Der er brug for at styrke overgangen fra efterskolen til samfundet

Af Katrine Friisberg, redaktion@efterskolerne.dk

Vend efterskolerne mod verden og hverdagen uden for uddannelsessystemet. Sådan lyder opfordringen fra to af Danmarks store samlende foreninger, DGI og KFUM og KFUK.

DGI’s landsformand, Charlotte Bach Thomassen, og generalsekretær for KFUM og KFUK, Jørgen Kvist, vil gerne have landets efterskoler til at sætte større fokus på at lette overgangen fra efterskolen til samfundet. Ikke blot overgangen til ungdomsuddannelsen, men også til et fritidsliv efter efterskolen med forpligtende og meningsfulde fællesskaber. 

Det opfordrede de til, da de i november 2023 deltog i en debat til Efterskolernes lederkonference. Her gik diskussionen på, hvad efterskoler sender eleverne ud i verden med, og hvad der er behov for, og de gentager gerne deres opfordring til efterskolerne om at danne unge til at tage mere aktivt del i det samfund, de er en del af.

”Det er vigtigt, at efterskolerne danner unge til at vende sig mod verden og ikke kun indad mod dem selv. Det er vigtigt for eleverne, for foreningerne og for samfundet, men jeg tror faktisk, det er allervigtigst for efterskolerne,” siger Jørgen Kvist.

Han opfordrer derfor også efterskolerne til at undersøge, om de har den rette balance mellem at være aktører på det private marked og at være en demokratisk spiller i samfundet. 

”Efterskolerne bør spørge sig selv: Leverer vi en vare, som vi skal sælge, og som eleverne og deres forældre køber? Eller har vi et større demokratisk, civilsamfundsmæssigt projekt; nemlig at danne eleverne til at være medborgere og ikke bare forbrugere? Det, tror jeg, er helt afgørende,” siger han.

Både dannelse og uddannelse handler i det store billede om at gøre næste generation klar til at føre samfundet videre. Det at skabe bro mellem efterskole og foreningsliv handler også om at styrke sammenhængskraften i samfundet, fremhæver begge foreningsledere og peger på, at et demokrati lever af aktive medborgere. 

For den enkelte unge kan et fritidsliv med aktive fællesskaber samtidig være med til at skabe et godt liv, mener både Jørgen Kvist og Charlotte Back Thomassen. 
”Det støtter eleverne til et forsat godt ungdomsliv. Broen mellem efterskole og fritidsliv handler om at skabe bevidsthed om værdien af at indgå i flere fællesskaber – i uddannelse og i fritid – og herigennem bidrage som menneske og få oplevelser, venskaber og kompetencer til gengæld,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Elever har brug for starthjælp
Mange stopper med at være aktive i foreningslivet både som deltagere og som frivillige, når de bliver teenagere. En del af forklaringen er de mange store skift i de unges liv, når de begynder på ungdomsuddannelse, tager sabbatår og går i gang med videre uddannelse.

Det samme gør sig gældende for mange, når de tager på efterskole, og når de kommer hjem fra efterskolen. 

Efterskolerne kan og bør hjælpe de unge mere med at blive aktive medborgere, når året på efterskolen er omme, mener Jørgen Kvist og Charlotte Bach Thomassen. 

De fremhæver, at efterskolerne i forvejen har et stort fokus på de unges overgange til ungdomsuddannelse, men at der er brug for mere fokus på at skabe bedre overgange til forpligtende fællesskaber i fritidslivet. 

Helt konkret foreslår Charlotte Bach Thomassen, at efterskolen hjælper de unge med at finde ud af, hvad de vil lave i deres fritidsliv, når de vender hjem, og hvor de kan gøre det henne. 

Hun understreger, at det selvfølgelig ikke er efterskolernes opgave alene, og at foreningerne også bærer et stort ansvar for at holde kontakten og gøre det klart for de unge, at de tilbyder mange muligheder, når de kommer hjem. Men mens den enkelte forening i høj grad arbejder for sine egne aktiviteter, har efterskolerne i højere grad mulighed for at åbne de unges blik for, at der eksisterer mange forskellige muligheder for via en forening at blive en aktiv og deltagende samfundsborger. 

”Den største udfordring er, at både foreninger og efterskoler har en tendens til at fokusere på, hvor de unge er nu. At vi ikke har blik for, hvilke livsfaser de unge går til og fra i de her ungdomsår. Hvis vi alene fokuserer på, at nu er de på efterskole, så mister vi jo orienteringen mod de her overgange,” siger hun.

Adskillige forskningsprojekter har de seneste år peget på, at forpligtende fællesskaber øger trivslen blandt unge, og at netop når der sker mange skift i et ungdomsliv, kan de forpligtende fællesskaber i fritidslivet være med til at sikre en stabilitet og et tilhørsforhold. 

Både Charlotte Bach Thomassen og Jørgen Kvist peger også på, at fritidslivet kan give de unge en pause fra kravet om præstationer. 

”Eleverne kan bruge fritidslivet som et sted, hvor de har nogle andre typer af fællesskaber og nogle andre venner end dem, de går i skole med. Hele den dimension, synes jeg, er vigtig, at efterskolerne arbejder med,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

Både hun og Jørgen Kvist mener, at de foreninger, de repræsenterer, og efterskolerne har et fælles værdigrundlag. 

”Vi deler DNA i forhold til dannelse og demokratisk deltagelse, det at lægge et frivilligt engagement og være sammen om nogle fælles interesser og dyrke fællesskabet i det hele taget,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

DGI-landsformanden mener dog, at der er brug for at få værdigrundlaget mere i spil. Hun vil gerne i samarbejde med efterskolerne tale det fælles værdigrundlag op, så der bliver en stærkere bevidsthed om, at både et år på efterskole og det at være med i en forening handler om dannelse, som bygger på en stærk folkeoplysningstradition i Danmark.


Bag om foreningsliv og frivillighed i Danmark

• Center for Civilsamfundsstudier anslår, at der er omkring 200.000 frivillige foreninger og organisationer i Danmark.
• Antallet af medlemmer af idrætsforeninger falder markant fra barndom til ungdom. F.eks. var antallet af medlemmer af DGI i 2021 for de 7-12-årige 363.551, for de 13-18-årige var det 222.940, og for de 19-25-årige var det 113.210.
• I omkring hver fjerde forening skaber mangel på frivillige udfordringer med at varetage foreningens interesser og udvikle foreningen.
• 40 % af danskerne arbejdede i 2020 frivilligt. Det er en nedgang på cirka tre procentpoint i forhold til 2004. Formentlig skyldes nedgangen, at der ikke blev holdt festivaler mv. i 2020 pga. nedlukningerne under Corona-pandemien.
• I Danmark var der i alt 2.640.850 medlemmer af idrætsforeninger i 2022. Det er en stigning på 3,75 % i forhold til medlemmer af idrætsforeninger i 2014, men et fald på 0,38 % i forhold til antallet af medlemmer i 2019.

Kilder: ’Foreningsliv og frivillighed’, DGI, DIF, DUF, 2019, Danmarks Statistik, DGI’s opgørelse over medlemstal på dgi.dk, ’Frivillighed anno 2022 – status på frivilligheden i idrætsforeninger under DIF og DGI’, 2023, Frivilligundersøgelsen, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, 2020, civilsamfundet.org, 2024