Af Katrine Friisberg

De starter altid dagen med at se nyhederne og snakke om dem til morgensamling på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole. Netop én dag, torsdag 24. februar, havde forstander Poul Roed ikke nået at høre eller se nyheder. Så det kom som et chok, da han sammen med elever og lærere kunne se, at Rusland havde indledt en invasion af Ukraine.

Især for to elever var nyhederne ekstra chokerende. Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole har to elever, som kommer fra Ukraine. Den ene har boet i Danmark i en del år, mens den anden kun har boet her i et par år og har tæt kontakt med sine fætre, kusiner, bedsteforældre og andre familiemedlemmer i Ukraine.

”Nogle gange har man nærmest ikke ord for det. Derfor skal vi snakke med eleverne alligevel. Vi skal stadigvæk snakke, alt hvad vi kan, og vise, at voksne også kan være i tvivl og bange.”

- Poul Roed, forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Efter morgensamlingen tog kontaktlærerne initiativ til en samtale med de to ukrainske elever. Fra begyndelsen har det været skolens mål at sikre, at alle skolens elever er klar over, at de kan komme til de ansatte på alle tider af døgnet, hvis de har brug for at tale om situationen.

”Det har været vigtigt for os at italesætte over for dem, at vi godt ved, at det er svært, og at vi ved, at et behov for at snakke kan komme på et ubelejligt tidspunkt, også selv om der ikke har været noget hele dagen. Det kan være en reaktion fra noget familie, der trigger det. Og så er det bare helt okay. Hvis de ikke er påvirkede af det, ville det være helt unaturligt,” fortæller Poul Roed.

Eleverne kan komme og snakke på alle tider af døgnet
Poul Roed har også haft samtaler med de to elever og især med den elev, som har været i Danmark i kortest tid og er mest påvirket af situationen. Eleven får daglige opdateringer om, hvordan det går med familien, og det er tydeligt at mærke, at det påvirker eleven i høj grad.

Derudover gør lærerne en ekstra indsats for at mærke, hvordan de to elever har det, og om der er brug for en ekstra snak. Ifølge Poul Roed er det vigtigste, skolen kan gøre for eleverne, at være der for dem og være klar til at lytte og støtte på alle tider af døgnet.

”Det har de haft brug for. Vi har heldigvis et par gode kontaktlærere, som er opmærksomme på dem. Vi er proaktive og prøver at fornemme, hvilket humør eleverne er i, og om der er noget, der fylder. Det, synes jeg, altid vi gør. Men i denne situation har vi en særlig forpligtelse til at gøre os umage,” siger han.

”Jeg tror, at de to elever kan mærke, at det betyder noget for flere elever. De står ikke alene, selv om de andre elever ikke har familie i Ukraine.”

- Poul Roed, forstander på Vardeegnens Gymnasieforberedende Efterskole

Derudover har Ukraine fyldt på skoleskemaet på efterskolen. Selv har Poul Roed et debatfag om fredagen, hvor situationen i Ukraine bliver debatteret. Til debatfaget dagen efter, Rusland invaderede Ukraine, kunne Poul Roed mærke, hvordan eleverne pludselig med en anden alvor forholdte sig til spørgsmål om f.eks. værnepligt.

”Det kan jo blive virkelighed, at de om nogle år kan blive udsendt til noget, der har grobund i den her krig. Det kan have betydning for dem direkte, og det, tænker jeg, at de blev berørte af – både de to elever fra Ukraine og de andre,” siger han.

Det er okay, at man som voksen ikke har svarene
Til morgensamlingen torsdag 24. februar var det både elever og ansatte, som reagerede kraftigt på nyheden om krig i Ukraine. Poul Roed mener, at det er okay, at de voksne på skolen ikke har nogle svar og kan være lige så usikre på situationen som eleverne.

”Nogle gange har man nærmest ikke ord for det. Derfor skal vi snakke med eleverne alligevel. Vi skal stadigvæk snakke, alt hvad vi kan, og vise, at voksne også kan være i tvivl og være bange. Jeg tænker, det kan være en styrke, at de kan se det,” siger han.

Han fornemmer, at de to ukrainske elever mærker en støtte i, at alle - både ansatte og elever - er blevet så påvirkede af situationen.

”Jeg tror, at de to elever kan mærke, at det betyder noget for flere elever. De står ikke alene, selv om de andre elever ikke har familie i Ukraine.”

I den kommende tid vil situationen i Ukraine blive ved med at fylde en del i skolens hverdag. Både gennem de vigtige samtaler og på skoleskemaet. Tilfældigvis har skolen i år booket et foredrag med journalist og krigskorrespondent Rasmus Tantholdt til marts - et foredrag, der kun er blevet endnu mere aktuelt nu.