Af Louise Wethke Buch

ROSA, der bl.a. udbreder ny dansk musik til efterskoler, turnerer igen i år med E-TUR – efterskolekoncerter med nye danske kunstnere. I år kan efterskolerne vælge imellem fem kunstnere, som hver spiller cirka ni koncerter på forskellige efterskoler.

Efterskolen skal stille lokale til rådighed, mens ROSA sørger for musikere, lyd, lys og opsætning. Koncerterne kan også afholdes udendørs, hvis vejret tillader det. I kan booke en eller flere koncerter fra august 2021 til januar 2022.

Koncerter i 2021
Uge 35, 36 og 37: Bbybites
Uge 38, 39 og 40: Undertekst
Uge 41, 43 og 44: Maddy
Uge 46, 47 og 48:

Koncerter i 2022
Uge 2, 3 og 4: Girlcrush

Efterskolekoncerter siden 2007
ROSA har arrangeret efterskolekoncerter siden 2007 for at præsentere efterskoleelever for nye danske kunstnere, give dem en intim koncertoplevelse og udbrede livemusik på efterskoler. Musikerne spiser ofte aftensmad sammen med eleverne på skolen og giver efterfølgende koncert på efterskolen for at bringe eleverne tættere på musikken og kunstnerne. Tidligere har navne som Turboweekend, Thomas Buttenschøn, Wafande og GoGo Berlin været en del af E-TUR.

E-TUR startede for 15 år siden som et samarbejde mellem tidligere forstander på Østhimmerlands Efterskole Berno Jacobsen og ROSA og har gennem årene afholdt 650 koncerter med 70 nye musiknavne. I år ønsker ROSA at brede E-TUR og ny dansk livemusik ud til endnu flere skoler.

Book efterskolekoncerter med E-TUR

  • Pris per koncert: 4000 kr. ekskl. moms
  • Koncertens varighed: 40 minutter 
  • Booking: Kontakt projektansvarlige hos ROSA Anders Ovesen på tlf. 22 13 84 44 eller ovesen@rosa.org
  • Læs mere om E-TUR her