum og løsninger, der kan implementeres. Jeg er ikke rigtig til at stå og råbe på gaden, selv om det bestemt også gør en stor og nødvendig forskel,” siger hun.

Ifølge lektor Jonas Lieberkind, der forsker i unges politiske dannelse og engagement, er det karakteristisk for den nuværende unge generation, at troen på videnskaben og på dialog er trådt ind foran tidligere generationers tro på ideologier og ivrighed efter at omstyrte alle strukturer, deltage i demonstrationer på gaden, brænde bh’er og synge slagsange.

“De unge går ikke på barrikaderne. De er ikke på samme måde aktivister, som man var i det ikoniske ungdomsoprør i 68, og det hænger sammen med, at de unge i dag faktisk tror på systemet, de tror på deres forældre og på skolen. 68’ernes kamp var en venstreorienteret ideologisk kamp, der skulle forandre verden og bryde med alle autoriteter. Det vil de unge ikke i dag. På mange måder er de den mest ansvarsfulde generation, vi har set. De har respekt for og tillid til det demokratiske system og for hinanden,” siger Jonas Lieberkind.

Demokratisk dannelse fylder på efterskoler
Efterskolernes formand Torben Vind Rasmussen glæder sig i høj grad over den aktuelle tendens til større engagement, og det kan mærkes på landets efterskoler, hvor de unge viser stor lyst til at involvere sig og blive taget med på råd. Han mener også, at efterskolerne har været gode til at integrere det i deres arbejde med demokratisk dannelse.

“Skolerne er lykkedes med at stoppe op og spørge: Hvor er eleverne henne i dette projekt? De gør det på vidt forskellige måder, men de arbejder med demokrati som kultur.”

- Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

På efterskoler er demokratisk dannelse ikke båret af et elevråd og klassens time, som eleverne kender det fra folkeskolen, men snarere af en underliggende struktur for undervisning og aktiviteter, man måske ikke altid tænker nærmere over, og derfor mener Torben Vind Rasmussen, at efterskolerne kan arbejde med at synliggøre arbejdet med demokratisk dannelse.

“Det er vigtigt, at skolerne sprogliggør arbejdet med dannelse, så eleverne bliver bevidste om, at de på efterskolen får nogle værktøjer, de kan bruge i det omgivende samfund.”

Måske er tiden faktisk inde til at skrue op for demokratiet og lade den engagerede unge generation prøve endnu flere erfaringer af?

“Det kan være godt for skolerne, at de reflekterer over, om de skal turde give mere slip i stedet for at føre eleverne ind i nogle gode aktiviteter. Vores unge er så refleksive, at man ofte godt kan give slip – for så sandsynligvis at blive imponeret over hvor ordentligt og ansvarligt, de griber udfordringen,” siger formand Torben Vind Rasmussen.