Var det svært at aflevere dit barn på efterskole?

Af Camilla Wass

Familiebilen er læsset til bristepunktet med sportstasker, Ikea-poser med sengetøj, skifterammer fra ungdomsværelset og hyggeposer med snacks. Du sidder bag rattet og mærker forventningen lyse ud af dagens unge hovedperson, da I ruller ind på gårdspladsen foran efterskolen. Nye kammerater kommer med forsigtige, generte vink, da I stiger ud af bilen. Forude venter et brusende, intenst år med fællesskab, udvikling og nye venskaber. ’Flyv ud i verden mit barn og strål’, tænker du for dig selv, mens du krammer farvel, sætter dig ind i den tomme familiebil og kører hjemad. Og så rammer det som et lyn: Tårerne presser sig på, og det stikker på en mærkelig måde i hjertet. Hvad er det, der sker?

“Efterskoleåret er et tydeligt tegn på, at dit barn står med det ene ben på vej ud ad hoveddøren. For mange forældre bliver det en forsmag på: ’Hov, mit barn er blevet stort. Det er et ungt, selvstændigt menneske, og lige om lidt bliver det en ægte voksen, der stikker helt af.’ Der bliver lavet et hak i navlestrengen – og vi ved godt, at den navlestreng ikke kommer til at vokse sammen igen.”

Sådan siger Heidi Agerkvist, der er familiepsykolog med speciale i ’empty nest-syndromet’. Et tema, der stadig er underbelyst i Danmark – faktisk findes der ikke nogen fagbøger om emnet. Heidi Agerkvist tager rundt i landet og holder foredrag om emnet, og hun oplever en stigende interesse, blandt andet fra forældre med børn på efterskole.

“Empty nest er et overset syndrom, for det, der udløser det, er jo en helt naturlig livsovergang. Men det kan føre til depressionslignende tilstande, hvis man ikke tager det alvorligt,” siger hun.

Et sammensurium af følelser
Empty nest-syndromet er en tilstand af sorg, ensomhed og tristhed, som er udløst af, at ens barn flytter hjemmefra eller forlader hjemmet i en periode, for eksempel ved at tage på efterskole. Det er ikke en diagnose eller en psykisk sygdom, men en samling af symptomer, der opstår på samme tid, og som giver anledning til indre uro og for nogen også en personlig krise.

Hvordan føles det at blive ramt af ’empty nest’?
“Ofte som et sammensurium af følelser, der godt kan gå i mange retninger. Mange vil både kunne mærke stolthed, spænding og glæde over, at barnet springer ud i livet, men samtidig vil der ofte også være noget savn, sorg og forvirring,” siger Heidi Agerkvist.

“Hvis du er hårdt ramt, vil der typisk også være noget skam. Vi vil så gerne føle, at vi altid har styr på det med at være forældre – både fysisk og følelsesmæssigt. Så det kan godt føles skamfuldt at ligge dér og hulke i sofapuden, fordi barnet er taget på efterskole,” forklarer hun.

Plasteret hives af mange gange
Efterskoleåret er et år med mange afskeder. Forventningerne skrues i vejret, når dit barn kommer hjem på weekend – men du når kun lige at snuse til dit barns hår, før det bliver søndag aften, og hverdagen på efterskolen venter igen.

“På den ene side kan efterskoleåret være en blød overgang, hvor du som mor eller far øver dig i at sige farvel og goddag mange gange. Men for nogle forældre vil de mange afskeder gøre ondt. I stedet for at hive plasteret af i ét ryk, hiver du det af hver gang, dit barn kommer hjem på weekend,” siger Heidi Agerkvist.
Samtidig vil vi gerne have, at vores ivrige barn nyder sin oplevelse uden at tænke på, hvad løsrivelsen betyder for mor og far. Med andre ord: Det er okay at græde, men ikke foran dit barn.
“Vi skal ikke bruge vores barn som stødpude for vores egne svære følelser. Dem må vi selv tage os af. Dit barn står midt i at skulle tage et skridt ud i verden, så det duer ikke, at du står dér og siger: ’Kom hjem, alle mine kyllinger.’ Så vi skal øve os i at være i de svære følelser,” siger psykologen.

Hvordan tackler vi de svære følelser?
“For det første er det vigtigt at tage dem alvorligt. Det handler om at stå ved sine følelser og sige: ’JA, jeg er blevet ramt her. Mere end jeg troede, og jeg er forvirret.’ Og så finde nogen at dele det med. Og her er det vigtigt at finde nogen, der kan rumme, hvordan du har det,” siger Heidi Agerkvist – der mener, at vi generelt skal blive bedre til at dvæle ved livets store overgange.
“Mange har det sådan: ‘Tag nu lige en tudekiks – alt er godt, og dit barn er på vej ud i livet.’ Men det er ikke alle naturlige ting, der er nemme – det er jo heller ikke altid nemt at få børn. Efterskoleåret er et år, hvor både børn og forældre er ’under ombygning’, og vi skal som forældre huske at passe på os selv i denne brydningstid.”

Dyrk din egen frihed
Mens tomheden runger fra ungdomsværelset derhjemme, kan efterskoleåret måske bruges til, at du som mor eller far får øje på dig selv igen.
“Der bliver stille i hjemmet, men måske bliver der også plads til, at du selv kan komme lidt på banen. At være forældre er et langt og temmelig selvopofrende arbejde. Så klap dig selv på skulderen over alle de år, hvor du har skyndt dig hjem fra arbejde for at nå at købe ind, lave mad og spørge: ’Hvordan har din dag været, og har du flere rene underbukser?’ Nu behøver du ikke skynde dig helt så meget. Så tag en drink med kollegerne eller gå en omvej hjem. Måske er det rart at kunne smage din egen frihed igen”, smiler Heidi Agerkvist og opfordrer til, at du forsøger at tænke igennem, hvordan din relation til dit barn skal være nu.

“At sende sit barn på efterskole kan godt føles som et tab, men det er jo ikke fordi, du taber dit barn. Kærligheden er der stadigvæk, men formen for relationen skal forandres, og efterskoleåret er en unik mulighed for at finde ud af, hvem vi er, når vi ikke er viklet helt ind i hinanden?’ Alle forandringer kræver noget af os, men skaber også rum for noget nyt. Så læn dig tilbage og hav tillid til, at den nye form, som jeres relation skal lande i, også bliver god og værdifuld, lyder det fra Heidi Agerkvist.
Hun skal i øvrigt selv sende sin datter afsted på efterskole til sommer.

Heidi Agerkvist er familiepsykolog og parterapeut og tilbyder terapi samt holder foredrag om ’empty nest’- syndromet’. Hun har lavet et online-videoforedrag, som kan ses via hendes hjemmeside www.heidiagerkvist.dk

Fem gode råd, hvis du rammes af 'empty nest'

• Tag det alvorligt. Det er naturligt at reagere på en stor livsovergang
• Find nogen at tale med – og gå uden om dem, der siger 'tag en tudekiks'
• Pas på dig selv. Både du og dit barn er 'under ombygning'
• Find ro i, at du og dit barn vil lande blødt og sikkert i en ny relation
• Smag på din egen frihed med god samvittighed

Hvis du vil vide mere:
Der findes ikke meget litteratur på dansk, der beskæftiger sig direkte med empty nest-syndromet, men der findes interessante bøger, der delvist berører emnet.

• Alle veje fører til mor af Maise Njor og Asta-Maja Njor Boisen, People’s Press, 2018.
  Journalist Maise Njor og hendes datter Asta-Maja skriver mails til hinanden i et år, hvor Asta-Maja er flyttet til Rom, og de oplever at komme tættere på hinanden ved at være adskilt. Pludselig skriver de sammen om kærlighed, skilsmisse og om at være bange for, hvem man er, når ens barn flytter.
• ’Flyvefærdig’ af Ulla Dyrløv og Sabine Dyrløv Klindt, Akademisk Forlag 2016.
  Psykolog Ulla Dyrløv og hendes datter Sabine Dyrløv Klindt har skrevet en bog om at stå på tærsklen til voksenlivet. En del af bogen er en guide med praktiske råd til unge, men bogen berører også de følelsesmæssige udfordringer, der opstår, når man skal flytte hjemmefra.
  
  
• Guide to the Empty Nest af Barbara Rainey og Susan Yates, 2017. Fås på Amazon.com.
  Hvis du har mod på at læse på engelsk, findes der en del bøger om emnet Empty Nest. Her for eksempel en guide med fokus at finde sig selv og sin nye rolle som mor til voksne børn.