Lederløn

Lønvilkårene for ledere på efterskoler er reguleret dels af organisationsaftalen (overenskomsten) for ledere på efterskoler mv. og del af en såkaldt bemyndigelsesskrivelse fra Undervisningsministeriet. Disse gælder både for skolens øverste leder (forstanderen) og for de øvrige ledere på skolerne.

Reglerne gennemgås nærmere nedenfor.

Stillingsbetegnelser
Lederne betegnes i organisationsaftalen som enten ”øverste leder” eller ”øvrige ledere”. Øverste leder er forstanderen, og øvrige ledere har typisk en stillingsbetegnelse som viceforstander eller afdelingsleder, men andre titler kan også anvendes.

En skole kan kun have én øverste leder. Dette gælder også kombinerede skoler.

Bemærk at administrative ledere, som fx forretningsførere, ikke er omfattet af disse regler. De er normalt ansat på individuel kontrakt, hvor de kan forhandle løn uden hensyntagen til ovenstående regler. Det samme gælder oftest også køkkenledere, men disse kan være ansat på leder- eller lærervilkår, hvis der er undervisning i køkkenet.

Intervalløn for øverste leder
Skolens øverste leder (forstanderen) forhandler løn med bestyrelsen/formanden inden for et løninterval, der er fastsat på baggrund af skolens årselevtal. Det er tre forskellige løninternvaller afhængig af skolens årselevtal.

Aftale om øverste leders intervalløn skal være skriftlig og kan indgås på denne skabelon.

Alle stigninger inden for et løninterval og også indplaceringen ved stigning til et nyt interval skal aftales skriftlig med skolens bestyrelse. Ovennævnte skabelon kan anvendes.

Lønintervallerne for øverste leder på efterskoler (også gældende for frie fagskoler) kan ses her:

Løn i grundløb pr. 31. marts 2012	Bund	Top
Under 100 årselever	423.303 kr.	495.782 kr.
100 – 249 årselever	458.908 kr.	531.387 kr.
250 årselever og derover	494.513 kr.	566.992 kr.

Beløbene er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012 og skal tillægges reguleringsprocenten for at give det til enhver tid gældende aktuelle niveau. Både reguleringen og det aktuelle lønniveau kan ses i løntabellen i leksikonet.

Øverste leders løn skal være fastsat indenfor det løninterval, som skolen hører til. Øverste leder må altså ikke få højere eller lavere løn end hvad der kan rummes indenfor intervallet. Eneste mulighed for yderligere løn til øverste leder er i form af engangsvederlag, se afsnittet herom nedenfor.

Basisløntrin for øvrige ledere
Øvrige ledere aflønnes på et basisløntrin afhængigt af skolens årselevtal. De er to forskellige trin, hvor det afgørende er, om skolen har over eller under 100 årselever.

Basisløntrinnene kan ses her:

Basistrintrin pr. 31. marts 2012	Basisløntrin
Under 100 årselever	370.554 kr.
100 årselever og derover	396.929 kr.

Ved lønfastsættelsen på kombinerede frie grundskoler og efterskoler lægges det samlede elevtal til grund for lønindplaceringen. Det vægtede elevtal ved grundskolen indgår dog kun med halvdelen.

Ved skoler, der af Undervisningsministeriet er godkendt til at udbyde et samlet særligt undervisningstilbud til elever med særlige behov, indgår hver af disse elever med en vægt på 1,5 ved indplacering i lønintervallerne.

Varige og midlertidige tillæg for øvrige ledere
Udover basisløntrinnet kan for øvrige ledere aftales varige og/eller midlertidige pensionsgivende funktions- eller kvalifikationstillæg. Denne mulighed eksisterer kun for øvrige ledere og altså ikke for øverste leder (forstanderen).

Aftalen kan indgås mellem den øvrige leder og bestyrelsen eller den øverste leder. Bestyrelsen og den øverste leder må således afklare indbyrdes, hos hvem kompetencen til at indgå aftale om tillæg de øvrige ledere er placeret.

Til brug for indplacering på basisløntrin og aftale om varige og midlertidige tillæg for øvrige ledere kan denne skabelon anvendes.

Der er ikke begrænsninger på størrelsen af disse tillæg til øvrige ledere, men det forventes, at der er et lønhierarki på skolen, hvor forstanderen er den højst lønnede.

Øvrige ledere, der var ansat d. 1. januar 2019, har ofte et personligt udligningstillæg, som de fik i forbindelse med overgangen til et nyt lønsystem i 2019 for ikke at gå ned i løn. De kan også i nogle tilfælde have et souscheftillæg.

Engangsvederlag til ledere
Udover intervallønnen for øverste leder og basisløntrin og tillæg til øvrige ledere kan der efter drøftelse mellem bestyrelsen og lederen fastsættes engangsvederlag. Retningslinjerne for at disse er fastlagt i en bemyndigelsesskrivelse udsendt af Undervisningsministeriet, se bemyndigelsesskrivelsen her

Et engangsvederlag kan gives for honorering af en særlig indsats eller som resultatløn eller som en kombination af disse. Den samlede aflønningsramme er maksimalt kr. 130.000 (2012-niveau) pr. leder. Engangsvederlaget skal være pensionsgivende. Ønsker skolen at overstige denne ramme, så skal skolen søge om tilladelse hertil i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Undervisningsministeriet).

Vederlag for særlig indsats
Vederlag for særlig indsats er en bagudrettet honorering, som kan ske for en eller flere ekstraordinære aktiviteter, der er fuldført.

Honorering for en særlig indsats kan bruges til at belønne varetagelse af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater i en afgrænset periode. Dette kan som udgangspunkt ske én gang årligt. Selvom den indsats, der honoreres, måtte være ydet over en kortere periode end et år, er det Undervisningsministeriets hensigt, at indsatsen evalueres og honoreres ved udgangen af året, med mindre særlige hensyn taler for en anden periode. Det kan f.eks. være en afsluttet konstitueringsperiode, ønsket om at overgå til en periode, der følger skoleåret i stedet for regnskabsåret eller modsat eller ved fratræden.

Vederlag som resultatløn
Resultatløn er en aftale om en eventuel fremtidig aflønning, når/hvis nogle på forhånd aftalte mål er opnået. Ved aftaleindgåelsen fastlægger bestyrelsen efter dialog med lederen aftalens økonomiske ramme, periode, indsatsområder og mål for lederens indsats.

Der er tale om et strategisk styringsredskab, og udgangspunktet er derfor også her 1-årige aftaler, med mindre særlige forhold taler for anden periodisering, se ovenfor om honorering for en særlig indsats. Det kan også ske, at en aftale fx først indgås et par måneder inde i skoleåret (fx i september) og evalueres i juni, selvom der på dette tidspunkt er gået knapt et år.

Resultatlønsaftaler kan være indgået for en længere perioden end 1 år, såfremt der er tale om konkrete projekter, der ikke kan nedbrydes i en 1-årig periode.

Tidspunktet for udbetaling
Vil en bestyrelse honorere en leder for særlig indsats i fx et skoleår, så kan dette først ske ved udgangen af skoleåret. Det kan ikke aftales på forhånd (fx i begyndelsen af skoleåret), at lederen yder en særlig indsats fremadrettet. Dette kan først konstateres ved udgangen af skoleåret.

Ønskes en aftale fastlagt ved indgangen til skoleåret, så skal der i stedet indgås en aftale om resultataflønning. Også i dette tilfælde kan udbetalingen først ske ved periodens udløb, når det konstateres, at det fastsatte mål er nået.

Nogle skoler ønsker, typisk i rekrutteringsøjemed, at indgå aftale om, at engangsvederlag udbetales månedsvis med 1/12 hver måned med virkning fra ansættelsestidspunktet. Dette er i følge Undervisningsministeriet ikke tilladt.

Hvis lederen fratræder inden periodens udløb (et skoleår, et kalenderår eller anden valgt periode), vurderes indsatsen, og der beregnes et forholdsmæssigt beløb for den forgangne periode. Vederlaget udbetales bagudrettet efter periodens udløb.

Skabelon til aftale om engangsvederlag findes her

Særlig om engangsvederlag til øvrige ledere
Øvrige ledere kan få engangsvederlag efter samme regler som øverste leder. Det er muligt for bestyrelsen af delegere kompetencen til at indgå aftaler med øvrige ledere til skolens øverste leder. Bestyrelsen og den øverste leder bør derfor afklare indbyrdes, hvor kompetencen til at drøfte og fastsætte engangsvederlag for de øvrige ledere er placeret.

Skift imellem elevintervaller
Skift til et højere interval sker, når skolen to skoleår i træk har haft et højere årselevtal, som mindst svarer til årselevtallet i det højere interval. Det skal være tale om afsluttede skoleår.

Se eksempel:

Antal årselever	Interval:
2015/16 90	Under 100
2016/17 112	Under 100
2017/18 112	Under 100
2018/19 110	100 - 249

Ved fald i årselevtallet med deraf følgende nedrykning af skolen til et lavere interval, bevarer lederen sin hidtidige aflønning som en personlig ordning, hvis lønnen overstiger maksimumsgrænsen i det lavere interval. Lederen bevarer således ikke retten til at forblive indenfor det højere interval med mulighed for at stige inden for dette interval, men bevarer blot retten til at bevare sin nuværende løn.

Såfremt en skole et enkelt år har et lavere årselevtal, der resulterer i nedrykning til et lavere interval, og det efterfølgende år igen opnår et årselevtal, der svarer til det højere interval, ses bort fra 2-årsreglen.

Link til organisationsaftalen
Organisationsaftalen for Ledere ved efterskoler og frie grundskoler med videre kan findes her