Efterskolen er en stor omvæltning – både for dit barn og for dig som forælder. Når du træder ind ad døren efter at have afleveret dit barn på efterskole, er der pludselig tomt i entreen, som normalt flyder med sko fra din teenager og de venner, der plejer at være på besøg.
For nogle fylder tomheden så meget, at den kan føles som en stor sorg, forklarer psykolog Heidi Agerkvist. Hun er specialiseret i forældreskab og holder foredrag om ’empty nest’ – et syndrom, som kan udløses, når nogen flytter hjemmefra. Det kan sammenlignes med følelsen af at blive forladt.
"Man er vant til hele tiden at tjekke op på, hvordan barnet har det, og når man pludselig ikke kan det længere, kan det føles som et tab. Det er en følelse af at miste kontrol og en følelse af at miste den relation, man før havde til sit barn," siger hun.
'Empty nest' kan være særlig tydelig hos forældre, som sender deres barn på efterskole, forklarer Heidi Agerkvist. Også selvom man ved, at barnet kommer hjem igen.
"Normalt kan forældre gradvist vænne sig til, at barnet løsriver sig, men ved en efterskolestart er barnet væk fra den ene dag til den anden. Der sker et meget tydeligt skifte i relationen, hvor man før har været meget symbiotiske, til at barnet bliver mere selvstændigt," siger hun.
"Man kan føle sig så forkert, når ens barn stråler, mens man selv føler sig helt tom indeni"
– Heidi Agerkvist, psykolog med speciale i parforhold, forældreskab og 'empty nest'
'Hvad så med mig?'
'Tag en tudekiks!' Eller: 'Det ville da være værre, hvis dit barn blev boende hjemme, til han var 25!'
Det er nogle af de reaktioner, som Heidi Agerkvist oplever, at forældre får fra omverdenen, når de beskriver en tomhed og tristhed, efter deres barn er fløjet fra reden. Derfor kan 'empty nest'-syndromet også være forbundet med skam og ensomhed, og det kan være svært at dele med andre, hvis man får at vide, at man bare er for følsom.
"Man kan føle sig så forkert, når ens barn stråler, mens man selv føler sig helt tom indeni. Man kan tænke: 'Hvem er jeg som forælder, hvis jeg ikke bare er glad på mit barns vegne?' Men vi rummer hele tiden modsatrettede følelser, og det er helt naturligt at glæde sig over én ting og samtidig være ked af det og forvirret over noget andet. Det har intet med egoisme at gøre – det er en helt naturlig reaktion på en stor forandring," siger hun.
Læs også: Mor til tidligere efterskoleelev: "Fra den ene dag til den anden skulle jeg give slip"
'Empty nest' har i mange år været et relativt ukendt begreb, men i dag får Heidi Agerkvist flere og flere henvendelser fra forældre, som mærker tomhed, savn og tristhed, efter barnet er flyttet på efterskole.
"Vi er en generation af forældre, som er ekstremt optagede af vores børn og optagede af at være gode forældre. Vi har pisket rundt for at læse beskeder på Aula, være med til svømmestævner og sørge for, at barnet har det godt. Det er langt hen ad vejen en god ting, men vi kan i mellemtiden have glemt, at vi også er andet end forældre. Så står vi tilbage og tænker: 'Hvad så med mig? Hvem er jeg så?'" siger Heidi Agerkvist.
En livsovergang, som skal æres
Ifølge Heidi Agerkvist er vi i vores del af verden ikke ret gode til at ære de store overgange i livet. I dag er forældre blevet bedre til at ære den tid, hvor barnet kommer til verden, men den fase, hvor barnet forlader familien igen, er også en livsovergang, som vi glemmer at ære og give plads til.
"Den ene dag flytter barnet hjemmefra, og den næste dag går vi på arbejde og laver en PowerPoint-præsentation. Vi glemmer, at det også er en livsovergang, som for nogle kan være en livskrise. Det kan føles som at stå på en vaklende tømmerflåde uden at vide, hvilken retning den driver i. Det, der før gav mening, giver ikke mening længere, og man skal til at finde ud af, hvordan hverdagen så skal se ud. Det kan godt tage noget tid," siger hun.
Ifølge Heidi Agerkvist er første skridt at tale med andre om, hvordan man har det, så det ikke bliver en ensom proces.
"Hvis man ikke snakker om det, kan man tro, man er den eneste i verden, der har det sådan her. Livskriser kan vække gamle kriser, så det er vigtigt at give følelsen plads, så den ikke ender med at bide sig fast og vokse sig større," siger hun.
6 gode råd, hvis du er ramt af 'empty nest'
1. Stå ved, hvordan du har det
Uden at dyrke sorgen skal du give den plads og sige: 'Ja, jeg er faktisk ked af det og forvirret, og nu tillader jeg mig selv at være det!'.
2. Tal med andre efterskoleforældre
Tal med nogen, som selv har eller har haft et barn på efterskole, og som forstår, hvad du går igennem. Vend dig mod nogen, som kan rumme, at du har det svært, og som lytter frem for at give gode råd.
3. Dyrk dit netværk
Giv plads til andre relationer i dit liv. Brug f.eks. mere tid med venner eller søskende og invitér dem på middag, så du skaber liv i hjemmet.
4. Undgå store beslutninger
Giv dig selv tid til at lande i den nye hverdag. Ofte er det i krisetider, at man får lyst til at sælge huset, skifte job eller blive skilt, men lige nu er du i forvejen midt i en stor livsomvæltning.
5. Giv alle følelser plads
Tillad dig selv at have det på flere måder på én gang. Øv dig i at rumme alle dine følelser, og at det er okay at være glad over noget og ked af det eller vred over noget andet.
6. Tag plads i eget liv
Se det som en begyndende mulighed for at tage plads i eget liv. Mærk i højere grad efter, hvad du har lyst til, og tillad dig selv ikke at komme, lige så snart nogen kalder. Øv dig i at sige: 'Jeg kan ikke hente dig dér, for der er jeg ude at løbe, men jeg kan komme en halv time efter!'.
Bagom 'empty nest'
- 'Empty nest'-syndromet er en tilstand af sorg, ensomhed og tomhed, som udløses af, at nogen flytter hjemmefra, eller at barnet flytter på efterskole. Det er ikke en diagnose eller en sygdom. Det er en fase, hvor en række symptomer viser sig på samme tid.
- Det er en helt normal reaktion på en livsovergang. Nogle oplever det slet ikke, mens andre kan have symptomerne i flere uger eller måneder efter, de har afleveret barnet på efterskolen.
- Hvis symptomerne stadig er der efter et halvt år, er det vigtigt at tage det alvorligt og søge hjælp. Det kan også være reaktioner på andre ting, der er sket i ens liv.
Kilde: Heidi Agerkvist, psykolog med speciale i parforhold, forældreskab og 'empty nest'
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.