Af Anna Rossman Thejsen 

Kitty Genovese blev stukket ned på åben gade i New York en forårsnat i 1964. Over 30 mennesker hørte hendes skrig. Men ingen kom hende til hjælp i tide, selv om overfaldet varede over en halv time. Hun døde samme nat. Forskere har i årevis, inspireret af Kitty-mordet og lignende situationer, påvist, at når et andet menneske er i nød, er en del af os tilbøjelige til at flygte fra ansvaret og håbe på, at andre gør noget. Denne menneskelige tilbøjelighed tager sociolog Anette Prehn fat på i sin nye minibog ’Ansvar’. Formålet er at lære unge, at der er en anden mulighed, nemlig den hun kalder ’Ansvarsstien’. Bogen er den første i serien ’Menneskekender’ og egner sig til undervisning i 8.-10. klasse.

 

1. Stimuler lysten og evnen til at tage ansvar

Det er ikke naturligt for alle at tage ansvar. Mange af os bliver grebet af uro, mærker hjertet galoppere og føler trang til at løbe væk. Når der f.eks. er en, der taler hårdt til vores sidemand, eller hvis vi ser nogen komme op at slås. Vi kan håbe på, at det går over, eller at andre klarer ærterne. Men vi kan også lære at reagere, når vi ser noget, der virker forkert. Ved at øve det med eleverne gennem konkrete eksempler kan vi voksne være med til at stimulere deres lyst og evne til at tage ansvar.

 

2. Sæt dig selv i spil

Et er at tale generelt om ansvar og fællesskab. Noget andet at tale åbent og ærligt om, hvornår man selv ikke har været god til at tage ansvar. Hjælp f.eks. eleverne på vej ved at fortælle om situationer fra dit eget liv. Det kan være, at du engang oplevede nogen tale grimt om en anden – uden at du sagde fra. Eller at du en dag ikke rejste dig i bussen for en gammel mand med stok. Det vil gøre det lettere for de unge at tale om deres egne oplevelser. En god refleksionsøvelse kan være at stille dem følgende spørgsmål, som de kan diskutere i grupper eller i klassen: Har du oplevet en situation, hvor du reagerede med apati eller flød med strømmen? Hvad skete der? Hvad gjorde/sagde du? Hvad ville du gerne have gjort/sagt, hvis du kunne gøre det om? Find flere spørgsmål på hjernesmart.dk/menneskekender.

 

3. Hvilken slags menneske vil du gerne være?

Når du og eleverne lært jeres egne menneskelige svagheder lidt bedre at kende, kan du gå videre og spørge: Hvilken slags menneske vil du gerne være? Vil du flyde med strømmen og være ligeglad med, hvordan andre har det, eller vil du tage personligt ansvar? Det kan sætte refleksioner i gang om, hvordan vi handler værdibaseret, og hvilke valg vi træffer – og har truffet. Lav gerne en øvelse med klassen, hvor I sammen reflekterer over, hvordan det påvirker andre positivt, at vi tager ansvar. Det kan f.eks. gøres med denne øvelse: Tænk på situationer, hvor du viste ansvar. Enten over for nogle du kendte, eller overfor nogle ukendte. Hvad skete der? Hvad gjorde/sagde du? Hvordan reagerede de andre, der var der? Hvordan føltes det bagefter, at du havde taget ansvar? Hvordan vil sådanne erfaringer kunne inspirere dig fremover? Find flere spørgsmål på hjernesmart.dk/menneskekender.

 

4. Øv jer på hverdagssituationer

Unge oplever ofte, at nogen bliver mobbet, eller at de f.eks. ser nogen ødelægge andres ting. Det er netop de små hverdagssituationer, man kan bruge til at øve sig på at tage ansvar. Øv jer sammen i klassen. Du kan f.eks. give dem denne øvelse: I arbejder i grupper. Laurits svarer forkert på noget, og Mads siger noget hårdt til ham. Det er tydeligt, at Laurits bliver ked af det, ingen i gruppen har lyst til at blande sig af frygt for, at det så går ud over dem selv. Eksemplet er fra bogen ’Ansvar’, og Anette Prehn opfordrer de unge læsere til at lave en liste med forslag til, hvad man kunne sige og gøre for, at Laurits føler, at han får hjælp i situationen.

 

5. Hvilke værdier vil du gerne være med til at udbrede?

Den slags øvelser kan give grobund for gode samtaler om, hvordan vi er forbundne som mennesker, og vi spiller vigtige roller i hinandens liv. Du kan lave en såkaldt værdiudforskning med dine elever – efter at have prøvet den af på dig selv først. I en værdiudforskning reflekterer den enkelte bl.a. over, hvilket værdigrundlag han eller hun står på. Stil f.eks. følgende spørgsmål: Hvilke værdier sætter du højest? Hvilke værdier vil du selv gerne være med til at udbrede? Det kan være værdier som ansvar, respekt, humor, hjælpsomhed, retfærdighed – listen er lang. Find flere øvelser på hjernesmart.dk under ’værdiudforskning’.

 

6. Hvad er ansvar for den enkelte?

Tal i klassen om, hvad det at tage ansvar betyder for jer. Nogle vil måske tage ansvar ved at rejse til Zambia for at arbejde med gadebørn, andre ved at lave mere mad til familien, når de kommer hjem fra efterskolen, eller ved at hjælpe mormor med at gå tur med hunden. Det samme værdiord kan udleves på forskellige måder.

 

7. Øv jer i at vælge Ansvarsstien

Vi lærer ikke at tage ansvar bare ved at tale om det. Vi skal øve Ansvarsstien i hjernen op. I det daglige kan vi f.eks. være fælles om at tage ud af bordet, sige fra når nogen bagtaler andre, hjælpe en der bliver mobbet. Hver gang, vi øver os på at gå på Ansvarsstien, bliver vi bedre til det. Hvis vi øver os lidt hver dag, bliver den sti i hjernen bredere og bredere og lettere at gå ad. I sidste instans gør det os langt bedre til at tage Ansvarsstien den dag, en Kitty eller en Laurits måtte have brug for os.


Anette Prehn

Anette Prehn er sociolog og videnskabsformidler. Den røde tråd i hendes forfatterskab er at styrke menneskers praktiske evner til at håndtere livets mange situationer og sociale samspil. Med minibogen ’Ansvar’ vil hun vække til etisk refleksion og handling. Bogen er på 24 sider og fås som klassesæt. 

Læs mere på  hjernesmart.dk.

Stierne i hjernen

Stierne i hjernen er et enkelt udtryk for hjernens mange forbindelser, og at de stier (forbindelser), du bruger tit, bliver stærkere og tydeligere, mens de stier, du bruger sjældent, bliver tyndere og svagere. Når du f.eks. øver dig på at tage ansvar, bliver Ansvarsstien i din hjerne stærkere og tydeligere.



Artiklen har oprindeligt været bragt i Magasinet Efterskolerne.