Efterskoler sætter frivillighed på skoleskemaet
Unge er en af de grupper samfundet, der bruger mindst tid på frivillighed. Frivillighedsalliancen samler foreninger, friskoler og efterskoler for at blive klogere på, hvordan unge kan få mere lyst til at engagere sig frivilligt.
13. juni 2025
Frijsenborg Efterskole er en af de skoler, der er med i projektet. Her er garnklubben igang med at strikke og hækle til hospitalsindlagte børn. Foto: Michael Drost-Hansen
Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk
I 1849 fik danskerne foreningsfrihed med landets nye grundlov. Tiden fra 1860 til 1890 er siden blevet kaldt ’foreningstiden’ på grund af antallet af foreninger, som piblede frem over hele landet. Det anslås, at der i dag er over 100.000 foreninger i Danmark, og at over 40 procent af alle danskere engagerer sig frivilligt. Men noget er ved at ændre sig. Det mærker de i DGI, som er hovedorganisation for 6.740 idrætsforeninger.
”I vores seneste undersøgelse kan vi se, at der er lige så mange frivillige, som der altid har været, men vi er frivillige i kortere tid, og vi bruger færre timer på frivilligt arbejde i løbet af en uge, end vi gjorde tidligere,” siger formand for DGI’s hovedbestyrelse Charlotte Bach Thomassen.
Det er en af grundene til, at DGI er gået med i Frivillighedsalliancen, som er et projekt, der skal styrke børn og unges frivillige engagement og sætte frivillighed på skoleskemaet. Projektet blev skudt i gang i starten af dette skoleår, og bag det står Efterskolerne og FRISKOLERNE.
”Vi bakker meget op om, at skolen også er en arena, hvor du som ung kan stifte bekendtskab med det at være frivillig,” siger Charlotte Bach Thomassen.
De næste to et halvt år kører Frivillighedsalliancen som et pilotprojekt med Tinna Ølholm Jørgensen som projektleder. I år er fem friskoler og fem efterskoler med. Antallet af deltagende skoler fordobles til næste skoleår. Alle skoler er med i et år, for at projektet skal få så mange erfaringer med forskellige måder at gribe frivillighed an på som muligt. Derudover er 23 civilsamfundsorganisationer en del af alliancen, som skal hjælpe med at få samarbejdet mellem skole og civilsamfundet på skinner.
”Projektet handler om, at vi skal gøre noget, der er ægte. Derfor er det vigtigt, at eleverne kommer ud og gør noget frivilligt for nogen uden for skolen,” understreger Tinna Ølholm Jørgensen.
I 1849 fik danskerne foreningsfrihed med landets nye grundlov. Tiden fra 1860 til 1890 er siden blevet kaldt ’foreningstiden’ på grund af antallet af foreninger, som piblede frem over hele landet. Det anslås, at der i dag er over 100.000 foreninger i Danmark, og at over 40 procent af alle danskere engagerer sig frivilligt. Men noget er ved at ændre sig. Det mærker de i DGI, som er hovedorganisation for 6.740 idrætsforeninger.
”I vores seneste undersøgelse kan vi se, at der er lige så mange frivillige, som der altid har været, men vi er frivillige i kortere tid, og vi bruger færre timer på frivilligt arbejde i løbet af en uge, end vi gjorde tidligere,” siger formand for DGI’s hovedbestyrelse Charlotte Bach Thomassen.
Det er en af grundene til, at DGI er gået med i Frivillighedsalliancen, som er et projekt, der skal styrke børn og unges frivillige engagement og sætte frivillighed på skoleskemaet. Projektet blev skudt i gang i starten af dette skoleår, og bag det står Efterskolerne og FRISKOLERNE.
”Vi bakker meget op om, at skolen også er en arena, hvor du som ung kan stifte bekendtskab med det at være frivillig,” siger Charlotte Bach Thomassen.
De næste to et halvt år kører Frivillighedsalliancen som et pilotprojekt med Tinna Ølholm Jørgensen som projektleder. I år er fem friskoler og fem efterskoler med. Antallet af deltagende skoler fordobles til næste skoleår. Alle skoler er med i et år, for at projektet skal få så mange erfaringer med forskellige måder at gribe frivillighed an på som muligt. Derudover er 23 civilsamfundsorganisationer en del af alliancen, som skal hjælpe med at få samarbejdet mellem skole og civilsamfundet på skinner.
”Projektet handler om, at vi skal gøre noget, der er ægte. Derfor er det vigtigt, at eleverne kommer ud og gør noget frivilligt for nogen uden for skolen,” understreger Tinna Ølholm Jørgensen.
I følge Tinna Ølholm Jørgensen, projektleder for Frivillighedsalliancen, er det vigtigt, at eleverne kommer ud og gør noget frivilligt for noget uden for skolen. Foto: Michael Drost-Hansen
Engagementet kommer ikke af sig selv
Det er særligt de faste længerevarende opgaver i foreningsdanmark, der er svære at besætte. Færre end før vil binde sig til en langvarig forpligtende opgave med f.eks. administration eller ledelse.
Særligt i mindre foreninger kan det gøre ondt. Det mærker blandt andet Danmarks eneste globale elevbevægelse, Operation Dagsværk, fortæller Maj Vestergaard Navntoft, som er udviklingsleder i organisationen. Den er elevdrevet, primært baseret på frivillige kræfter og få ansatte. Den frivillige indsats er afhængig af overlevering fra én årgang af skoleelever til den næste. Særligt efter coronanedlukningerne har Operation Dagsværk været udfordret, fordi fødekæden af vidensdeling blev brudt. Det blev så slemt, at foreningen kort overvejede, om det var tid til at nedlægge foreningen, fortæller Maj Vestergaard Navntoft.
”Men vi mener ikke, at der er noget alternativ til sådan en elevdemokratisk forening, der kan engagere unge i global solidaritet. Så vi kæmper videre. Men en af vores udfordringer er helt klart, at der er nogle ting, der har ændret sig. Vi kan ikke bare slippe tingene fri, og så sker der alt muligt spændende. Vi kan ikke køre den samme model, som vi altid har gjort,” konstaterer Maj Vestergaard Navntoft.
Derfor er Operation Dagsværk også gået med i Frivillighedsalliancen og håber, at de ad den vej kan inspirere skoler og elever og selv blive inspireret af deltagerne i alliancen, ikke mindst de unge, på de workshops, som er en del af projektet.
Frivillighed går i arv
Det går ud over meget mere end de enkelte foreninger, når der ikke er nok opbakning til en forening. Det er svært at se, hvordan et land som Danmark skal klare sig uden et væld af foreninger, som klarer store og små opgaver og ikke mindst sørger for høj livskvalitet.
”Vi kan se, at det at være frivilligt engageret og en del af et aktivt og frivilligt fællesskab har stor betydning for trivsel, den mentale og sociale sundhed,” påpeger Charlotte Bach Thomassen fra DGI.
Netop derfor glæder det særligt projektleder på Frivillighedsalliancen, Tinna Ølholm Jørgensen, at alle elever gennem projektet får mulighed for at lære om frivillighed.
Traditionelt har frivillighed gået i arv fra frivilligt engagerede forældre til næste generation, men på den måde er der en stor gruppe, som går glip af de goder, der følger med frivillighed, mener Tinna Ølholm Jørgensen.
”Jeg synes, vi snyder en hel gruppe af børn og unge, hvis frivillighed kun skal gå i arv,” siger hun.
Tinna Ølholm Jørgensen er derfor også meget begejstret over den spirende frivillighed, som hun siden i sommer har set gro frem på de første ti skoler, der er med i Frivillighedsalliancen.
Hver skole får 35.000 kroner, som er estimeret til 160 timer, og derudover skal skolerne selv forpligte sig til at investere 80 timer i projektet. Skolerne kan selv bestemme, hvordan de vil tilrettelægge timerne på deres skoler. På nogle skoler er det blevet til et valgfag, på andre til emneuger og på andre igen til nogle nedslag i løbet af året.
”Jeg kan se, at de unge mennesker synes, det er megafedt. Og skolerne oplever nogle elever, som viser helt nye sider af sig selv,” siger Tina Ølholm Jørgensen.
Det er særligt de faste længerevarende opgaver i foreningsdanmark, der er svære at besætte. Færre end før vil binde sig til en langvarig forpligtende opgave med f.eks. administration eller ledelse.
Særligt i mindre foreninger kan det gøre ondt. Det mærker blandt andet Danmarks eneste globale elevbevægelse, Operation Dagsværk, fortæller Maj Vestergaard Navntoft, som er udviklingsleder i organisationen. Den er elevdrevet, primært baseret på frivillige kræfter og få ansatte. Den frivillige indsats er afhængig af overlevering fra én årgang af skoleelever til den næste. Særligt efter coronanedlukningerne har Operation Dagsværk været udfordret, fordi fødekæden af vidensdeling blev brudt. Det blev så slemt, at foreningen kort overvejede, om det var tid til at nedlægge foreningen, fortæller Maj Vestergaard Navntoft.
”Men vi mener ikke, at der er noget alternativ til sådan en elevdemokratisk forening, der kan engagere unge i global solidaritet. Så vi kæmper videre. Men en af vores udfordringer er helt klart, at der er nogle ting, der har ændret sig. Vi kan ikke bare slippe tingene fri, og så sker der alt muligt spændende. Vi kan ikke køre den samme model, som vi altid har gjort,” konstaterer Maj Vestergaard Navntoft.
Derfor er Operation Dagsværk også gået med i Frivillighedsalliancen og håber, at de ad den vej kan inspirere skoler og elever og selv blive inspireret af deltagerne i alliancen, ikke mindst de unge, på de workshops, som er en del af projektet.
Frivillighed går i arv
Det går ud over meget mere end de enkelte foreninger, når der ikke er nok opbakning til en forening. Det er svært at se, hvordan et land som Danmark skal klare sig uden et væld af foreninger, som klarer store og små opgaver og ikke mindst sørger for høj livskvalitet.
”Vi kan se, at det at være frivilligt engageret og en del af et aktivt og frivilligt fællesskab har stor betydning for trivsel, den mentale og sociale sundhed,” påpeger Charlotte Bach Thomassen fra DGI.
Netop derfor glæder det særligt projektleder på Frivillighedsalliancen, Tinna Ølholm Jørgensen, at alle elever gennem projektet får mulighed for at lære om frivillighed.
Traditionelt har frivillighed gået i arv fra frivilligt engagerede forældre til næste generation, men på den måde er der en stor gruppe, som går glip af de goder, der følger med frivillighed, mener Tinna Ølholm Jørgensen.
”Jeg synes, vi snyder en hel gruppe af børn og unge, hvis frivillighed kun skal gå i arv,” siger hun.
Tinna Ølholm Jørgensen er derfor også meget begejstret over den spirende frivillighed, som hun siden i sommer har set gro frem på de første ti skoler, der er med i Frivillighedsalliancen.
Hver skole får 35.000 kroner, som er estimeret til 160 timer, og derudover skal skolerne selv forpligte sig til at investere 80 timer i projektet. Skolerne kan selv bestemme, hvordan de vil tilrettelægge timerne på deres skoler. På nogle skoler er det blevet til et valgfag, på andre til emneuger og på andre igen til nogle nedslag i løbet af året.
”Jeg kan se, at de unge mennesker synes, det er megafedt. Og skolerne oplever nogle elever, som viser helt nye sider af sig selv,” siger Tina Ølholm Jørgensen.
Bagom Frivillighedsalliancen
- Frivillighedsalliancen skal styrke børn og unges frivillige engagement og sætte frivillighed på skoleskemaet.
- Projektet blev skudt i gang i starten af skoleåret 2024/25, og over de næste 2,5 år involveres 30 efterskoler og friskoler og deres elever i udskolingen i arbejdet med at styrke frivillighedskulturen blandt børn og unge.
- Derudover er indtil videre 23 civilsamfundsorganisationer en del af alliancen, heriblandt DGI, Friluftsrådet, Operation Dagsværk og KFUM-Spejderne.
- Frivillighedsalliancen er støttet af Samfonden, og det er Efterskolerne og FRISKOLERNE, der står bag.
Frivillighedsalliancens 5 dogmer
- Frivilligt engagement skal erfares for at blive en del af børn og unges identitet.
- Frivilligt engagement skal have betydning for andre – uden for skolen.
- Frivillige indsatser skal bero på elevengagement og -involvering.
- Frivilligt engagement forudsætter inkluderende fællesskaber.
- Frivilligt engagement skal forstås bredt – fra foreninger til løst organiserede aktiviteter.
Læs mere på frivillighedsalliancen.dk
Dette tema om frivillighed er lavet i samarbejde med Magasinet Friskolen. Find hele temaet her i magasin nr. 31 – 2025
Læs mere
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev(e). Når du trykker tilmeld, giver du automatisk dit samtykke til brugen af dine data i forhold til vores privatlivspolitik.
Kopieret til clipboard