Efterskolen gavner hele familien

Andreas’ efterskoleophold har sat store tanker om fremtiden i gang, og hans forældre er gået fra at være ‘idioter nogle gange’ til ‘nogen man godt kan spørge til råds.’

Flemming

Hvilke forventninger havde du på forhånd?
“Vi har prøvet at sende to andre børn af sted på efterskole, og det er et fantastisk ophold for dem. De tager af sted som nogle generte børn og kommer hjem som fantastiske unge mennesker, der kan klare sig selv. Det har været tre meget forskellige oplevelser. Andreas’ ophold var præget af corona. Storesøster var næsten ikke hjemme et helt år. Og storebror havde hjemve i starten og brugte en måneds tid på at falde til.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på jer?
“Det har været to hårde år for Andreas på grund af corona. Det har været synd for de unge mennesker. Vi ved, hvor stort det er for eleverne at deltage i gymnastikopvisningen, og det er Andreas gået glip af. Det er vi kede af. De unge ånder og lever for deres kammerater. Det kan vi jo se på alle vores børn. Med vores datter, der er 23 nu, er det stadigvæk vennerne fra efterskolen, hun ses med i dag. Andreas’ storebror er 20 år, og det er også vennerne fra efterskolen, han ser. Jeg er helt sikker på, at bliver det samme for Andreas.”

Hvordan har forholdet til dit barn ændret sig?
“For to måneder siden sidder Andreas og siger, at han forventer at flytte hjemmefra, når han fylder 18. Vi spørger hvorfor, og han fortæller, at han godt kunne godt tænke sig at være ligeværdig med sine forældre. Det føler han ikke, han er, når han bor hjemme. Sådan noget ville han aldrig have tænkt over, hvis ikke han havde været på efterskole. Vi har altid været gode til at snakke om tingene her i familien. Men det er nogle andre spørgsmål, Andreas stiller nu, hvor han har været på efterskole. Det er lidt større spørgsmål om livet. Så jeg tror, der sker nogle ting på efterskolen, der sætter det hele i et større perspektiv.”

Andreas

Hvorfor ville du gerne på efterskole?
“I min folkeskole var der mange, der skulle på efterskole i 9. klasse, så det var egentlig derfor, jeg gjorde det. Og så vidste jeg fra mine søskende, at de havde haft et fantastisk år. Det var meningen, jeg skulle på efterskole i ét år, men så kom corona i 2020, og mit efterskoleophold blev afbrudt. Da jeg første gang fik at vide, at vi skulle sendes hjem, tænkte jeg bare: ‘FEDT, 2 ugers ekstra ferie’. Men så blev det hele bare udskudt og udskudt, og der brød jeg sammen. Jeg troede aldrig, jeg skulle komme tilbage. Jeg var helt nede i kulkælderen. Jeg følte ikke, jeg havde fået nok ud af det første år på grund af nedlukningen, og derfor tog jeg et år mere på Lyngs. Jeg forventede ikke, at corona ville blive lige så stor en del af det andet år, men det blev det desværre. Heldigvis kom jeg tilbage på efterskolen igen.”

Hvad har du lært undervejs?
“Jeg har helt sikkert lært at acceptere folk, som de er. Der er rigtig mange typer på en efterskole, og hvis man ikke kan acceptere alle, så er det svært at gå på efterskole. Det er helt sikkert venskaberne, der fylder mest for mig. Jeg har været heldig med mine værelseskammerater. Jeg har haft nogle helt fantastiske roomies både på det første og andet år. Jeg kom fra en lille folkeskoleklasse til en efterskole med 140 elever. Det betyder, at der altid er nogen at snakke med. Jeg har helt sikkert fået venner for livet.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?
“Jeg sætter pris på mine forældre, og jeg er blevet mere moden. Før jeg kom på efterskole var mine forældre nogle værre idioter nogle gange. Nu føler jeg, jeg kan tale med dem og spørge dem til råds.”

3 gode råd fra Flemming og Andreas

1. Når man sidder i bilen og har afleveret sit barn, kan det godt være svært. Det er vigtigt som forældre at støtte hinanden.
2. Slap af derhjemme. De unge skal nok klare den.
3. Hvis den unge ringer og vil hjem i starten, så lad være med at give efter. Tal med dem og bak op om, at det nok skal blive godt.

Cille har altid været en stille og introvert pige, men efterskoleopholdet har givet hende tro på sig selv, og hun er blevet bedre til at kaste sig ud i nye ting uden sin mors hjælp.

Louise

Hvilke forventninger havde du på forhånd?
“Mine forventninger var primært, at Cille fik et fantastisk år. Jeg ønskede for hende, at hun knyttede nogle venskaber, blev lidt mere voksen og blev bedre til at stå på egne ben. Og så havde jeg da også en egoistisk bagtanke. Cilles storebror flyttede hjemmefra på samme tid, og jeg nød friheden til, at jeg for eksempel bare kunne tage ned og træne efter arbejde. Og at Cilles far og jeg fik en masse tid alene. Vi savnede dem selvfølgelig, og der blev meget stille. Men vi nød det også.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på dig?
“Den største oplevelse er den måde, de unge mennesker bliver modtaget på. Vi afleverede Cille på efterskolen, og hun blev modtaget med åbne arme. Vi kørte alene hjem, og vi vidste bare, at hun ville få et fantastisk år. Jeg bliver næsten helt rørt ved tanken. Og så er det fantastisk at se opvisningerne og vide, at mit barn er en del af det dér. De var bare så dygtige og fantastiske. Men det var svært de første 14 dage, hvor vi ikke måtte kontakte Cille. Jeg skulle tage mig selv i ikke at bede hende om at skrive til mig. Det skulle være hendes behov at skrive og ikke mit. Jeg havde alle mulige tanker: Sidder hun alene? Får hun noget at spise? Hænger hun håndklædet op, når hun har været i bad?”

Hvordan har forholdet til dit barn ændret sig?
“Det er et ungt menneske, jeg har fået hjem. Før kunne jeg ikke lokke hende med ind i byen og købe tøj og hygge sammen med mig. Nu kan vi godt gå ud og spise og gå i biffen. Da Cille var færdig med efterskolen, begyndte hun på HTX, men det var ikke lige hende. Hun fandt selv modet til at ringe til Herning Gymnasium og spørge, om der var en ledig plads, melde sig ud af HTX og skifte. Det havde hun aldrig turdet, hvis ikke hun havde været på efterskole. Det gør mig meget stolt.”

Cille

Hvorfor ville du gerne på efterskole?
“Jeg ville gerne lidt væk fra det vante, og jeg var ikke klar til at skulle af sted på gymnasiet. Jeg var måske også lidt farvet af, at min storebror havde været af sted, og jeg kunne se, at han havde haft et vanvittigt godt år. Jeg havde også brug for at komme til at komme lidt væk og stå på egne ben.”

Hvad har du lært undervejs?
“Selvom jeg ikke er en gymnastikpige, står opvisningerne for mig som nogle af de største oplevelser. Det der med at gøre noget sammen og føle sig som en enhed. At synge sammen. Jeg var klar over, at det var nødvendigt at gøre noget selv for at komme ud over min generthed. Men jeg var ikke klar over, hvordan det skulle gøres. Når jeg møder nye folk, bliver jeg ofte meget reserveret, og før i tiden ville jeg ikke snakke med folk, jeg ikke kendte. Nu kan jeg godt starte en samtale op. På efterskolen bor man sammen, og hvis du har en træls dag, bliver du nødt til at snakke med nogen. Du kan ikke gemme dig. Samtidig var der stor accept af, at jeg engang imellem havde brug for at sidde for mig selv. De andre vidste, at når jeg lagde mig på sengen eller sad med høretelefoner på i sofaen, skulle de lade mig være alene. Jeg lader op alene.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?
“Jeg er blevet meget mere åben herhjemme. Jeg vil anbefale alle at gå på efterskole. Det var en mega fed oplevelse. Du bliver kastet ud i mange ting og oplevelser og lærer meget mere om dig selv i de forskellige fællesskaber.”

3 gode råd fra Cille og Louise

1. Giv dit barn plads til at finde sig tilrette. Det kan være lidt hårdt i starten for den unge, men giv det tid, det skal nok gå.
2. Lad være med at ringe, men vent til dit barn kommer til dig og fortæller.
3. Nyd det år, hvor dit barn er på efterskole og gør noget godt for dig selv.

Oliver var træt af skolen, men efterskolen gav ham et selvtillidsboost. Han tror nu på, at han kan nå sin drøm om at blive den første gymnast med et handicap på Verdensholdet. Olivers forældre har for alvor fået øjnene op for hans talent.

Johanne og Tonny

Hvilke forventninger havde I på forhånd?
Johanne: “Oliver var meget skoletræt, så vi håbede, han kunne finde glæden ved at gå i skole på en anden måde. Og så ville vi give ham mulighed for at komme et sted hen, hvor han kunne lave det, han elsker mere end alt andet i hele verden, nemlig gymnastik. Det var svært at sende ham til spring første gang og være nervøs for, hvordan det skulle gå, da han er født med en defekt på højre arm. Jeg var bange for nederlag ved hans første træning. Men jeg har aldrig været nervøs for at sende ham på efterskole.”

Tonny: “Mine forventninger var, at han fik et godt år og et godt skoleforløb. Jeg havde ikke de store forventninger til det faglige. Det var ikke det, der var det vigtigste. Derimod at han fik noget positiv energi og kunne få lov til at springe.”

Hvilke oplevelser har gjort størst indtryk på jer?
Tonny: “Da vi var til en af de første opvisninger, gik det op for mig, hvor meget Oliver havde rykket sig og hvor dygtig, han egentlig var. Vi er sikre på, at han nok skal nå sine mål. At se ham til opvisningen var så vildt.”

Johanne: “Som forælder er jeg nok lidt sensitiv med andres reaktioner. Vi var til opvisning, sammen med hele familien og kunne høre nogle unge mennesker fra en anden efterskole tale om Oliver. De sagde: ‘Prøv lige at se ham med armen’. Jeg blev berørt af det, men så blev det Olivers tur til at springe. De unge mennesker blev dybt imponeret og råbte: ‘Wow, han er sej!’. Jeg er stolt af, at Oliver er med til at vise andre, at selv om han er født med en defekt, så kan han altså godt mange ting alligevel.”

Hvordan har forholdet til jeres barn ændret sig?
Johanne: “Vi sendte et barn af sted, der var lidt indelukket og træt af det hele, og så kom han hjem som en voksen ung mand, der har mange holdninger til, hvordan tingene skal foregå. Hans selvtillid har fået et gevaldigt boost. Efter efterskolen kunne han klare hele verden.” Tonny: “Alle forældre burde sende deres børn på efterskole. Det er et godt springbræt til at blive et voksent individ. Det er jo et andet menneske, vi har fået hjem.”

Oliver

Hvorfor ville du gerne på efterskole?
“Jeg var træt af at gå i skole, og det gav ikke mening for mig at gå videre på gymnasiet efter niende klasse. Så det blev til en efterskole, hvor jeg kunne kombinere skolen med det, jeg elsker. Det var en prioritet at finde nogle gode kammerater og blive bedre til spring. Heldigvis lykkedes det med begge dele. Jeg har fået venner for livet, masser af gode venner.”

Hvad har du lært undervejs?
“Jeg lærte lynhurtigt, at der er flere muligheder, hvis man er åben og positiv. Det er en stor ting, jeg har taget med derfra. Mine mål og ambitioner med at komme på Verdensholdet i gymnastik er kun blevet styrket efter efterskolen. Jeg kunne se min udvikling, fra før jeg kom på efterskole, til efter jeg har været på efterskole. Der er kommet flere skruer, flere saltoer og meget mere teknik. Det har givet mig et boost til at komme videre. Jeg synes, det er sjovt at vise folk, at jeg kan være med uanset handicap. Min skoletræthed er forsvundet, og jeg starter på HF efter sommerferien.”

Hvordan har forholdet til dine forældre ændret sig?
“Vores forhold er blevet lidt mere sjovt. Jeg selv er vokset, og jeg er blevet mere moden, og det har gjort, at vores forhold er blevet mere kammeratligt.”

3 gode råd fra Tonny, Johanne og Oliver

1. Lad dine børn drømme, og hjælp dem med at nå deres mål.
2. Giv slip! Hvis der er noget, skal I nok høre det. Vi var lidt skeptiske, da vi sendte vores barn af sted til en stor efterskole med 500 elever. Men de har fuldstændig styr på
   det.
3. Det er hårdt at aflevere sit barn, og jeg tudede hele vejen hjem. Men der er ingen
   grund til at være nervøs. Det er en gave for dit barn at være på efterskole.