Af Torben Vind Rasmussen, formand for Efterskolerne

"Jeg opliver først, og så oplyser jeg bagefter." Sådan sagde skolemanden Christen Kold i en tale til Grundtvig i 1866. I år er det 175 år siden, Christen Kold startede sin første højskole (som reelt set var en efterskole) i Ryslinge på Fyn. Og selvom stort set alt vel er forandret på de 175 år, er det min overbevisning, at det præcis er oplivning, der foregår i disse første uger på alle efterskoler. Aktiviteter og ritualer skal skabe det mod og den tryghed og hjemlighed, som netop skaber lysten til også at møde både sit eget liv og verden gennem skole, undervisning og fag. Først oplive, så oplyse!

Det er også både oplivende og oplysende at læse den store Epinion-undersøgelse, vi offentliggjorde ved skolestart. Den viser, at tidligere efterskoleelever fem år efter efterskoleopholdet har flere nære relationer, stærkere sociale netværk, mindre tendens til ensomhed og markant højere tillid – både til andre mennesker og til samfundets institutioner.

Det er et stærkt fundament at stå på i en verdensorden, hvor vi igen kommer til at drøfte uddannelsesreform, faldende ungdomsårgange og unges trivselsudfordringer på de hjemlige græsgange – og krig, klima og ubalance i det store verdensbillede. Vi lever i en forandringskultur, hvor mange unge er udfordret på at finde det stabile anker og den stabile klippe, de kan stå på mødet med livets udfordringer. Evnen til at oplive ændrer sig ikke uanset hvilken tid, vi står i, hvorimod oplysningsopgaven kalder på tiden i går, i dag og i morgen.

I foreningen ser vi ind i et år, hvor loven om ungdomsuddannelserne og herunder 10. klasse forventes at blive klar, selvom den først træder i kraft i 2030. I hører nærmere.

Foreningen ser også ind i et år, hvor begrebet 'En efterskolevej til alle' både i form og indhold skal udvikles til gavn for flere forskellige slags unge på efterskole. Det er et projekt, vi har store forventninger til, samtidig med at vi ikke må forvente mirakler på rekordtid.

Vi står også over for mindre ungdomsårgange og vil gerne drøfte med jer, hvilke tiltag vi kan iværksætte sammen for at bevare efterskoler i hele landet.

Og så glæder vi os til de opgaver, der opstår på de mange netværksmøder, regionalt og nationalt, der binder os sammen som skoleform.

Men evnen til at oplive unge og udvikle det mod, der skal til at møde verden; den er jeres, og det er en evne, efterskoleformen har udviklet igennem 175 år.

God arbejdslyst derude.