Af Louise Wethke Buch

Under corona, hvor afgangsprøverne blev aflyst på alle skoler, fik lærerne på Ryslinge Efterskole idéen til at afslutte skoleåret på en anderledes måde. De mundtlige prøver blev nyfortolket, så eleverne også skulle skabe deres egne kreative projekter, og til sidst sluttede de af med en festival på skolen. Det satte gang i en idéproces, hvor Ryslinge begyndte at gentænke deres 10. klassetilbud.

”Det gav eleverne et helt andet rum til fordybelse, og det ville vi gerne føre videre i en prøvefri 10. klasse,” siger afdelingsleder og lærer på Ryslinge Efterskole Rikke Duve.

Skolens lærere og ledelse udviklede sammen et alternativt 10. klassestilbud med svendeprøver, hvor eleverne igennem fem forløb skal fordybe sig i projekter med praktiske opgaver. Forløbet munder ud i en festival på skolen, hvor eleverne skal facilitere livesamtaler, også kaldet ’talks’, for forældre og lokalsamfund inspireret af idéerne, de fik under corona.

”Vi har skabt et forløb, hvor vi klæder eleverne på til at tage aktivt del i det samfund, de skal ud i. Vi synes, det er et rigtigt vigtigt arbejde at give de unge modet til at turde handle. At stille sig op foran forældre og kammerater og arrangere en ’talk’ på scenen kræver handlemod, arbejdsmoral og tiden til at fordybe sig i et emne,” siger Rikke Duve. 

Vigtigt, at alle lærere føler ejerskab
Ryslinge Efterskole var en af pilotskolerne i Efterskolernes udviklingsprojekt ’Videre med 10.’, hvor fem skoler i skoleåret 2021/22 udviklede hver deres prøvefri 10. klasser i samarbejde med en konsulent og med udgangspunkt i konceptet Design Thinking. Selvom Ryslinge Efterskole havde udtænkt en idé, da de meldte sig som pilotskole, har det ifølge Rikke Duve været sundt at arbejde med en metode, der kunne holde dem fast i processerne undervejs.

”Selvom det var frustrerende, fordi vi engang imellem følte, at vi blev fastholdt i en proces, som vi faktisk var videre fra, har det altid bragt noget godt med sig. Det var enormt sundt for os og gjorde os skarpere i idégenereringsfasen, selvom vi i forvejen syntes, at vi var nået langt med vores idé,” siger hun.

Rikke Duve påpeger også, at det har været vigtigt, at alle lærere tog del i udviklingsfasen. Birgitte Rasmussen er en af de lærere på Ryslinge Efterskole, som har været engageret i projektet lige fra idéfasen.

”Det var vigtigt for os, at så mange lærere som muligt følte ejerskab over projektet. Vi har haft det oppe på lærermøder, og alle lærere har været en stor del af arbejdsprocessen og været inde over både mål og indhold,” siger Birgitte Rasmussen.

Det, man lærer, kan man bruge til noget
Skoleåret 2021/22 var første år, hvor Ryslinge Efterskole både kunne tilbyde folkeskolens afgangsprøve ’FP10’ og ’R10-Svendeprøver’, som er navnet på skolens nye 10. klassestilbud, hvor der i højere grad er fokus på projektarbejde og praksisfaglighed. Ryslinge har valgt at tilbyde begge muligheder, så skolens 10. klasse både tilgodeser de elever, der har behov for struktur og at øve sig i at gå til prøve, og de elever, der har godt af fordybelse og projektorienterede opgaver. Ifølge Birgitte Rasmussen har det været vigtigt at bruge efterskolernes frihed til at udvikle det bedste skoletilbud til eleverne.

”Efterskolernes frihed blev blåstemplet, da det blev besluttet, at eksaminerne i 10. klasse ikke længere tæller. Jeg mener, at vi er forpligtede til at udfordre eleverne og tilbyde noget andet, så vi som skole kan se os selv i øjnene. Ryslinge version 2.0 har mere værksted, og eleverne lærer nogle færdigheder, som der ikke er plads til i det normale pensum,” siger Birgitte Rasmussen.

Ryslinges ’R10-Svendeprøver’-forløb sparkes i gang i værkstedet, hvor eleverne bl.a. lærer at lappe cykler og hænge lamper og hylder op

”’Man lærer godt nok noget, man kan bruge til noget,’ har reaktionerne været fra mange elever, og vi er som skole selv blevet klogere på, hvorfor vi egentlig laver skole, og hvad vi gerne vil lære vores elever. Vi tiltrækker ikke mange erhvervsskoleelever her, men eleverne er fuldstændig høje over forløbet, og vi vil som skole gøre os umage med fortsat at lære dem noget praktisk, så de også får lov til at erfare, og ikke kun læse sig til viden,” siger Birgitte Rasmussen.

8 råd til at udvikle et nyt 10. klassestilbud

1. Sæt tid af til udvikling
Det kræver tid at udvikle et nyt 10. klassestilbud, og det er ikke nok at sætte et par timer af til møder hist og her. Sæt hele arbejdsdage af til udviklingsprocessen.

2. Tag udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Husk at tænke skolens DNA ind i projektet, så I tager udgangspunkt i skolens værdier. Ryslinge Efterskole var i forvejen bygget op om projektarbejde, og samtidig har det været vigtigt for skolen at bibeholde en fællesskabsfølelse for hele årgangen. Derfor deltager alle elever i samme forløb i første halvdel af skoleåret. I december vælger eleverne, om de vil tage folkeskolens afgangsprøve eller ’R10-Svendeprøver’, og først til marts starter de to forskellige forløb.

3. Tag afsæt i et udviklingskoncept
På Ryslinge Efterskole har de haft gavn af at bruge en metode, som kunne fastholde dem i nogle processer og føre dem steder hen, de ellers ikke ville have gået. Find Efterskolernes udviklingsmodel med udgangspunkt i designtænkningsmetodik her.

4. Involvér så mange ansatte som muligt
Gør det til hele skolens projekt, så alle lærere kan byde ind med idéer og faglige input. Det bliver meget lettere at implementere, hvis alle føler ejerskab over projektet frem for en arbejdsgruppe med en forstander og et par lærere.

5. Få sparring fra andre
Få andre øjne på jeres idé, så I bliver skarpere på jeres koncept, og I ikke ender med at gøre, som I ’plejer’. Det er en god idé både at få inspiration fra andre skoler og at bruge hinanden til at give feedback.

6. Invitér forældre til informationsmøde
Det er vigtigt at sætte forældrene ind i de læringsmæssige og pædagogiske tanker bag et alternativt 10. klassestilbud. Vær så konkrete som muligt, så forældrene føler sig trygge og klædt på.

7. Brug til på evaluering
Husk at sætte tid af til at evaluere efter hvert forløb. På Ryslinge Efterskole har de haft gavn af at sætte tid af til at diskutere, om der er noget der skal gøres bedre til næste år, eller om der er nogle knapper, der skal skrues på.

8. Husk, at projektarbejde kræver ekstra resurser
Det er mere resursekrævende at vejlede eleverne i deres projekter end at undervise i et fag, og på samme måde er det mere resursekrævende for eleverne. Det er derfor en god idé at overveje, hvor stor en del af skoleåret der skal bruges på projektarbejde.

Kilder: Birgitte Rasmussen, lærer på Ryslinge Efterskole, og Rikke Duve, afdelingsleder og lærer på Ryslinge Efterskole

Bagom Ryslinges ’R10-Svendeprøver’

I værkstedet – De fire svendeprøver skydes i gang med værkstedsundervisning, hvor eleverne lærer alt fra at lappe cykler til at hænge lamper op.

Ud i naturen – Eleverne lærer begreber som ’rewilding’, bæredygtighedspsykologi og biodiversitet og skal selv forvalte et stykke natur.

Talks – Eleverne fordyber sig i emner, som de brænder for, og skal afholde ’talks’ på Ryslinge Festivalen.

RYK: Debat og medborgerskab – Eleverne får undervisning i debatteknik, retorik og konstruktiv journalistik og skal planlægge og afvikle et debatarrangement.

Erasmus+: Parallel Histories – Eleverne lærer at se en konflikt fra flere sider og formidle en historisk konflikt på en undervisningshjemmeside.

Bagom ’Videre med 10.’

  • ’Videre med 10.’ er Efterskolernes udviklingsprojekt, hvor fem efterskoler i skoleåret 2021/22 udviklede deres 10. klasse i samarbejde med konsulent Kamille Thoregaard
  • Projektet skal være med til at give efterskoler et skærpet blik på faglighed og muligheden for at skabe en prøvefri 10. klasse eller en 10. klasse med alternative prøver
  • Undervejs i projektet blev de fem skolers erfaringer delt med andre skoler bl.a. via webinarer. På webinarerne præsenterede de viden og værktøjer fra designtænkningsmetodik, som kan hjælpe alle skoler, der ønsker at få nye perspektiver, idéer og guidende trin undervejs i forløbet med at udvikle 10. klasse