Efterskoler skal ruste unge bedre til livet

Af Anna Rossman Thejsen

Da Torben Vind Rasmussen for snart tre år siden blev formand for Efterskolerne, havde han mange idéer til, hvad han ville arbejde for. Meget lidt blev, som han havde forestillet sig, siger han. Det første år var han i lære, og det andet år kom corona, der blæste alle andre dagsordenener og visioner i baggrunden. Restriktioner, test, nedlukning og kunsten at navigere i ukendt farvand blev altdominerende.

Heldigvis har landets efterskoler styret igennem alle udfordringerne på imponerende vis, siger Torben Vind Rasmussen, der oplever, at corona har skabt en stærkere sammenhængskraft og dialog på tværs i foreningen.

Hans håb er nu, hvor det ser ud til, at pusten er ved gå af coronaen herhjemme, at skolerne ved at forene kræfterne igen er parate til at se fremad og udvikle skoleformen til gavn for de unge.

Hvis han bliver genvalgt som formand på Efterskolernes årsmøde og generalforsamling 4.-6. marts, er der særligt et emne, han de kommende tre år vil bruge mere tid på: At finde svar på, hvordan efterskoler kan blive bedre til at hjælpe unge ind i forpligtende fællesskaber, når de forlader skolen.

”Mange unge er robuste og glade og lever et problemfrit liv, men flere og flere kommer ud på kanten. Vi skal fortsat være – og nok i endnu højere grad end nu – den skoleform, der får de unge væk fra kanten og hjælper dem med at finde veje til det gode liv,” siger han.

Ny udsathed kræver nye tilgange
For et par år siden introducerede Center for Ungdomsforskning (CeFU) begrebet ’ny udsathed’ i ungdomslivet. Det dækker over, at de unge, vi normalt ser som udsatte, har fået det værre, og at der er en voksende gruppe unge fra velfungerende middelklassefamilier, som befinder sig i en såkaldt gråzone, hvor de udefra set klarer sig godt i skolen og har venner, men selv føler sig utilstrækkelige, mistrives og føler, at det er svært at være en del af fællesskabet.

Ungdomsforskere har de senere år påpeget, at den nye udsathed kræver nye indsatser og tilgange. I kraft af, at Efterskolerne de senere år har fået en større stemme i samfundet, mener Torben Vind Rasmussen, at skolerne også skal tage et større ansvar for det.

”Vi bliver en stærkere og stærkere stemme i den danske uddannelsesdebat, jeg er derfor optaget af, hvordan vi kan finde balancen i at være frie skoler og samtidig tage ansvar for de problemer, samfundet står over for. Jeg mener, at vi i frihedens navn i endnu højere grad skal tage det ansvar på os at give de unge en robusthed, som ruster dem bedre til livet,” siger han og understreger, at alt for mange unge i dag falder fra på ungdomsuddannelserne.

”Vi har et særligt ansvar for at gøre, hvad vi kan for at ruste dem bedre. Det er ikke nok, at de bliver dygtige til dansk, vi skal også give dem robusthed og virkelyst, så de kan manøvrere i samfundet, når de forlader efterskolen,” siger Torben Vind Rasmussen.

For ham er det vigtigt at understrege, at det er noget af det, efterskoler og højskoler altid har været gode til; at danne de unge til at blive livsduelige mennesker, der kan gå ud og være aktive samfundsborgere.

Han fremhæver, at mange skoler i dag er meget bevidste om at aflevere eleverne tilbage i organiserede fællesskaber, f.eks. idrætsefterskoler, spejderefterskoler og efterskoler med tilknytning til kirkelige organisationer.

”Der er mere end nogensinde brug for stærke forpligtende fællesskaber som disse til at samle de unge op,” siger Torben Vind Rasmussen.

Brug for samfundsdannelse
Men med unges nye udsathed og individualiseringen i samfundet bør man se på, om der skal bygges ovenpå med nye indsatser og tilgange, mener han.

”Den tid er forbi, hvor vi kan forvente, at samfundet har en masse fællesskaber, der kan samle de unge op, når de f.eks. falder ud af deres ungdomsuddannelse”. Undersøgelser viser, at unge ikke i samme grad som tidligere finder ind i de traditionelle og etablerede fællesskaber.

”Jeg tror, at i fremtiden vil vi ikke bare kunne sige, at her på skolen inspirerer vi dig til at blive spejder, og så går du ud og bliver en del af spejderbevægelsen. Individualiseringen er blevet så stærk, at vi nok i højere grad skal hjælpe dem til at agere på måder, som gør, at de også individuelt kan finde vej. Måder at tænke, handle og arbejde sammen på, som vi skal give dem mulighed for at gøre erfaringer med, allerede mens de går på efterskolen,” siger han.

Hans egne overvejelser går bl.a. i retning af, om skolerne kan udvikle undervisningsforløb med samfundsdannelse.

”Jeg er oprigtigt nysgerrig efter at diskutere og undersøge, hvordan vi som efterskoler kan hjælpe de unge med at finde nye veje til samfundsdannelse. Jeg kunne godt se et undervisningsforløb for mig, hvor omdrejningspunktet bliver, hvordan de får handlekraft og virkelyst, også når de forlader efterskolen. De fleste klarer sig heldigvis godt, men dem, der er på kanten, skal have hjælp til at finde deres egne veje ind i nogle gode fællesskaber, som kan gribe dem, hvis de får brug for det,” siger han.

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kom med sit nye parti Moderaterne for nylig med forslag om, at alle unge mennesker skal aftjene et halvt års borgertjeneste – en form for samfundsmæssig værnepligt.

”Det er jo et ganske radikalt forslag, men jeg taler i virkeligheden om samme fokus. Jeg tror dog på, at vi i hverdagen skal skabe en virkelyst, som ikke bare holder et halvt år, men som holder hele livet,” siger Torben Vind Rasmussen.

Torben Vind Rasmussen ved godt, at han selvfølgelig hverken kan eller skal diktere, hvordan skolerne skal arbejde og prioritere, men som formand vil han gerne være med til at inspirere og sætte projekter i søen, så skolerne i fremtiden kan blive endnu bedre til at favne eleverne og inspirere dem til at finde det gode liv.

”Jeg tror, der er behov for, at vi fremover forpligter hinanden lidt stærkere på at etablere nogle arbejdsformer, så vi danner de unge til i endnu højere grad at blive en del af og være med til at skabe den sammenhængskraft i samfundet, vi alle har brug for.”

Denne artikel er oprindeligt udgivet i Magasinet Efterskolerne i uge 8 2022.