Faaborgegnens Efterskole forsøger at finde balancen i brugen af mobiler

Af Claus Georg Kjær 

Forstander Simon Voetmann er klar over, at det værdifællesskab, han selv oplevede på fodboldskolen i en sommerferie i slutningen af 1990’erne er en sentimental nostalgi, der ikke kan overføres til de fællesskaber, som unge etablerer i dag. Men det er en fælde, han selv og andre voksne let kan falde i.

”Jeg kan let komme til at tænke, at et fodboldfællesskab eller et fællesskab om Kalaha er finere end tre unge, der doomscroller TikTok på værelset. Vi voksne kommer nogle gange til at overføre nogle normer og værdier til unge, der ikke nødvendigvis er tidssvarende,” siger han.

Som han ser det, er mobilen nærmest en forlængelse af unges krop i dag.

”For eleverne på skolen føles det helt naturligt, at den hele tiden er i deres hånd. En fortalte mig, at han havde haft mobilen i lommen siden tredje klasse. Som voksen kan det være svært at sætte sig ind i et afhængighedsforhold, der stikker så dybt,” siger han.

På trods af, at voksne og unge har et vidt forskelligt værdimæssigt udgangspunkt, hvad angår brugen af mobiler, mener Simon Voetmann, at man skal fastholde nogle af de universelle værdier, hvis vigtighed går på tværs af tid og sted.

”De unge bruger ofte mobilen som en støtte og sikkerhed, men det er her, hvor fællesskabet på efterskolen kan erstatte og skabe den tryghed, som de har brug for. For at de skal få det bedste ud af efterskolen, kræver det imidlertid, at de er nærværende og til stede nu og her. Den tilstedeværelse kan mobilen spænde ben for. Nærværet er ikke en værdi, vi skal give køb på,” mener Simon Voetmann.

På Faaborgegnens Efterskole prøvede både elever og ansatte noget nyt i år. Eleverne fik at vide, at de helt skulle undvære deres mobiler i de første tre uger af skoleåret. Samtidig har skolen en regel – som gælder hele året – om, at mobilen bor på værelset døgnet rundt.

Tre uger: En evighed eller en befrielse?
Som forstander oplever Simon Voetmann, at det går noget tid, før eleverne helt accepterer, at der er regler for mobilen.

”Mobilen er ofte genstand for små konflikter mellem os og eleverne, og det er selvfølgelig ikke så sjovt at have den bussemandsrolle, men det er bare vigtigt, at vi er tydelige, præcise og står fast. Eleverne kan have lidt svært ved at forstå, at vi på den ene side siger, at de næsten er voksne og så bestemmer vi alligevel over dem, men i sidste ende kan de jo godt se, at de er mere nærværende og bedre til at etablere et fællesskab uden mobilen. Og selvom tre uger uden mobil kan føles som lang tid, var der ingen revolte eller høtyve fremme undervejs i forsøget,” siger Simon Voetmann.

Han fortæller, at nogle af eleverne efter de tre uger uden mobil har beskrevet det som en befrielse, at de ikke hele tiden følte sig kaldet til at tjekke deres mobil, og at de er blevet meget mere bevidste om de dårlige mobilvaner, som de har haft. Det er ifølge forstanderen også gået op for flere, at de er slaver af mobilen, og at de er trætte af at være det.

Det bekræfter Simon Voetmann i, at de mobilfrie perioder på efterskolen er kommet for at blive. Nogle af lærerne på skolen taler ligefrem om at gøre Faaborgegnens Efterskole til en helt mobilfri skole.

”Jeg er ikke sikker på, at vi med et trylleslag kan befri efterskolen for mobiler i hele skoleåret. Vi må forholde os til, at mobilens tilstedeværelse ligger så dybt forankret i de unge, at vi ikke bare kan rive gulvtæppet væk under dem. Men jeg kunne ønske mig, at de allerede havde fået de gode skærmvaner ind under huden i folkeskolen, så vi kunne starte et andet sted med dem,” siger Simon Voetmann.


Se Faaborgegnens Efterskoles mobileksperiment
Hvis du vil se mere om Faaborgegnens Efterskoles forsøg med at tage mobilerne fra de nye elever, så har TV 2 Fyn fulgt skolens elever i de første tre uger af skoleåret. Det er der kommet en mini-dokumentar i to afsnit ud af, som du kan se her.