Blåkilde investerer stort i hånd og ånd

Af Katrine Friisberg

Strikkepinde, hæklepinde og farvebomber af garn breder sig over et langt bord. Omkring 12 elever, en lærer og to pensionister sidder rundt om det med strikke-, sy- og hækletøj i hænderne. Deres snak blander sig med rolige toner fra højtalerne, mens de retter blikket mod håndværket i deres hænder.

Bortset fra nogle få pauser kan de sidde sådan hele skoledagen i en hel uge. Blåkilde Efterskole har nemlig hånd og ånd-uge for 10. klasserne, en emneuge, hvor eleverne kan arbejde med tekstil, billedkunst, keramik, træ eller metal. Det foregår i skolens håndværkshus, som blev indviet for to år siden, og som samler værkstederne rundt om et stort fælleslokale. Blåkilde Efterskole investerede i sin tid omkring 15 millioner kroner i at forbedre forholdene for håndens arbejde. Nu summer huset af elever, som fremstiller alt fra stole over smedede jernfigurer til hæklede tøjdyr.

Målet er, at flere af eleverne skal få øjnene op for glæden ved at lave noget med hænderne. Ligesom andre, der arbejder med unge, har Blåkilde Efterskole oplevet, hvordan skolens elever i højere grad end tidligere mistrives. Og der kan netop kreativitet og det at skabe noget med hænderne fremkalde øjeblikke af selvforglemmelse, flow, et frirum fra krav om præstationer – og i sidste ende øge trivslen. Det viser forskning på området. Bl.a. forsker i craftpsykologi Anne Kirketerp og professor i pædagogisk psykologi og rektor på Designskolen Kolding Lene Tanggaard har fundet frem til, at håndarbejde skaber identitetsoaser, hvor man ikke behøver at forholde sig til sig selv og til omverdenens krav. Forskning, som Blåkilde Efterskole har taget udgangspunkt i, da skolen satte sig for at bygge det nye håndværkshus og styrke håndens arbejde på skolen. Det fortæller efterskolelærer Connie Møller, som har været med fra de spæde tanker om at sætte mere fokus på håndens arbejde, før skolen endnu havde håndværkshuset.

En evaluering foretaget af en ekstern sociolog har siden vist, at emneugen på Blåkilde Efterskole ganske rigtig giver eleverne identitetsoaser i form af ro og frihed fra stress og omverdenens bedømmelse.

Broderer blomster på bukser
For den ene ende af bordet i tekstilværkstedet bøjer efterskoleelev Johan Nees sig over de hvide denimjeans på bordet foran ham. På bukserne har han spændt en broderiramme. Med sting efter sting former han en blå blomst på det hvide stof.

Johan Nees har tidligere tegnet og malet, men da skolen i løbet af nogle aftenener præsenterede de forskellige værksteder for eleverne, fik han lyst til at brodere.

”Jeg faldt lidt for det. Det kunne jeg da godt bruge en uge på,” siger Johan Nees, som har nydt ugen med broderinålen.

”Det er fedt at lære noget nyt. Og så føler jeg mig meget koncentreret. Det er det eneste, jeg behøver at koncentrere mig om. Det er lidt den samme følelse, som når jeg tegner,” siger han.

Resultatet er blevet så godt, at nogle af kammeraterne har spurgt, om han vil brodere noget på deres tøj.

”Det er lige før, jeg kunne lave en lille butik ud af det. I forhold til at det er første gang, er jeg meget tilfreds,” siger han med et smil.

Sådan er det for flere af eleverne. I keramikværkstedet sidder Jeppe Skov Andersen ved drejebænken, selv om han normalt arbejder mest med træ. I træværkstedet er Katrine Poulsen i gang med sin bogreol nummer to – fordi hun elsker at læse. Og William Kristensen har kastet sig over et vildt smedeprojekt, selv om han aldrig har svejset før.

At prøve noget nyt er også et mål med hånd og ånd-ugen og med håndværkshuset i det hele taget, fortæller forstander på Blåkilde Efterskole Jens Christian Kirk.

”Håndværkshuset og aktiviteterne er medvirkende til, at vores elever opdager noget om sig selv, som de ikke vidste i forvejen,” siger han.

Pensionerede håndværkere hjælper
Til at hjælpe eleverne og lærerne med de mange nye eksperimenter i løbet af emneugen har skolen fået pensionister fra lokalområdet til at komme ind som mesterlærere. Erik Jensen er pensioneret smed og er med for fjerde gang.

”Det er nogle herlige unge mennesker, og de har godt af at prøve at bruge deres hænder til noget. Der sidder jo et godt hoved på dem, men det er ikke altid, de er så gode til at arbejde med hænderne,” siger Erik Jensen.

Efterskoleelev Johan Nees med de broderede bukser har også nydt at få hjælp af de mesterlærere, som har været i tekstilværkstedet.

”De vil bare gerne have, at du får det bedste resultat,” siger han.

Pallesofaer og andre store trækonstruktioner fylder godt i det store fællesrum i håndværkshuset. En duft af træ breder sig, og lyden af save, boremaskiner og en trædrejer får elever og lærere til at tale højt. Udenfor står eleverne Benjamin Vejen Thomsen og Frederik Kamstrup Madsen med henholdsvis en pallesofa og et plankebord af egetræ. De nyder at have en hel uge til at lave noget, de virkelig holder af.

”Det er mange gange sjovere end at gå i skole,” fastslår Frederik Kamstrup Madsen.

Det er dog langt fra første gang, de har brugt håndværkshuset. De hænger tit ud her i fritiden og fremstiller forskellige ting i træ f.eks. et skærebræt eller en holder til mobiltelefonen.

”Det er et frirum for os to bare at få lov til at tulre lidt rundt i vores egen verden,” siger Frederik Kamstrup Madsen.

”Her kan man bare være sig selv,” tilføjer Benjamin Vejen Thomsen.

Begge går efter at tage en håndværkeruddannelse efter 10. klasse.
Ifølge Connie Møller er det en sidegevinst ved emneugen og håndværkshuset, at de elever, som i forvejen er vilde med praktisk arbejde og til gengæld ikke så glade for skolen, får mulighed for at være i deres rette element.

”Det gør noget ved relationerne, at de også får lov til at være her, hvor de virkelig bare synes, det er fedt. I løbet af emneugen får de lov til at vise, hvad de kan. Noget, som de andre kan blive imponerede af,” siger hun.