Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

I disse uger diskuteres ivrigt et nyt lovforslag, som skal give lærere mulighed for at bruge fysisk magtanvendelse over for en elev, hvis eleven ”væsentligt forstyrrer undervisningen for andre”, som det hedder i bemærkningerne.

Forslaget er nok tænkt til folkeskolen og måske endda primært i indskolingen, hvor der sker en indføring i skolen. Diskussionerne er højlydte, og fronterne står skarpt, men spørgsmålet er, hvad vi kan – og skal – lære af debatten?

Selvom vi ser os selv som dannelsesinstitutioner, ligger der en tydelig introduktion til den skolekultur, hver efterskole definerer, og vi bruger meget tid på at guide forældre og elever ind i den både før og under skoleåret. Man kan med andre ord sige, at vi opdrager eleverne til en skolekultur, hvor dannelsen kan finde sted.

Opdragelsen er ikke fri, men med Grundtvigs ord er det i frie tillidsbårne fællesskaber, vi opdager os selv og andre. Det vil sige, at dannelsen er fri.

Jeg bryder mig ikke om begrebet magtanvendelse – og slet ikke i efterskolen – men også vi skal have fokus på, hvordan vi får skabt en tillidsfuld ramme på efterskolen, hvor dannelsen til samfundet og livet kan finde sted.

Eleverne kommer med det, de har med sig hjemmefra og fra grundskolen. Når de træder ind i efterskolens fællesskab, tager vi ansvaret for både opdragelse og dannelse på os. Det er vi gode til – måske netop fordi vi tør tale åbent om, hvad opdragelse og dannelse betyder i praksis hos os, og fordi vi insisterer på fællesskaber, der bygger på tillid frem for tvang.

God arbejdslyst og rigtig glædelig december. En måned, der minder os om, at lys og varme skabes sammen med andre.