Forstander: Nogle gange beder eleverne selv om en konsekvens

Af Claus Georg Kjær

En efterskole, hvor fællesskabet trives i tydelige og på forhånd aftalte rammer, og hvor der er en løbende dialog, hvis der er behov for at genopfriske eller justere reglerne. Det er det optimale scenarie for forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard.

Som leder ønsker hun at stå i spidsen for en efterskole, som på den ene side har en klar retning og tydelige rammer og på den anden samtidig insisterer på, at eleverne skal have frihed til at kunne sætte spørgsmålstegn ved skolens regler.

”Vi laver skole sammen med eleverne, men der er selvfølgelig rammer og værdier, som ikke er til diskussion. F.eks. euforiserende stoffer og alkohol. Grundlæggende er vi en samtaleskole, men samtalerne skal også have en effekt. Vi arbejder ikke med de såkaldte ’tænkepause-hjemsendelser’. Det vi sætter i stedet for det, er, når vi beder eleverne om at tage en snak med deres forældre om de konkrete rammer, som vi forventer, at de overholder på skolen,” siger Mette Sanggaard.

Det står imidlertid klart for hende, at forudsætningen for, at de principper kan fungere sammen er, at hun afsætter ressourcer til at opretholde en vedvarende og transparent dialog mellem ledelse, lærere, forældre og elever.

Ifølge Mette Sanggaard har eleverne på Ollerup Efterskole mange meninger om, hvordan rammerne skal være og hvilke konsekvenser, der skal følge med. Hun oplever, at eleverne nogle gange ligefrem efterlyser en form for konsekvens, hvis de er kommet til at bryde reglerne. Hun tænker, at det måske nogle gange kan føles lettere med en form for konsekvens, end at man skal italesætte over for personalet på skolen, hvad man har gjort og forklare hvorfor.

Mette Sanggaard oplever også, at det kan være svært at trænge igennem til eleverne, når samtalen kommer ind på mange af de svære ting i ungdomslivet.

”Vi starter opholdet med at etablere en samtalekultur med hele elevholdet. Vi bruger den tid, det tager. Vi taler om, hvordan vi skal være sammen, og hvorfor vi er afhængige af hinanden i et fællesskab. Eleverne kan hvile i, at de får mindre ballade, end de tror, hvis de bryder reglerne, men til gengæld skal de være indstillet på at tale meget om, hvordan vi kommer videre som et fællesskab, når det sker. Det kræver lidt is i maven som skoleledelse, for det kan tage sin tid at trænge igennem,” siger Mette Sanggaard.

Bortvisning må ikke være en automatreaktion
Hvis samtale og dialog er en grundlæggende præmis, er det ifølge Mette Sanggaard afgørende, at man gør sig meget umage og er tydelig, når man formidler de værdier og rammer, der er fundamentet for skolen.

”Det er en væsentlig pointe for mig, at de unge selv har tilvalgt os som skole med alle de rammer, der hører med. Derfor har jeg en forventning om, at eleverne er klar til at indgå i efterskolens ramme, når de starter opholdet. Vi anstrenger os med at være grundige i forhold til at oplyse deres forældre om skolen, og derfor oplever jeg heller ikke noget pres fra forældrene, for jeg tror, at det er ret tydeligt for dem, hvilken skole vi er,” siger Mette Sanggaard.

Det betyder dog ikke, at bortvisning er et fuldstændigt ukendt fænomen eller redskab på Ollerup Efterskole. Eleverne kan risikere at blive bortvist, men det er skolens politik, at de med egne ord ikke arbejder med automatsanktioneringer. Det betyder, at der er tydelige regler, også for f.eks. alkohol og stoffer et udgangspunkt, der medfører afbrydelse af opholdet. Skolen vurderer dog altid hver enkelt situation og elev, og prøver om en anden løsning kunne være mulig. Samtalens vej gives således vægt på Ollerup.

Mette Sanggaard har oplevet, at åbenheden omkring at tale om svære emner og situationer, hvor eleverne kan have overtrådt nogle grænser, forsvinder, når reglerne er for firkantede.

Selvom om Ollerup Efterskole behandler alle sager individuelt, og ønsket er at finde løsninger, mener Mette Sanggaard, at enkelte individers handlinger nogle gange kan være så belastende for det store fællesskab, at det er nødvendigt at handle på det.

”Pædagogik virker tit bedst, når eleverne oplever, at handlinger har en konsekvens, men bortvisning er den ultimative konsekvens, og derfor er det ikke noget, der bare sker automatisk hos os. Det er en afvejning, og vi håndterer alle sager individuelt. Når det så er sagt, bliver vi nødt til at være opmærksomme på, at nogle elever kan trække så voldsomme veksler på fællesskabet, at alle begynder at lide under det. Derfor kan det overordnede hensyn til fællesskabet selvfølgelig have en betydning i de situationer, hvor en bortvisning kan komme på tale,” siger Mette Sanggaard.

Artikelserie om bortvisninger
Vi sætter i en række artikler fokus på bortvisninger. Denne gang har vi interviewet forstander på Ollerup Efterskole, Mette Sanggaard, der mener, at bortvisninger kun må være den ultimative konsekvens. Tidligere i artikelserien har vi talt forstander på Nordjyllands Idrætsefterskole Stidsholt, Andreas Ingerslev Larsen, der oplever, at det er lettere at tage en snak med eleverne om eventuelle regelbrud, når der ikke ligger en potentiel bortvisning og venter for enden af en alvorlig samtale.